Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glad, Rasmus - Gladbach - Gladbeck - Gladhjem - Gladiatorer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for poetisk Indklædning. 1573 udkom saaledes
hans Republikken Venezia tilegnede De re
nautica (med gode Oplysninger om Nordens
daværende Handelsforhold); s. A. Colloquia Moralia,
tilegnede Charles, Hertug af Lorraine,
Dattersøn af Kong Christian II, indeholdende
Samtaler mellem Planter og Dyr, imellem Tiberen
og Gudenaaen, hvilken sidste priser Jyllands
Herligheder; s. A. Res Danicæ, en versificeret
Beskrivelse af Danmark og dets Historie med
livlige Karakterskildringer og uhildede Domme
om fl. Forhold, bl. a. om Svenskerne, med hvem
de Danske dengang førte Krig; s. A.
Margretica, tilegnet Dronning Elisabeth og
handlende om Dronning Margrethe. 1574 udkom i
Frankfurt hans De Republica Norimbergensium,
tilegnet Nürnbergs Raad, og s. A. Romanorum
Cæsares Italici, en rom. Kejserkrønike, der
gaar fra Cæsar til Diokletian, og som er
tilegnet Kejser Maximilian II. Da man i Danmark
fandt, at G. blev for længe borte fra sine
Embedspligter, afskedigede man ham 1574, men
man lod ham beholde de Indtægter, der var
tillagte ham fra Præsteembeder o. l., saaledes
at hans Kaar ikke var slette. I Anledning af
Prins Christian IV’s Daab 1577 forfattede han
et Festdigt, som han fuldendte 1581: De nato
baptisatoque primo Frederici Secundi filio
Christiano; men det udkom ikke og er først blevet
trykt i vore
Dage (udg. af H.
Rørdam i
»Historiske
Kildeskrifter«, II). G.
har den store
Fortjeneste at
have været den
første siden
Sakse’s Dage,
der ved sine
Skr har gjort Danmarks Historie og danske
Forhold kendte i Udlandet. Hans Skrifter har
endnu megen Værd som historiske Kildeskrifter.
V. S.
Gladbach [’glatbak], 1) G. ell. München-G.,
By i preuss. Rhinprovins, Regeringsdistriktet
Düsseldorf, Knudepunkt paa Jernbanen
Düsseldorf—Aachen, er Hovedsædet for den rhinske
Bomuldsindustri og har betydelig Fabrikation
af Silke, Fløjl, Baand etc., Farverier,
Garverier, Tobaksfabrikker, Maskinværksteder og
Støberier. (1910) 66414 Indb., deraf 10662
Protestanter. Der findes 10 rom.-kat. Kirker,
deriblandt den got. Münster, hvis Kor indviedes
1275. G. har to Hospitaler og fl. højere Skoler.
Et Benediktinerkloster grundedes her 793, og
deraf fik Byen Navnet München-G.; Klostret
ophævedes 1802. G. blev Købstad 1336. Væveriet
indførtes i Slutn. af 18. Aarh. i G., som indtil
1801 tilhørte Hertugdømmet Jülich, stod
derefter under Frankrig indtil 1815, da Byen kom
i Preussens Besiddelse. 2) G. ell.
Bergisch-G., By i den preuss. Rhinprovins,
Regeringsdistrikt Köln, ved Jernbanen Mülheim a.
Rhein—Immekeppel, har betydelig Industri (Papir,
Maskiner, ildfaste Lervarer). Jernmalm brydes
i Nærheden. (1910) 15207 Indb. Der findes 4
rom.-kat. og en protestantisk Kirke.
G. Ht.
Gladbeck [’glatbæk], By i den preuss. Prov.
Westfalen, Regeringsdistrikt Münster, ligger 14
km VSV. f. Recklinghausen ved Banelinien
Bismarck— Winterswijk. (1910) 39171 Indb. G. har
3 Kulminer og stort Savværk og Teglbrænderi.
Gladhjem, i nordisk Mytologi, se
Gladsheim.
Gladiatorer (gladiator, lat., egentlig
Sværdkæmper) kaldtes i Rom Personer, der
kæmpede offentlig ved Gladiatorlegene (munera
gladiatoria). Disse Skuespil, der bestod i
Kampe paa Liv og Død mellem Mennesker, hørte
opr. hjemme i Etrurien og er egl.
Menneskeofre, der iflg. en i hele den klassiske
Oldtid, i alt Fald i dens ældste Tidsrum,
udbredt Skik særlig var knyttede til
Begravelser. I Rom indførtes de først 264 f. Kr.,
ogsaa her i Anledning af en Begravelse, og
gaves i den flg. Tid hyppig af Private ved lgn.
Lejligheder. Først 105 f. Kr. lod Konsulerne
paa Embeds Vegne afholde Gladiatorlege. I
Republikkens sidste Tid blev de et alm. Middel
for Private og Øvrighedspersoner til at opnaa
Folkegunst. I Kejsertiden var de ligeledes
meget hyppige; baade Kejserne gav dem, og
Private, disse ofte pro salute principis ɔ: som
Takkefest, naar Kejseren var undsluppet en
Fare. Domitian indførte staaende Gladiatorlege,
og disse holdt sig hele Oldtiden igennem; først
i 5. Aarh. uddøde Skikken i det vestromerske
Rige, til Dels sikkert under Kristendommens
Paavirkning. — Gladiatorlegene fejredes i Rom
opr. paa Forum, sjældnere i Cirkus; mod
Republikkens Slutn. begyndte man at opføre
Amfiteatre, først af Træ, senere af Sten; de havde
allerede tidligere været i Brug i Campanien.
Vespasian opførte Roms berømte Amfiteater,
Colosseum (indviet 80 e. Kr.), der siden da var
Skueplads for Gladiatorlegene. Om
Indretningen se Amfiteater og Colosseum. —
G. var dømte Forbrydere, Krigsfanger ell.
Slaver, regelmæssig Fremmede ell. Borgere af
laveste Stand; undtagelsesvis forekom det, at
Bedrestillede frivillig blev G.: de kaldtes da
auctorati. Kejser Commodus satte sin Stolthed
i at være en dygtig G. og optraadte offentlig
som saadan. Gladiatortrupperne (familiæ
gladiatoriæ) ejedes dels af Private, dels af
Entreprenører, der drev Forretning med at leje dem
ud ell. give Lege for Penge. G. holdtes i Skoler
(ludi) og uddannedes der af særegne Lærere
(lanistæ), hvis Haandværk for øvrigt, ligesom
G.’s, var æreløst. Kejserne holdt store
Gladiatorskoler under Opsyn af særlige
Embedsmænd. En Gladiatorkaserne er fundet i
Pompeji; det er en aflang Øvelsesgaard, omgivet af
Søjlehaller og G.’s Kamre i to Etager. G. fik
 |
| Gladiatorkampe med Musik (efter et antikt Relief). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
