- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
743

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjentofte - Gjer Aa - Gjerde - Gjerdrum - Gjerlev - Gjern (Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kbhvn’s Amt, lige N. f. Hovedstaden, som hvis
Ferstad den regnes, er c. 25 km2 (2524 ha) og
havde 1. Febr (1916) 3950 Gaarde og Huse og
31681 Indb. (1801: 1962, 1860: 3660, 1880: 5106,
1901: 14470), c. 1267 paa 1 km2, et udmærket,
helt bymæssigt befolket Distrikt, og i
Sommermaanederne er det endnu folkerigere, da store
Dele, særlig i Hellerup, G. By, Ordrup med
Charlottenlund, Strandvejen med Skovshoved
og Jægersborg, er opfyldte af Villaer for de
landliggende Kjøbenhavnere. Forøvrigt bliver
det i de sidste Aartier mere og mere alm., at
Folk, der ellers ved deres Forretninger er
knyttede til Hovedstaden, tager fast Bolig i
Kommunen. Ogsaa Haandværk, Industri og
Handel trænger mere og mere Landbruget
tilbage, om end dette endnu er Hovederhvervet.
Kommunen, der tidligere i gejstlig Henseende
dannede eet Sogn, bestaar nu af 5 Sogne, idet
Ordrup Sogn udskiltes 1891 og Hellerup Sogn
1901, 1915 udskiltes igen Skovshoved Sogn af
Ordrup og 1918 Maglegaards Sogn af Hellerup.
G. Sogn er nu 1477 ha og havde 1. Febr (1916)
1150 Gaarde og Huse og 8264 Indb. (1906: 4342).
I Sognet ligger Bernstorff Slot. Se for øvrigt
under Hellerup, Ordrup og
Skovshoved.

G. Sogneby, c. 10 km N. f. Kbhvn, ved G.
Sø (c. 29 ha), er en anselig, købstadlignende
Landsby med Kirke, paa hvis Kirkegaard
mange kendte Mænd ligger begravede. Præstegaard,
Skoler, Realskole, Privatskoler, Kvindehøjskole,
Alderdomshjem (Solhjem), Asyl, Hospital
(G.-Afdelingen af G.-Lyngby Hospital), Sygehjem
(Salem), Trøsten’s og Schmedes’ Friboliger,
Afholdshjem, Bank, Apotek, Station paa
Nordbanen, Postkontor (nyt Posthus, opført 1905 ved
Stationen), industrielle Anlæg,
Købmandsforretninger m. m. Den er Valgsted for Amtets 1.
Folketingskreds. (Litt.: E. Nystrøm, »G.
Sogn i Fortid og Nutid« [Kbhvn 1916]).
H. W.

Gjer Aa, et c. 20 km langt Vandløb i det
nordlige Nørrejylland, Vendsyssel. Aaen
kommer fra den østlige Skraaning af det lille
Højdeparti Hammer Bakker, der ligger NØ. f.
Aalborg, løber mod Ø. paa Grænsen af Aalborg og
Hjørring Amter og falder ud i Kattegat c. 15
km N. f. Limfjorden. Allerede kort efter sit
Udspring er den kun 7,5 m o. H.
H. W.

Gjerde (Søv.), en Tovende, der tjener til
Sideforstøtning af Gaffelen.
H. E.

Gjerdrum [’jærdrom], Herred, Nedre
Romerikes Fogderi, Akershus Amt, (1910) 1647
Indb., er et lidet Indlandsherred. Det bestaar
af et aabent, bakkeformigt Strøg V. f. den
Grænsen dannende Lerelv og omkr. dennes fra
NV. mod SØ. strømmende Bielv Gjermaaen
samt af et V. f. liggende skovbevokset
Fjeldterrain, som hæver sig med svage Skraaninger
op til henimod 300 m og til Dels i en Bue
omfatter en Del af den sydlige Grænse. Her ligger
saaledes Herredets højeste Toppe Klintehøgda
og det isolerede Heksebergfjeld, begge 331 m
høje. Den dyrkbare Mark i den østre Halvdel
er frugtbar, men med særdeles bratte Bakker,
som overalt danner Siderne i de af de mange
Smaabække dybt indskaarne Forsænkninger.
Fjeldene bærer ganske god Skov, væsentlig
Gran; her er ogsaa en Del Myr samt et Par
Smaavande, de eneste i G. Herred. Herredet
danner et Præstegæld med 2 Sogne, G.
Hovedsogn og det N. f. liggende Heni Anneks. Begge
Kirker er gl. Tømmerbygninger, hvis Anlæg
skriver sig fra den kat. Tid, den første var da
indviet til Apostlene Skt Peter og Skt Paul, den
anden til Jomfru Maria og Skt Mikael.
Bebyggelsen er i det hele god, og der findes fl. store
Gaarde, hvoraf kan mærkes Præstegaarden,
Torshaug, sandsynligvis gl. Offersted, Sandum,
Rogstad, Sørum, Fjeldstad, Aamot m. fl. Nogen
Hovedvej gennemskærer ikke G. Herred, kun
alm. rodelagte Bygdeveje forbinder det med
Naboherrederne. Agerbrug er
Hovednæringsvejen; der er fl. Mejerier, et Teglværk og en
Tørvestrøelsesfabrik, samt et Par Møllebrug.
Inden Herredet laa fl. af de Vigtigere Gruber
under Hatredals Værk; de er nu alle nedlagt.
Der er gjort adskillige Oldtidsfund, deriblandt
6 fra Stenalderen. Herredets Areal er 80,28 km2,
hvoraf kun 0,2 km2 Indsøer. Antagen Formue
(1910) 1868300 Kr, Indtægt 379920 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.

Gjerlev, Herred i det østlige
Nørrejylland, det nordøstligste i Randers Amt, bestaar
af det yderste af den Halvø, der skyder ud
mellem Randers- og Mariager Fjord og
begrænses mod N., Ø. og SØ. af Mariager Fjord,
Kattegat og Randers Fjord, medens det mod
SV. grænser til Nørhald Herred og mod V. til
Onsild Herred, fra hvilket det skilles ved
Kastbjerg Aa. Herredet strækker sig fra V. til Ø.
c. 15 km, lidt mere fra S. til N. Det er
c. 195 km2 (19520 ha) og havde 1. Febr (1916)
8227 Indb. (1801: 3642, 1860: 5707, 1880: 6843,
1901: 7581), ɔ: c. 42 paa 1 km2; det hører
saaledes til Jyllands jævnt befolkede Egne.
Overfladen er i det hele lavtliggende og temmelig
jævn, særlig ved Kastbjerg Aa og mod Ø. ved
Kattegat, hvor der findes store Eng- og
Kærstrækninger; i Midten er de dog højere omkr.
det Vandskel, der udgaar fra Jyllands
Hovedvandskel mod NØ. til Nødnæs ved Mariager
Fjord, og mod NV. hæver Loddenhøj sig til
c. 63 m. Jorderne er overvejende lerede og
muldede, dog paa fl. Steder sandede. Herredet
har meget lidt Skov, Aaløbene er ubetydelige,
og der er ingen Søer. Jorderne er efter jyske
Forhold frugtbare, idet der i Gennemsnit gaar
c. 10 ha paa 1 Td. Hartkorn. Af Arealet var
(1912) c. 7600 ha besaaet, 9300 Eng, Græsgang
og Brak, 300 Moser, 900 Skov og Plantage og
750 ha ubenyttede. Der var (1918) 2854 Heste,
11529 Stkr Hornkvæg, 2408 Svin og 2988 Faar
(1914 henh. 2957, 13370, 9547 og 3653). Herredet
er delt i 11 Sogne; det samlede Hartkorn var (1905)
1884 Tdr, og Antallet af Gaarde og Huse var
(1916) 1726. I gejstlig Henseende danner det eet
Provsti med Nørhald og Onsild Herreder; i
verdslig Henseende udgør det een Jurisdiktion
med Onsild Herred. — G. Herred, i Valdemar
II’s Jordebog kaldet Herlefhæreth, hørte
i Middelalderen til Ommersyssel og fra 1660 til
Dronningborg Amt, indtil dette 1793 gik op i
Randers Amt.
H. W.

Gjern, Herred i det østlige Nørrejylland,
et af de nordlige Herreder i Aarhus Amt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0766.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free