Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjestal - Gjesvær - Gjethuset - Gjord - Gjordbuer ell. Gurtbuer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dyrkbare Mark af liden Udstrækning, Skov findes
kun ganske undtagelsesvis i en og anden
Dalsænkning, til Brændsel anvendes derfor megen
Tørv. Jordbrug, særlig Fædrift, er den vigtigste
Næringsvej; to Mejerier, der er ogsaa nogen
Fabrikdrift og adskillig Husflid, især
Forarbejdelse af Ljaaer og Tilvirkning af Vadmel.
Der er desuden et Teglværk, Træskofabrik, fl.
Uldspinderier og Shoddyfabrik. De største
Gaarde er Oftedal og Lima, der ligger ved det
i Forbindelse med Ædlandsvandet staaende
Lima Vand. Ved Fikveelven er opført det
betydelige Anlæg Aalgaards Uldvarefabrikker,
omkr. hvilke bor en Befolkning af 294
Mennesker. G. Herred gennemskæres i sin hele
Længde fra S. mod N. af Hovedvejen gennem
Dalerne, den følger Søjlandsdalen og Fikveelvens
Vasdrag; fra denne fører en Vej paa Vestsiden
af Ædlandsvandet over mod Time Kirke og
Jernbanestation, og en anden Ø. over til
Madland, som er af Vigtighed for de til Fjeldene
i Fossan gaaende Kvægdrifter. G. Herred er
Anneks til Ly Præstegæld. Herredets Areal er
218 km2, hvoraf 14,8 km2 Ferskvand og 18 km2
Skov. Antagen Formue (1910) 2737570 Kr,
Indtægt 609995 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Gjesvær [’jæsvæ.r], et betydeligt Fiskevær
paa Vestsiden af Magerøen i Hammerfest
Fogderi, Finmark Fylke. Det bestaar af en hel
Del mindre Øer med en god Havn, har et
større Handelssted, Telegrafstation, og er et af
det nordlige Norges Hovedstationer for meteor.
Observationer. Straks N. f. ligger de
ejendommelige, ret op af Havet stikkende Toppe,
Stabbene, med deres Tusinder af rugende
Fugle. G. anløbes af de paa Østfinmarken
gaaende Rutebaade.
(J. F. W. H.). M. H.
Gjethuset, forvansket af tysk Gieszhaus.
Støbehus i Kbhvn, hvor »Bøsser«, »Stykker«
ɔ: Metalkanoner og Kirkeklokker m. m.
tilvirkedes til Rigets Behov, synes at have eksisteret,
saa længe Ildvaaben overhovedet har været i
Brug i Europa, skønt man hverken kender de
ældste Bøssestøberes Navn eller deres
Værksteders Beliggenhed. Den første, som med
Bestemthed kendes, kaldes Mester Fadder
Bøssestøber og stod i Christian II’s Tjeneste. Maaske
fandtes hans Værksted paa Kbhvn’s Slot. Ved
Omordningen af Kbhvn’s Sogneforhold blev
kort efter 1536 Skt Pederskirke paa
Nørregade nedlagt som Sognekirke og brugt
som G. indtil 1586, da den (som Sognekirke i
Byen) blev overladt dens tysktalende Borgere.
Kanonstøberiet flyttedes nu til Skt Klara
Kloster paa Sydsiden af nuværende,
Møntergade, til hvis Kirke den tyske
Menighed havde søgt 1574—85, og som fra
1586 synes indrettet til Bøssestøberen og
Møntmesteren, idet der ogsaa indrettedes en
kongelig Mønt her. 1610—11 byggede Christian IV
et nyt G. paa Klostrets Grund, men ud mod
Pilestræde paa den Plads, som nu optages
af fem Ejendomme fra Sværtegade N. efter.
Dette G. benyttedes i 60 Aar af kgl.
Stykkestøbere, indtil det nedlagdes, fordi et nyt
Støberi var bygget paa Kongens Nytorv 1671
og taget i Brug to Aar efter. Det laa dels paa
det nuv. kgl. Teaters Grund, dels tværs over den
nuv. Tordenskjoldsgade. 18. Maj 1757
ophævedes Kanonstøberiet og blev snart erstattet af
det private Anlæg paa Frederiksværk. I Beg.
af 18. Aarh. synes der ikke at være blevet støbt
meget paa Kongens Nytorv, hvorfor Etienne
Capion og Salomon von Quoten 1719 fik
Tilladelse til at agere Komedie her i nogle Aar.
1729 havde Kong Frederik IV det kendte Uheld
i G., da han overværede en Støbning, og
Formen brast. Efter Nedlæggelsen 1757 støbtes
Frederik V’s Rytterstatue her af Franskmanden
Gor og opstilledes paa Amalienborg 17. Aug.
1768. G., som opr. havde leveret Kanoner
baade til Sø- og Landartilleriet, tilfaldt ved disses
Adskillelse Landetaten, men blev 1767 udset til
Søkadetakademi, en Plan, som dog ikke blev
gennemført. Derimod fik Artillerikadetakademiet
Lokale her 1773, ligesom dettes Stifter, General
Huth, havde Embedsbolig her indtil sin Død
1806. I 19. Aarh. blev Bygningen udvidet med
en Etage og benyttet af den i 1830 oprettede
milit. Højskole indtil 1866, da den østlige Ende
blev nedrevet for at give Adgang til det ny
Kvarter paa Gammelholm. 1872 maatte Resten
af Bygningen vige for det ny kgl. Teater.
(Litt.: Otto Blom, »Danske Stykkestøbere
og Stykkestøberier for Metalskyts« i »Historisk
Tidsskr.«).
(C. B-n.). B. L.
Gjord er den alm. Betegnelse for en
temmelig bred Rem af Læder, Hamp ell. Tøj, som
spændes om Hestens Krop for at fastholde
Dækken, Sele-Sadeltøj ell. blot til Pynt, f. Eks.
ved Hestes Fremstilling ved Dyrskuer. Saavel
ved Sele- som Sadeltøj anvendes jævnlig 2 G.,
den ene over den anden (Overgjord og
Undergjord). Ved begge tjener Overgjorden til Støtte
og Reserve for Undergjorden. Ved Sadeltøjet
gør den tillige Nytte ved at holde
Sadelklapperne glatte og paa Plads, naar disse er af saa
blødt ell. tyndt Materiale, at de let krølles
(militære Tjenestesadler, Væddeløbssadler).
Som G. ell. Undergjord ved Sadler benyttes ofte
en G. af jævnsides løbende Snore (Snoregjord),
der forskyder sig mindre let end en G. af
Læder ell. sammenvævet Hamp. Ridegjord er en
G. forsynet med Stiglæder og Bøjler til
Ridning uden Sadel, Longergjord er en G. forsynet
med Spænder til Anbringelse af Longertøjler
under Longering, Buggjord, Dækkengjord s. d.
(C. G. B.). O. P.
Til G. i videre Forstand maa henregnes
Sejsinger og Baandtove. S. er flade Tove,
sammenflettede af Hamp (Kabelgarn), Aloe ell.
lgn. og finder Anvendelse ved
Manipulationsarbejder særlig om Bord, hvor de faar
Benævnelse efter deres Udseende og Anvendelse; B.
er hyppig af Jern- ell. Staaltraad og finder
særlig Anvendelse ved Minernes Hejseværker;
deres Parter ligger jævnsides, hvorved
Materialet bedre udnyttes end i snoede Tove,
ligesom B. ikke kræver en saa stor Tovskive som
et rundt Tov med samme Bæreevne.
F. W.
Gjordbuer ell. Gurtbuer er
Forstærkningsbuer, som anbringes ved forsk. Slags
Hvælvinger. Ved Tøndehvælvinger deler de disse i
kortere Afsnit, og da de er af større Tykkelse
end Hvælvingen, har de enten deres
Fremspring over ell. under denne, i sidste Tilfælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
