Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gladsakse - Gladsaksefort - Gladsheim - Gladstone - Gladstone, Herbert John - Gladstone, William Ewart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gladsakse, stærkt voksende Sogneby med
Villakvarter (Stenmarken) i Nordsjælland,
Sokkelunds Herred, Kbhvn’s Amt, c. 9 km
NV. for Hovedstaden, havde 1. Febr (1916) 109
Gaarde og Huse og 852 Indb. (1911: 478), Kirke,
Præstegaard, Skole m. m.
H. W.
Gladsaksefort, se Kjøbenhavns
Befæstning.
Gladsheim (Gladhjem), det Land, hvor
Odin’s Bolig Valhal findes.
Gladstone [’g£ädstən], 1) By i U. S. A., Stat
Michigan, ligger 320 km NNØ. f. Milwaukee
paa Vestbredden af Little Bay de Noquette,
der er en af de nordlige Forgreninger fra
Green Bay. (1910) 4200 Indb. G., der 1890 kun
havde 1317 Indb., er Station paa Banen fra
Escanaba til Sault Sainte Marie langs
Nordsiden af Michigan-Søen. — 2) By i Dominion
of Canada, Prov. Manitoba, ligger 125 km VNV.
f. Winnipeg, 260 m o. H., i en Præriegn ved
White Mud Creek. (1901) 3000 Indb. G. er
Station paa Banen fra Winnipeg til Minnedosa.
H. P. S.
Gladstone [’g£ädstən], Herbert John,
eng. Politiker, fjerde Søn af W. E. G., f. i
London 7. Jan. 1854, var en Tid Privatsekretær
hos Faderen, blev 1880 Underhusmedlem for
Leeds og indtog forsk. ministerielle Stillinger
(uden for Kabinettet) i den liberale Regering
1881—85, 1886 og 1892—95. 1899—1905 var han
det liberale Parlamentpartis første
Forretningsfører (Whip) og forberedte den store
Valgsejr Jan. 1906 gennem faste Aftaler med
Arbejderpartiet. Decbr 1905 blev han
Kabinetsmedlem som Home Secretary. Da de britiske
selvstyrende Stater i Sydafrika
sammensluttedes, blev han Unionens første
Generalguvernør og High Commissary for de andre britiske
sydafrik. Besiddelser. Forsoningen med Boerne
besegledes af Sønnen af den, der tidligst havde
givet dem Friheden. Samtidig udnævntes han
til Overhusmedlem som Viscount G. af
Hawarden. Han varetog Stillingen Maj 1910—Febr
1914, da han trak sig tilbage af private
Grunde. Han maatte døje skarp Kritik 1911, fordi
han benaadede en Neger, der anklagedes for
Voldtægt, og 1913, fordi han lod Rigstropper
gribe ind i Strejkeurolighederne, men han
afbødede den godt begge Gange. Under
Verdenskrigen traadte han i Spidsen for den første
belg. Hjælpekomité. — H. G. har med Takt
og Dygtighed udfyldt den vanskelige Rolle
som en stor Statsmands ikke betydelige
Arvtager; i Ydre og i Talegaver staar han Faderen
saa fjernt, at han ikke udfordrer til
Sammenligning.
P. L. M.
Gladstone [’g£ädstən], William Ewart,
eng. Statsmand, f. 29. Decbr 1809 i Liverpool,
d. 19. Maj 1898 i Hawarden, Wales. Han var
af en gl skotsk Slægt (opr. Gladstaines) og
Søn af John G. (1764—1851), en rig Købmand
i Liverpool (siden 1787), som 1845 blev Baronet
(Sir). Faderen ejede ogsaa store Plantager i
Vestindien og fik senere 75000 £ i Vederlag for
sine 1600 Negerslaver, samt efterlod sig en
Formue paa 600000 £; han var en ivrig Tilhænger
af Canning og havde væsentlig Del i at fremme
dennes Valg 1812, men ellers udpræget Tory
og forsvarede 1830 Slaveriet med stor
Heftighed, samt var 1818—27 selv Medlem af
Underhuset. Sønnen blev uddannet i Eton 1821—27
og var 1828—31 Student i Oxford, var i Skolen
Udgiver af
Skolens Blad
(skrev bl. a.
et Digt om
Rikard
Løvehjerte og en
Afh. om
Veltalenhed) og
holdt her 1825
sin første Tale
»om de
Fattiges
Undervisning«; tog
ligeledes i Oxford
ivrig Del i
Studenternes
Diskussionsklub og viste
tidlig stor
aandelig
Overlegenhed over
sine Kammerater. Medens han fra Faderen havde
arvet stor praktisk Dygtighed og strengt
konservative Grundsætninger (ledede 1831 ved
Univ. en Forhandling imod den paatænkte
Valgreform), næredes i Oxford hans Sans for
videnskabelige Sysler og særlig hans Kærlighed
til Højkirken og Lyst til at drøfte teol.
Spørgsmaal. Desuden var han dybt religiøs greben og
gennem hele sit Liv en flittig og alvorlig
Kirkegænger, medens han skyede alle larmende
Forlystelser. Han havde nærmest tænkt sig at blive
Præst; var ogsaa tidlig nøje knyttet til Newman
og Manning, de tvende Puseyiter, der senere
blev Katolikker og til sidst Kardinaler. Efter at
have taget sin Eksamen ved Univ. med Glans
gjorde han 1832 en kort Udenlandsrejse, men
blev i Italien kaldt hjem af sin Fader for at
indføres i det politiske Liv. Hans Ungdomsven,
Jarl Lincoln, havde nemlig foreslaaet sin
Fader, Hertugen af Newcastle, at opstille G. ved
Valg til Underhuset i den lille By Newark, der
stod under Hertugens Indflydelse, og det
lykkedes ogsaa at sætte Valget igennem (13. Decbr
1832): G. sluttede sig selvfølgelig til det
konservative Parti og holdt 3. Juni 1833 sin
Jomfrutale i Underhuset imod Slaveriets
Afskaffelse, forinden Negrene havde tilegnet sig
religiøs Oplysning; Talen vandt Bifald baade hos
den liberale Minister Stanley (senere Jarl
Derby) og hos hans eget Partis Leder, Robert
Peel, og denne optog ham derfor Decbr 1834 i
sit kortvarige Ministerium som
Skatkammerlord og snart efter som Understatssekretær for
Kolonierne.
 |
| W. E. Gladstone. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
