Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gisselfeld - Gisseløre - Gissing, George - Gissur Hallsson - Gissurr hvíti Teitsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blevet restaureret af Etatsraad Herholdt, der
alle Vegne lod Kalkpudsen fjerne, saa de røde
Sten atter kom frem. — Peder Oxe døde
barnløs, og G. kom efter hans Enke, Mette
Rosenkrantz’ Død 1588 til hans Søsters Mand, Frans
Banner, og fra ham til hans Svigersøn, Henrik
Lykke til Overgaard. Efter dennes Sønnesøns,
Kai Lykke’s Fald blev G. 1661 inddraget under
Kronen. 10 Aar efter overdrog Christian V den
ved Mageskifte til Oberstløjtnant Ditlev
Rumohr; denne solgte den s. A. til General Hans
Schack, hvis Søns Enke 1689 overdrog den til
Overkammerjunker, senere Geheimeraad Ad.
Levin Knuth, der betydelig forøgede den, og
hvis Arvinger 1699 solgte den (for 85000 Rdl.)
til Christian V’s uægte Søn, Grev Christian
Gyldenløve, Stamfader til Greverne
Danneskjold-Samsøe. Han oprettede ved Testamente
af 19. Septbr 1701 og 18. Septbr 1702 af G. og
den dermed forbundne Hovedgaard Assendrup
samt andet Gods et adeligt Jomfrukloster (se
ndf.). Klosteret traadte dog først i Kraft ved
hans Enke, Dorothea Krags Død 1754.
G. laa i sin ældste Tid paa Louisenlunds
Mark, 2 km N. f. sin nuv. Plads. Voldpladsen
ses endnu. En anden med Grave omgiven
Voldplads i selve G.’s Have menes derimod at være
Resterne af en anden Gaard, Valgestrup, der
var forbundet med G., og som blev nedlagt i
første Halvdel af 16. Aarh., formodentlig lagt
øde i Grevens Fejde.
G. Have er stor og meget smuk, med Landets
største Driverier, flere sjældne Træer og en
Mængde Smaasøer og Fiskedamme.
Mindestøtter for Kammerherre Kleist, Kancelliraad Bing
og over Admiralinde Kaas. I Gravlunden,
Sophiehave, er der Begravelsesplads for Familien
Danneskjold-Samsøe i 19. Aarh.
G. adelige Jomfrukloster var opr. oprettet
for 1 Abbedisse og 16 adelige Konventualinder,
som hver skulde betale 2000 Rdl. i
Indskrivningspenge og fik 200 Rdl. om Aaret. Dette er
i Aarenes Løb blevet forandret. Fra 1873 er
der en Priorinde, som hæver 1600 Kr aarlig,
10 ældste Konventualinder, som hæver 1000 Kr
aarlig, 10 næstældste, 800 Kr, 10 næstyngste
600 og de 20 yngste 400 Kr. Der er altsaa 50
Konventualinder. Kun Døtre af danske Adelige
ell. af Uadelige i de tre første Rangklasser kan
optages. De opholder sig ikke paa Klosteret,
som beboes af Overdirektøren. Af Klosterets
Formue udredes aarlig 1600 Kr. til
Brudeudstyr til uformuende Piger af alle
Stænder, 2000 Kr aarlig til Godsets Fattige og 800
Kr til Skolevæsenets Fremme. Endelig er der
med Klosteret forbundet Gisselfeld
Livrentefond for Piger af alle
Stænder, stiftet 1872 af C. C. S. Greve
Danneskjold-Samsøe. I denne kan enhver uberygtet dansk
Pige indskrives mod et Indskud af 1000 Kr
med Ret til, efter Følgeorden, at nyde en aarlig
Livrente, saa længe hun er ugift.
B. L.
Gisseløre, Kalundborg Fjord, er en lav
Odde, som noget V. f. Kalundborg skyder sig
1 Sm. mod SØ. ud i Fjorden. Paa Sydspidsen
af Odden ligger et Fyrtaarn. V. f. G. ligger det
revlede Sandflek Gisseløre Sand, der er
afmærket med Prikker.
G. F. H.
Gissing [’gisiŋ], George, eng. Forf., f.
i Yorkshire 1857, d. 1903, en af de
talentfuldeste Repræsentanter for Realismen i eng.
Litteratur. Han studerede først ved Manchester
Universitet, og efter en Tid at have været
Kontorist i Liverpool drog han til Amerika, vendte
tilbage og studerede en Tid i Jena, vendte 1878
tilbage til England; 1886 og atter 1897 foretog
han Rejser til Italien, sidste Gang sammen med
H. G. Wells; 1901 drog han for sit Helbreds
Skyld til Sydfrankrig, hvor han døde. Han var
to Gange gift, begge Gange øjensynlig ikke
lykkeligt. Hans alt andet end lykkelige Liv har
sat dybe Spor i hans Produktion, der,
paavirket af Schopenhauer, Zola og Dickens,
væsentlig skildrer de Fattiges og lavere
Menneskeklassers Liv; men uden Dickens’ Humor og
altbesejrende Optimisme bliver hans Skildringer
tunge og triste, hvad der hindrede ham i at
vinde den Udbredelse og Anerkendelse, som
hans alvorlige Arbejde og selvstændige Talent
berettigede ham til. Hans første betydelige Bog,
The Unclassed, udkom 1884; senere fulgte
Demos (1886), New Grub Street (1891), Born in
Exile (1892), The Odd Woman (1893), The
Whirlpool etc., og efter hans Død den
ufuldendte historiske Roman Veranilda, opstaaet
gennem Læsning af hans højtskattede Gibbon.
Kort før sin Død udgav han to essayistiske
Bøger: By the Ionian Sea (1901) og den
selvbiografiske The private Papers of Henry
Ryecroft, der af mange skattes ved Siden af
Lamb’s og Stevenson’s bedste. Hans dybe
Beundring for Dickens resulterede i dels en
Bearbejdelse af Forster’s Life og Dickens in Memory
(begge 1902), dels Charl. Dickens, a critical Study
(1898), sikkert et af de værdifuldeste Arbejder
i hele den rige Dickens-Litteratur. (Litt.: F.
Svinnerton, George G. [1912]; E.
Bjørkman, Voices of To-morrow [1914]; H. G.
Wells, George G. i The Monthly Review
[1904]).
I. O.
Gissur Hallsson [’gis–’hal-], isl. Stormand
og Lovsigemand, f. omtr. 1126, d. 27. Juli 1206.
Han var af den bekendte Haukedals-Æt
og Sønnesønssøn af Biskop Isleifr Gissurarson.
G. H. skildres som en sjælden nobel, dannet og
lærd Mand. Nogle af sine Barndomsaar
tilbragte han hos Biskop Þorlákr
Runólfsson; i sine yngre Aar gjorde han flere Rejser
til Udlandet og var en Tid Staller hos Kong
Sigurd Mund. Engang tog han til Rom og rejste
da meget i Sydeuropa, hvorfra han vendte hjem
1152. Han boede nu paa Slægtens Gaard
Haukadalr, men sin Alderdom tilbragte han i
Skálholt, hvor han døde. G. H. skrev en Bog
under Titelen Flos Peregrinationis om sin store
Udenlandsrejse, men desværre er hans
Rejsebeskrivelse gaaet tabt. De 5 første
Skálholts-Biskoppers Levned er i »Hungrvaka« for det
væsentlige skildret efter G. H.’s mundtlige
Meddelelse. G. H. var Lovsigemand 1181—1200.
(Litt.: »Biskupa sögur« I; »Sam til sögur
Íslands« II).
B. Th. M.
Gissurr hvíti Teitsson [’gisur-’hvi.ti-’tæ^its
son], isl. Høvding, død efter 1020. Han
omtales i flere islandske Sagaer, navnlig
»Njálssaga« og »Kristni saga«, hvor han indtager en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
