Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glandula - Glandula pinealis - Glandula pituitaria - Glane - Glans (fys.) - Glans (mineral.) - Glans (anat.) - Glansbiller - Glansblik - Glansdue - Glansertser - Glansfasan - Glansfernis - Glansfisk - Glansfrø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
G. Montgomerii, se Bryster; G. lacrymalis,
d. s. s. Taarekirtel; G. salivalis, lingualis,
sublingualis, parotis, submoxillaris er de forsk.
Spytkirtler; G. Meibomii, se Øjenlaag; G.
pinealis, se Corpus pineale; G. sebaceæ,
d. s. s. Talgkirtler; G. suprarenalis, d. s. s.
Binyre; G. thyreoïdea, d. s. s. Skjoldbruskkirtel.
Glandula pinealis, se Corpus pineale.
Glandula pituitaria, se Hypofyse.
Glane, venstre Biflod til Sarine i det schweiziske
Kanton Freiburg; derefter benævnes et
Distrikt (1910: 14930 overvejende fr. og kat.
Indb.) med Hovedstaden Romont.
G. Ht.
Glans (fys.) har en Overflade, naar der er
saa megen Regelmæssighed i dens
Tilbagekastning af Lyset, at enhver Straale, der træffer
Fladen, kastes kendelig stærkere tilbage i en
bestemt Retning end i andre. Metalglans
udmærker sig ved, at Tilbagekastningen er
stærk og omtr. lige stærk, under hvilken Vinkel
end Straalen træffer Fladen. En Flade med
Melalglans lader intet Lys gaa igennem sig, og
dens Udseende bestemmes derfor alene ved
tilbagekastet Lys. Foruden Metaller og enkelte
uigennemsigtige Mineraler (Blyglans f. Eks.)
kan ogsaa undertiden Flader paa
gennemsigtige Legemer vise Metalglans, men kun naar de
ses under bestemte Forhold (se Brydning,
Lysets, Fig. 2). — Glasglans kan
man kalde den G., som Glas, Vand og andre
gennemsigtige Stoffer i Alm. viser.
Tilbagekastningen er her langt svagere end hos Metallerne,
undtagen naar Straalen træffer Fladen meget
skraat, og Stoffets Gennemsigtighed tillader Lys
fra bagved liggende Genstande at bidrage til
Bestemmersen af Overfladens Udseende.
Væsentlig af samme Art er den G., som ses paa
halvgennemsigtige Stoffer som glat Træ, Horn,
Lak o. s. v. G. paa Silke og lgn. traadede
Stoffer faar sin Ejendommelighed derved, at Fladen
skifter Udseende efter Traadenes forsk. Stilling
til Lysgiverne og til Øjet. Af en egen Art er
den G., som ses paa visse Fugles Fjer, paa
Perlemor og enkelte Insekter. Den udmærker
sig ved sit Farvespil og skyldes Lysets
Interferens (s. d. og Bøjning, Lysets).
Uden G. ell. mat bliver enhver Overflade, naar
den er fuldstændig ru ɔ: overalt dækket af
smaa Ujævnheder, hvis forsk. Sider kaster
Lysstraalerne tilbage i alle mulige Retninger.
K. S. K.
Glans (mineral.). Mineralernes G. har ikke
alene Bet. for dem af dem, der anvendes som
Smykkesten, men for Mineralogen og den
praktiske Bjergmand er denne Egenskab særdeles
vigtig som Hjælpemiddel til at kende de forsk.
Mineraler. Disses G. retter sig nemlig ikke
alene efter Overfladens Beskaffenhed — efter
som denne er mere ell. mindre ru ell. helt glat,
bliver den »mat«, »skimrende« ell. »glinsende«,
— men selv de glattest mulige Overflader, f.
Eks. naturlige Krystalflader, viser hos forsk.
Substanser højst ulige G. I Modsætning til
Mineralernes Farve paavirkes G. i Reglen ikke
af Urenheder og tilfældige Indblandinger. Man
plejer i Mineralogien at adskille flg. Arter af
G.: Metalglans, den G., man ser paa glatte
Metalflader; foruden Metallerne er det især
blande de Mineraler, som bestaar af
Svovl-Arsen- ell. Antimonforbindelser af tunge Metaller,
at man træffer talrige Eksempler paa denne Art
af G. (Svovlkis, Blyglans o. s. v.). De metalliske
Mineraler er uigennemsigtige selv i tynde
Plader, og deres Pulver er sort ell. mørkfarvet.
Diamantglans, som hos Diamant og
Zinkblende, træffes hos Mineraler, som, skønt
de er klare ell. dog ikke helt uigennemsigtige,
dog tilbagekaster meget Lys fra Overfladen, idet
deres Lysbrydning er særlig stærk. Ved
svagere Lysbrydning bliver G. paa glatte
Overflader af umetalliske Legemer svagere og kaldes
Glasglans, den hyppigste Art af G.;
Eksempler: Glas, Bjergkrystal, Topas. Sjældnere
træffes Fedtglans, en G. som paa et med
Olie oversmurt Legeme; iagttages f. Eks. paa
ikke helt glatte Overflader af Svovl.
Perlemorglans ses ofte paa bladede Mineraler,
naar de enkelte Blade ikke overalt berører
hinanden fuldstændig (Eksempel: bladet Gips);
Silkeglans paa mange traadede
Aggregater (Eksempel: traadet Gips).
(N. V. U.). O. B. B.
Glans (anat.), se Kønsorganer.
Glansbiller (Nitidulidæ), Billefamilie,
indbefattende c. 800 smaa uanselige Biller med
5-leddede Fødder og kølledannede Følehorn. En
enkelt Form Meligethes æneus optræder
skadelig paa Raps og andre Korsblomstrede og er
ofte til Stede her i meget stort Antal. (Illustr.,
se farvetrykt Tavle: Have og
Landbrugsinsekter, Fig. 21—23.). Andre Former siges som
Larver at spille en vis forstlig Rolle ved at
leve af Barkbillernes Larver, i hvis Gange de
regelmæssig træffes (Rhizophagus, Ips).
C. W.-L.
Glansblik, sort Jernblik med meget blank
skinnende Overflade, ofte af russ. Oprindelse,
som ved en med Vilje frembragt Iltehinde har
faaet en ejendommelig Glans og godt modstaar
Rust; ogsaa Hvidblik med stærkt glinsende
Fortinning.
(F. W.). Carl J.
Glansdue, se Duer, S. 489.
Glansertser, Malme, som har Metalglans.
Glansfasan, Lophophorus, en Slægt af
Fasanernes Underfamilie, med 5 Arter, levende i
Asiens Bjergegne. Mest kendt er Monaul’en
(L. impejanus Lath.), der lever i den sydl. Del
af Himalaja. Hannen er vidunderlig
pragtfuld med en Blanding af røde, blaa, violette,
grønne og brune tildels metalglinsende Farver.
Tidl. var den en yderst alm. Fugl, men den er
efterstræbt stærkt, idet Fjerene bruges til Pynt,
saa den er aftaget betydeligt.
O. H.
Glansfernis, d. s. s. Spirituslak (se
Fernis).
Glansfisk (Lámpris), se Makrelfiske.
Glansfrø (Phálaris L.), Græsslægt
(Kanariegræsgruppen) med Dusk og sammentrykte
Smaaaks, der er hvælvede paa Ydersiden, hule
paa Indersiden. Yderavnerne er baadformede
og hyppigst vingede, Inderavnerne haarde og
glinsende. 10 Arter, de fleste i Sydeuropa.
Kanariegræs (P. canariensis L.) er enaarig
og har en ægformet, grøn- og hvidspraglet
Dusk.
Dets Frø anvendes til Fuglefoder samt i
Bomuldsvæverierne. Det dyrkes en Del i Syd- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
