- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
742

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjelsvik, Nicolaus Mathias - Gjemnes - Gjemsø Kloster - Gjende - Gjennerbugt - Gjentofte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Række internationale og privatretslige Regler,
udarbejdede et Afsnit af en 1904 afgivet
Indstilling fra Lappelovskommissionen (»Er Norge
forpligtet til at taale de sv. Lappers
Renbejtning her i Riget?«), var Medlem af
Koncessionskomiteen af 1906 og afgav s. A. et udførligt
Responsum i det principielt betydningsfulde,
stærkt omstridte Spørgsmaal om Adgangen for
private Brugsejere til at regulere Vandstanden
i Indsøen Mjøsen, og 1915 Medlem af den af
Forsvarsdepartementet nedsatte
Forsvarskomité. Fra Nobel-Instituttets Oprettelse 1904 indtil
Udgangen af 1906 var han Konsulent ved dette
for international Ret og alm. Retsvidenskab, og
1905 medvirkede han som Sekretær ved
Forhandlingerne i Karlstad. 1906 blev han udnævnt
til ekstraord. Prof. i Retsvidenskab. Men G. er
ikke blot en skarpsindig, kundskabsrig og af
det Offentlige stærkt benyttet Jurist. Han er
ogsaa Politiker og Sprogagitator. Fra sine
første Studenteraar og stedse senere har han
deltaget i det politiske Liv i udpræget national
og radikal Retning. I Aarenes Løb har han
leveret en stor Mængde, til Dels stærkt polemiske
Indlæg i den politiske Diskussion i
Dagspressen, først og fremmest talrige værdifulde Bidrag
til Udredning af de folkeretslige Sider ved
Unionsstriden mellem Sverige og Norge i dennes
sidste Fase 1895—1905. G. er en af de ledende
Kræfter i den norske Landsmaalsbevægelse.
Denne Sag har han viet et bet. og opofrende
Arbejde. Særlig er hans Bestræbelser gaaet ud
paa at udforme Landsmaalet som Lovsprog ved
at overs. ell. redigere Love, udfærdigede paa
dette Sprog (bl. a. Mandtals-, Fattig- og
Grundloven); han har desuden udarbejdet en
Landsmaalsudgave af de ny Rettergangslove. Siden
1903 har han været Formanet i det Norske
Samlaget, fra 1906—15 tillige Formand i de
maalivrige »Norigs Ungdomslag«, fra 1912—15
Formand i Udvalget for Udgivelse af »Norske
Folkeskrifter«, af hvilken Samling han selv har
skrevet en Del Hæfter. Sine politiske Foredrag
holder han paa Landsmaal. Og i dette Sprog
fremføres ogsaa hans Forelæsninger ved Univ.
i »Norigs Maallag«, ligesom i de senere Aar de
fleste af hans talrige jur. og politiske Afh. Til
Brug for Studenterne har han udg. »Innleiding
i rettsstudiet« (1912) og »Lærebok i folkerett«,
1. Hæfte (1915).
(K. V. H.). Abs. T.

Gjemnes [’jæm-], Herred, Nordmør
Fogderi, Møre Fylke, 45 km2 med (1910) 808 Indb.,
udgøres af G. Sogn af Øre Præstegæld og
omgives af Herrederne Øre, Frei, Kvernes, Eide
og Kornstad. Herredet ligger mellem
Batnfjorden og Isingvaagen og bestaar af omtr. 4/5
Fastland, medens Resten er Øer, af hvilke den
største er Bergsøen (8,8 km2). Paa Fastlandet
strækker sig en Højderyg med Fjeldtoppene
Harstadfjeldet (1004 m), Rødfjeldet (800 m),
Stokknoken (816 m) m. fl.; fra Højden sænker
Fjeldet sig svagt til en Højde af c. 350 m,
hvorfra det falder brat mod Fjorden og kun
levner en smal Kyststribe af dyrkbart
Bakketerrain. Jordbrug med Fædrift samt Fiskeri er
de vigtigste Næringsveje; bl. Herredets Gaarde,
der væsentlig ligger langs Batnfjorden og
Kvernesfjorden (Stokkebygden), kan nævnes
Blakstad, G., Knutset m. fl. Kirken ligger paa
Fastlandet ved G.-Sundet. Mod Fjordene har
Herredet en Kystlinie af 22,5 km;
Dampskibsforbindelse haves med Kristianssund med
Anløbssteder G., Bergsøen og Storlandet. Vasdrag ell.
Indsøer af Bet. findes ikke. Bygdeveje fører
langs Kysten saavel paa Fastlandet som paa
Bergsøen. Herredets Formue er (1910) 360000
Kr, Indtægt 86700 Kr. (Litt.: Thesen,
»Romsdal’s Amt« [Kria 1861]; A. Helland,
»Jordbunden i Romsdals Amt« [Kria 1895]).
(N. S.). M. H.

Gjemsø Kloster [’jæm-] stiftedes 1110 af Dag
Eilivson, Herre til Bratsberg Gaard. Det var et
Nonnekloster af Birgittinerordenen med Dag’s
Datter Baugeid som første Abbedisse og laa paa
den lille Ø Gimsø ell. Gjemsø i Elven
straks V. f. den nuv. Købstad Skien. Klosteret
voksede hurtig i Anseelse og tillagdes et meget
betydeligt Jordegods, ligesom
Klosterbygningerne var af meget betydelig Størrelse.
Sekulariseret 1540 gik G. K. over til et eget Len, og
Gaarden blev udlagt til Bolig for
Opsynsmændene ved de kgl. Bjergværker i Telemarken,
hvilke dog snart ophørte. 1546 brændte det gl.
Kloster tillige med den nærliggende Kirke. G. K.
blev derpaa Sædet for Lensherren i Bratsberg
Len, indtil det 1662 sammen med Gaardene
Bratsberg og Folloug og andet Gods blev solgt til
Generalløjtnant Jørgen Bjelke, der igen 1666
solgte det hele til Geheimeraad Christoffer
Gabel, af hvem Ejendommene allerede 1/2 Aar
efter blev skødede til Generaladmiral Curt
Sivertsen Adelaer. I dennes Familie blev G. til
1823, da det solgtes til Grosserer D. Cappelen i
Skien, hvis Sønner ejer »Klosteret«, som det
endnu kaldes. G. er endnu en betydelig
Ejendom med store Skove, Savbrug og Laksefiskeri.
(Litt.: Chr. Lange, »De norske Klostres
Hist.«, 2. Udg.).
(J. F. W. H.). M. H.

Gjende [’jændə], et af Jotunheimen’s største
Vande, ligger i den sydlige Del af Opland
Fylke i en trang fra V. nod Ø. gaaende Revne.
Vandet er 18 km langt med vekslende Bredde
op til 1 km, det er 146 m dybt og ligger 1010
m o. H., det har gennem Sjoa Afløb N. over til
Gudbrandsdalen. Ved Vestenden, hvor
Vesleaadalen gaar op til venstre og Storaadalen til
højre, ligger Turisthytten »Gjendeboden« og ved
Vandets anden Ende Hotellet »Gjendeshejm«,
mellem disse roes Vandet paa 3—6 Timer efter
Vind og Vejr. Fjeldvæggen styrter lodret ned
i det mørke Vand, kun hist og her gennembrudt
af en fra de bagfra liggende Bræer strømmende
Elv, saaledes af Memuru paa Nordsiden,
Leirungselven, Knutsaaen og Svartdøla paa
Sydsiden. Over Fjeldsiden ses nu og da høje,
spidse Snetinder og Jøkler, som Beshø,
Gloptind, Semmeltind m. fl., samtlige N. f. Vandet,
medens den spidse Knutshultind med sine
Gletschere glimter frem S. for. Det hele storartede
Natursceneri heroppe vil bl. a. kendes fra
Ibsen’s geniale Skildring i første Scene af »Per
Gynt«. (Se i øvrigt Jotunheimen).
(J. F. W. H.). M. H.

Gjennerbugt, se Barsø.

Gjentofte (gl Form Gefnetofte), stor
Kommune i Nordsjælland, Sokkelunds Herred,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:59 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0765.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free