Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giulio, di Pietro de' Giannuzzi - Giulio Romano - Giunta - Giunti - Giuppana - Giura - Giurgevo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Romeren), ital. Maler og Bygmester, f. i Rom
1492, d. i Mantua 1546. G. kom c. 1509 i
Rafael’s Skole, tilegnede sig dennes Stil og blev
snart Mesterens fremmeligste Elev, der hjalp
ham (ofte med ret stort Spillerum) i en Del
af hans Arbejder; saaledes i Loggierne i
Psyche’s Historie i Villa Farnesina, i Stanza dell’
Incendio del Borgo m. v. Da Rafael døde, blev
G. og Penni hans Arvinger og fuldførte
tilsammen Mesterens »Transfigurationen« og »Marias
Kroning« i Vatikanet samt Konstantin-Stanzen
smst. I Rom-Perioden malede G. væsentlig efter
Lærerens Forbillede, dog saaledes, at der
allerede her gennem Figurernes Bevægelse og den
kraftigere Formgivning mærkes Paavirkning
fra Michelangelo. Men hans rom. Madonnaer
ejer dog endnu den Rafaeliske blide Ynde.
Til denne Tid hører Madonnaer i Pal. Borghese,
i Pal. Colonna (en mere robust i Uffizi,
Firenze), »Hudflettelsen« i S. Prassede,
dekorative Arbejder i Pal. Borghese og Villa Madama,
Madonnaer i Neapels Mus., »Kristus som
Gartner« (Trinita de’ Monti) og Hovedværket
»Stefanus stenes« (S. Stefano, Genua), hvis nedre
Parti med den skønne Modelering, klare
Farve og ædle Opfattelse hører til den rom.
Skoles bedste Ydelser. Da G. 1524, paa Hertug
F. Gonzaga’s Kaldelse, slog sig ned i Mantua,
skiftede hans Kunst Karakter. Under et
mægtigt Arbejdspres fik hans Værker ofte
Hastværkspræget. Overintendant for Byens
Bygningsværker, Iscenesætter af Hoffets mange
Fester, Dekoratør i stor Stil, Maler af vældige
Fresker, slog hans Tilbøjelighed for det
overdrevne og rask gjorte ud i ubændig
Voldsomhed. Som Bygmester i Rom havde han bl. a.
opført Pal. Maccarani (delvis ødelagt). I
Mantua gav han Tegninger til sit eget (vel
bevarede) Hus, til Domkirkens Indre o. m. a.,
men først og fremmest til Villakomplekset Pal.
del Te (lige uden for Mantua), udadtil i
Rustika-Stil, i det Indre blandt andet den skønne
Hovedhal ud mod Haven. Her, og i Pal. di
Corte (Pal. Ducale), udførte han talrige
dekorative Arbejder og sine berømte Fresker
med Hovedemner: »Psyche’s Historie«,
»Gadernes Kærlighedshistorier« og »Giganternes
Fald«, de sidste Kæmpeskikkelser indtil 4—5
m høje, ravende om mellem enorme
Fjeldmasser og nedstyrtede Søjler, det hele spredt
uden Sokkel ell. Rammer over Salens
Hvælvinger og Vægge. Et Kaos, beundringsværdigt
ved Dygtigheden, Villiens, Lidenskabens,
Fantasiens Kraft, men raat i Formerne, overdrevent
og smagløst (hvor G.’s Fresker gengiver det
erotiske, kan den svigtende Smag faa en
Tilsætning af obskønt). Storladen og kæk i Linier
og Form, mægtig og overdreven i Effekten,
indtil det grænseløse og vilde blev G. ved sin
store Elevskare en Manierismens Apostel. Bl.
G.’s ikke særlig mange Staffelibilleder kan
endvidere anføres uden for Italien en Del
Arbejder i Louvre og den smukke »Madonna
della Scodella« i Dresdens Gal. G. var ogsaa
Billedhugger: Gravmælet over B. Castiglione i
S. Maria delle grazie ved Mantua. (Litt.:
C. d’Arco, Istoria della vita e delle opere d.
G. P. R. [Mantua 1842]; Dollmayr, G. R.
[Wien 1902]).
A. Hk.
Giulio Romano [’dзulio-], se Caccini.
Giunta [’dзunta], se Giunti.
Giunti [’dзunti] (Giunta, latiniseret Junta),
ital. Bogtrykker- og Forlæggerfamilie. Den
havde Trykkerier fra Slutn. af 15. Aarh. i
Firenze og Venezia, senere ogsaa i Lyon,
Salamanca, Burgos og Madrid. I Firenze
begyndte Filippo G. 1450 Forretningen; hans
tidligste Tryk er dateret 1497, og han døde
1517. Under hans Søn og Arving Bernardo
blomstrede navnlig det florentinske
Bogtrykkeri, og især bragte det en stor Del
Oktavudgaver af antikke Klassikere paa Markedet,
ofte smukt trykte med Kursiv og med godt
skaaret gr. Skrift; dog kommer de ikke op
paa Højde med Aldinerne. Efter Bernardo’s
Død 1551 fortsattes Firmaet indtil Beg. af 17.
Aarh. af hans Arvinger og deres Slægt.
Lucantonio G. (i Venetianerdialekt: Zonta) er
Grundlæggeren af det venetianske Trykkeri; han
døde c. 1538, og Forretningen fortsattes et
langt Stykke ind i 17. Aarh. af hans
Efterkommere. Han var fra først af kun
Forlægger (allerede fra 1482), og Bøger trykte hos
andre bærer omkr. 1500 ofte hans Mærke, en
heraldisk Lillie og Bogstaverne L. A.; men
siden anskaffede han sit eget Materiel. Det
lyonske Trykkeri grundlagdes i 16. Aarh.’s 1.
Halvdel af Jacopo G.; ogsaa her fortsattes
det af Stifterens Arvinger til c. 1600. Som de
mest fremtrædende Bogtrykkere af Navnet G.
i Spanien træffer man Juan, Lucas og
Felipe i 16. Aarh.’s 2. Halvdel. — En Ætling af
G.’erne (men ikke Bogtrykker) overs. sit Navn
paa Fransk til L’Arrivey og blev under
dette Navn kendt som Forf. til nogle
Komedier, der omtr. ogsaa er Overs. fra
Italiensk. (Litt.: Bandini, De Florentina
Juntarum Typographia [2 Bd, Lucca 1791];
Renouard, Annales de l’imprimerie des Alde
[Tillæg]).
(E. G.). C. S. P.
Giuppana [dзu’p.ana]. slav. Sipan, høj Ø
med stejle Klippebredder ved den dalmatiske
Kyst, NV. f. Ragusa, og skilt fra Fastlandet
ved Calamotta-Kanalen. Den har
Havnestæderne San Giorgio og Luca di G.
C. A.
Giura [’jura] (det gamle Gyaros), en af
Kykladerne, SV. f. Andros, 17 km2 stor, er
nøgen, øde og nu ubeboet. Paa den rom.
Kejsertid var den frygtet som Forvisningssted.
C. A.
Giurgevo [dзur’dзævo], Dshurdshevo,
Giurgiu, By i Kongeriget Rumænien,
Landskab Valakiet, er Hovedstaden i Distriktet
Vlaska og ligger ved venstre Bred af Donau,
over for Rustschuk i Bulgarien og forbundet
med en Jernbane med den 65 km nordligere
liggende Bukarest, som hvis Havnestad den
maa betragtes. (1913) 21000 Indb. Større Skibe
benytter Landingspladsen Smarda, 4 km
derfra, men i den nyere Tid er der anlagt en
Landingsplads ved Jernbanestationen i selve
Byen. — G., der opr. var en genuesisk Koloni,
og blev opkaldt efter Genuas Skytshelgen S.
Giorgio, har som strategisk Punkt spillet en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
