Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giustiniani - giusto - Give - give op - Givet - Givors - Givtov - Gizeh - Giødesen, Peter Ferdinand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har gjort sig kendt ved det smukke
Billedgaleri, han samlede. Dettes bedste Malerier
udgør nu en Del af Berlin-Mus., idet Kongen
af Preussen 1815 købte den Giustiniani’ske
Samling i Paris, hvorhen den var kommet 1807;
den er beskrevet af Landon (Paris 1812). —
Af de venetianske G. er bl. a. at nævne
Leonardo G., f. i Venezia omtr. 1388, d. smst.
1446, anset Senator, 1443 Procuratore di San
Marco, men straks efter blind; mest kendt
blev han som Digter af lyriske Sange i en Art
forfinet Folkestil (Strambotti), efter ham kaldte
»Giustiniane«. Hans Søn, Bernardo G.,
1408—89, var ogsaa fremragende som Embedsmand
i Republikken, som Gesandt i Frankrig og Rom
og til sidst som Medlem af Timandsraadet;
han er Forf. til et interessant hist. Skr. De
origine urbis (ɔ: Venezia), rebusque ab ipsa
gestis historia. Antonio G., 1502—5
venetiansk Afsending i Rom, hvis Indberetninger
har megen hist. Værd; de udgaves 1876 af
Villari. Marcantonio G. naaede endog
Dogeværdigheden i Venezia (1684—88); under
ham erobrede Francesco Morosini Morea og
Dele af Balkan-Halvøen. Til den genuesiske
Gren af Slægten hørte Agostino G., f. i
Genua 1470, druknet paa en Sørejse mellem
Genua og Corsica 1536. Efter et vildt
Ungdomsliv blev han Dominikaner 1488; Teologien
fængslede ham dog ikke synderlig, men derimod
Sprogstudier, der berørte den hellige Skrift.
Han udnævntes til Biskop i Nebbio paa
Corsica, men var ikke des mindre længe i
Udlandet, bl. a. 5 Aar i Paris, som Prof. i Hebraisk
ved det derværende Univ., efter Frants I’s
Indbydelse. Ligesom han tidligere var blevet
Ven af Pico della Mirandola o. a. lærde
Landsmænd, saaledes stiftede han paa sine Rejser
personligt Bekendtskab, med Folk som Erasmus af
Rotterdam og Thomas Morus. Sit righoldige
Bibliotek testamenterede han til Byen Genua. Om
hans humanistiske Studier vidner bl. a.
Polyglotudg. af Salmerne (1516) paa Hebraisk,
Kaldæisk, Græsk, Latin og Arabisk; en lgn. Udg.
af det ny Test. maatte han opgive af Mangel
paa Tilslutning. Ogsaa et ital. Værk om den
genuesiske Republiks Historie (1537) skyldes
ham. Orazio, ligeledes fra Genua, d. i Rom
1649, ansattes af Urban VIII som Bibliotekar
ved det vatikanske Bibliotek og blev til sidst
dets Overbibliotekar; Kardinal var han fra
1646. Han er Forf. til et Værk om de
florentinske Konciliers Historie. Lorenzo G.
(1761—1824) har udg. en Del Arbejder over
neapolitansk Historie o. desl., deriblandt en
geografisk Ordbog over Kongeriget Neapel (10 Bd,
1797). Han var ogsaa Bibliotekar, fra 1815 den
øverste Embedsmand ved Neapels Bibliotek,
desuden Prof. i Diplomatik ved Univ. smst.
(E. G.). E. M-r.
giusto [’dзusto] (ital. »rigtig«, »passende«),
musikalsk Foredragsbetegnelse; tempo g., det
til Musikstykkets Karakter svarende Tempo.
Give (1280: Gygæ, 1340: Gyghe, 1350:
Goygh), stærkt opvoksende Sogne- og
Stationsby i det sydøstlige Nørrejylland, Nørvang
Herred, Vejle Amt, c. 25 km NV. f. Vejle,
havde 1. Febr 1916 191 Gaarde og Huse og 1058
Indb. (1901: 530). Byen har foruden
Sognekirken en 1894 opført Metodistkirke
(»Emauskirke«), Skole, Folkehøjskole (oprettet 1896),
Missionshus, Amtssygehus (opført 1894),
Tuberkulosehospital (1907), Apotek, Sparekasse
(oprettet 1872), Elektricitetsværk, Vandværk,
Markedsplads, Andelsmejeri, Mølle, Kro m. m.
samt er Station for
Vejle—Give—Herning-Banen. Den er Valgsted for Amtets 4.
Folketingskreds. Paa Kirkegaarden er 1912 afsløret
en Mindesten for den 1864 faldne Dragon Niels
Kjeldsen.
H. W.
give op (Søv.), den første Del af et Raasejls
Bjergning, idet dettes Skødsbarm hales op
(gives op) under Raaen i Givtovene, hvorved de
staaende Lig strækkes langs Raaen. Samtidig
dæmpes Sejlet ved, at der hales af
Gaardingerne. g. o. betegner ogsaa Bjergningen af de
Gaffelsejl, der er lidset til Gaflen, og som ikke
bjerges ved at blive halet ind langs denne ved
en Indhaler.
H. E.
Givet [зi’væ], By i det nordøstlige Frankrig,
Dept Ardennes, Arrond. Rocroi (Champagne),
ligger ved Østbanen i en bjergfuld Egn paa
begge Sider af Meuse, 2 km fra Belgiens
Grænse, har nogen Industri (Garverier, Metalstøberi
m. m.) og Handel med Belgien. (1911) 7760
Indb. G., der tidligere havde Bet. som
Fæstning, bestaar af G.-Notre-Dame paa højre Bred
af Floden og G.-St-Hilaire paa venstre Bred
med Fortet Charlemont, anlagt af Karl V, 1680
erhvervet af Ludvig XIV og udvidet af Vauban.
Der findes Rester af middelalderlige
Fæstningsværker. Under Verdenskrigen blev G.
indtaget af Tyskerne 31. Aug. 1914.
G. Ht.
Givors [зi’vå.r], By i det østlige Frankrig,
Dept Rhône, Arrond. Lyon, c. 21 km S. f.
Lyon ved højre Bred af Rhône, hvor den
optager Gier, er Knudepunkt paa Lyon-Banen og
har Kulgruber og en betydelig Industri
(Glasværker, Silkefarverier, Jernværker,
Maskinværksteder, Teglværker m. m. (1911) 12784
Indb. Den 19 km lange G. Kanal, der følger
Floden Gier og ved G. udmunder i Rhône, er
bygget 1761—80; det var Hensigten, at den
skulde forbinde Loire med Rhône, men den er
aldrig blevet fuldført.
G. Ht.
Givtov (Søv.), en Tovende, hvormed Raa- og
Gaffelsejl bjerges (gives op). Den slaas fast i
Raasejlets Skødsbarm, der ved G. hales op
under Raaen, hvorved Sejlets staaende Lig
strækkes langs denne.
H. E.
Gizeh, se Giseh.
Giødesen, Peter Ferdinand, dansk
Søofficer og Politiker, f. 30. Maj 1829, d. 18.
Jan. 1905, blev Sekondløjtnant i Marinen 1849,
avancerede til Kaptajn 1868, men faldt for
Aldersgrænsen 1883, hvorefter han afskedigedes
med Kommandørskarakter. I de første
slesvigske Krige gjorde G. Tjeneste 1848 om Bord i
Korvetten »Galathea« paa Blokade (Kiel), 1849
i Skonnerten »Delfinen« (Lille Bælt), 1850 i
Linieskibet »Skjold«, senere i Fregatten
»Dronning Marie«; efter Slaget ved Isted besatte han
Byen Kappel, under hvis Belejringstilstand han
gjorde Tjeneste som Kommandant. Efter nogle
Togter til Vestindien, Sydamerika o. a. St.
ansattes han 1861—63 som Næstkommanderende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
