- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
740

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjedser (Stationsby og gl. Kongsgaard) - Gjedsted - Gjedved - Gjedved Seminarium - Gjeilo - Gjeithus - Gjejtastrand - Gjeldfæ - Gjeldker - Gjellegrund - Gjelleraasen - Gjellerup, Karl Adolf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Amt, c. 20 km SSØ. f. Nykjøbing, med Havn
og Dampfærgeforbindelse med Warnemünde;
Havnen er c. 3—5 m dyb, i Dampfærgelejerne
er der 5,3 m; ved Havnen er der Fyr, Lodseri
og Radiotelegrafstation. Byen, med 1. Febr 1916
241 Gaarde og Huse og 1076 Indb. (1901: 443),
har Landets sydligste Kirke, opf. 1914—15
(Arkitekt Jensen Klint), Skoler, Filial af
Lolland-Falsters Industri- og Landbrugsbank,
Købmandsforretninger, Kro m. m. samt Endestation
for den Falsterske Jernbane.
H. W.

G. (Gjedsør), gl. Kongsgaard i Gjedesby Sogn
paa Falster paa Pynten af G.-Odde, hvorfra
der alt i Valdemar Sejrs Tid var Overfart til
Nordtyskland. Det er sandsynligvis den samme
Gaard, der nævnes i dette Sogn som tilhørende
Valdemar Sejr. Her plejedes 1431
Fredsunderhandlinger med Tyskland, og her døde 14.
Oktbr 1586 Christian IV’s Mormoder,
Hertuginde Elisabeth af Mecklenburg paa
Tilbagerejsen fra et Besøg i Danmark. G. er forlængst
nedbrudt, men har sandsynligvis ligget S. f.
Gjedesby, hvor endnu en stor Borgplads med
tydelige Spor af Volde og Grave bærer Navnet
Svinhave Borgsted. Den gl. Kongsgaard, der
fik Bet. ved sin Beliggenhed paa Vejen
Tyskland—Danmark, er uden Tvivl blevet forvekslet
med den nuv. G.-Gaard (i Skelby Sogn), der
tidligere hed Stavrby, og de hertil henførte
Lensmænd (Johan Ranzau og Peder Oxe f. Eks.) maa
vist have haft Sæde paa Kongsgaarden G.
B. L.

Gjedsted, d. s. s. Gedsted.

Gjedved, stor Landsby i det østlige Jylland,
Tolstrup Sogn, Vor Herred, Aarhus Amt, c. 7
km N. f. Horsens og 10 km SSV. f.
Skanderborg, ved Landevejen mellem de to Byer, havde
1. Febr 1916 88 Gaarde og Huse og 474 Indb.
(1901: 316), Skole, Andelsmejeri, Bryggeri,
Malt-gøreri m. m. samt privat Seminarium.
H. W.

Gjedved Seminarium. I Landsbyen Gjedved,
7 1/2 km N. f. Horsens, oprettede et Aktieselskab
1854 en Højskole, der efter at have haft forsk.
Forstandere, f. Eks. Lucianus Kofod, 1859 blev
overtaget af Landinspektør (nu kongevalgt
Landstingsmand) P. Bojsen. I Forbindelse med
Højskolen aabnede han 1. Oktbr 1862 et
Privatseminarium, der begyndte med to faste Lærere
og 12 Elever. En stærk Tilgang paa alle
Afdelinger nødte snart Forstanderen til at
foretage betydelige Udvidelser; saaledes indkøbtes
en Landejendom paa c. 45 ha, og
Bygningerne udvidedes i stort Omfang. Da
Elevantallet paa Seminariet 1881 var vokset til c. 200,
besluttede man at nedlægge Højskolen og alene
arbejde paa Læreruddannelsen. G. S. er
statsanerkendt i Henhold til L. af 30. Marts 1894 og
ledes nu af Forstander J. Byskov. Fra dette
Seminarium er indtil 1912 udgaaet c. 1300 unge
Lærere og Lærerinder saavel til Statsskolen
som til »Fri«- og Højskolen, (Litt.: »Gjedved
Højskole og Seminarium; Et Festskrift«, ved J.
P. M. Jensen-Lyngby [Vordingborg 1888];
Rosendal, »Danmarks Folkehøjskoler« [Odense
1894]; »G. S. 1862—1912« [Horsens 1912]).
Fr. Th.

Gjeilo [’jæj-], Jernbanestation paa
Bergensbanen i Hol Herred, Hallingdal, 794 m o. H.
Omkr. Stationen er der adskillig Bebyggelse, da
Stedet er et yndet Opholdssted for Turister p.
Gr. a. det dejlige Klima og den gode Anledning
til Skisport om Vinteren. Her findes fl. Hoteller:
G. Turisthotel, Ustedalen Turisthotel, Dr.
Holms Højfjeldshotel; endvidere er et 1.
Klasses stort moderne Hotel planlagt opført.
M. H.

Gjeithus [’jæjt-], Modum Herred, Buskerud
Fylke, Station paa
Drammen—Randsfjordsbanen med landsbymæssig Bebyggelse. I
Nærheden ligger Katfoss Cellulosefabrik,
Drammenselven Papirfabrik og Drammens
Elektricitetsværk. Ved G. er der Vej og Jernbanebro
over Dramselven, som her danner G. Fossen
mied en Faldhøjde paa 7 m og repræsenterende
4794 HK.
M. H.

Gjejtastrand [’jæj-], Herred, Strinden og
Selbu Fogderi i Sør-Trøndelag Fylke, 118 km2.
(1910) 694 Indb. Ved kgl. Resol. af 8. Juli 1903
er G. fra 1. Jan. 1904 udskilt fra Børsen
Herred. Herredet svarer til G. Sogn af Børsen
Præstegæld, det har stejl Kyst ned mod
Orkedalsfjorden. Bebyggelsen er spredt. Det indre
er opfyldt af Skovaase, der hæver sig til 655 m i
Koksteinen med ind imellem liggende mindre
Dalstrøg, Myrer og Vande.

Skovbrug er den vigtigste Næringsvej. Af
industrielle Anlæg mærkes Almli Brug, Helle- og
Gadestens- samt Murstensbrud, Halsen,
Haugnes, Klomsten og Kværnmo Savbrug.

Antagen Formue 1910: 702200 Kr., og Indtægt:
101070 Kr.
M. H.

Gjeldfæ [’jæl-] er i Norge en
Fællesbetegnelse for Kreaturer, som ikke »bærer« og derfor
ikke malker. Malkekøer kaldes ikke G., naar
de »staar borte« nogle Uger før Kælvningen.
Bliver derimod en Malkeko slet ikke drægtig et
Aar, saa regnes den det Aar bl. Gjeldfæet.
K. Ø.

Gjeldker, se Gældkær.

Gjellegrund, Store Bælt, er den yderste Del
af Flakket S. f. Sprogø. Paa denne Grund
ligger flere farlige Stenrøser, paa hvilke der kun
findes 3 à 4 m Vand. S. f. Grunden ligger en
Lystønde.
G. F. H.

Gjelleraasen [’jæl.ər-], lav (330 m)
Skovaas, c. 7 km Ø. f. Kria. Her blev Karl XII
standset, da han 1716 over Udland og Fet
rykkede med Kria.
M. H.

Gjellerup, Karl Adolf, dansk Forfatter,
f. 2. Juni 1857 i Roholte, hvor Faderen var
Præst, d. 13. Oktbr 1919 i Dresden. Tidlig
faderløs blev Drengen opdraget i Kbhvn hos Moderens
Fætter, den
poetisk
begavede Præst J.
Fibiger, blev
Student 1874 og
slog i
Overensstemmelse
med Slægtens
Traditioner,
ind paa
Teologien.
Imidlertid ledte hans
skarpe,
kritiske Forstand
ham snart ind
paa moderne
Bibelkritik og
bort fra Troen,

K. A. Gjellerup.
K. A. Gjellerup.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:59 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0763.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free