- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
763

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glansfrø - Glansfugle - Glansgaze - Glatisgrønt - Glansguld - Glanskalander - Glanskobolt - Glanskul - Glanslærred - Glanspap - Glansplatin - Glansslibning - Glanssod - Glansstivelse - Glansstære - Glanssølv - Glanstaft - Glanstraad - Glanvill, Joseph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mellemeuropa og har tidligere været dyrket i
visse Egne af Danmark, hvor det nu sjælden
forekommer. Foruden i ovenn. Øjemed kan
Frøet — i Tilfælde af Overproduktion —
anvendes som Foder for de alm. Husdyr. I
Næringsværdi stemmer det omtr. overens med
Kornarterne. Til Dyrkningskaarene stiller den
omtr. samme Krav som Byg, og
Fremgangsmaaden er helt igennem væsentlig den samme.
Udsædsmængden veksler efter Saamaaden og
Jordens Beskaffenhed fra 30 til 50 kg Frø pr.
Hekt. Afgrødens Størrelse varierer fra 20 til
40 Hektoliter rent Frø pr. Hekt. Halmen
anvendes til Kreaturfoder ell. til Strøelse.
K. H-n.

Glansfugle, Jakamarer (Galbulidæ) kaldes
en Slægt af Skrigefugle, staaende nær ved
Biædere (Meropidæ) og Isfugle (Alcedinidæ). Det
er Fugle af Drosselstørrelse med pragtfulde
metalglinsende Farver, et lige 4-kantet Næb
som hos Isfuglene og smaa Fødder, hvor
Ydertaaen er vendt bagtil, de to forreste Tæer
delvis sammenvoksede. Familien omfatter en Snes
Arter, delte i nogle Slægter; de bebor det
tropiske Mellem- og Sydamerika, lever i
Urskoven, hvor de ofte sidder stille paa en Gren paa
Lur efter Insekter, som de snapper i Flugten.
Om deres Levevis ved man i øvrigt kun lidt.
Reden skal som hos Isfugle og Biædere
anlægges i Bunden af Rør, som de udgraver i
Sandbrinker. Den største af Slægten er
Jakamarerne (Galbulus) med et Dusin Arter, tildels
beboende Brasilien, i Farvepragt næsten
nærmende sig Kolibrierne. (Litt.: P. L. Sclater,
A Monogr. of the Jacamars and Puff-Birds or
Families Galbulidæ and Bucconidæ
[London
1882]).
O. H.

Glansgaze, se Gaze.

Glatisgrønt, en særlig Nuance af
Bjerggrønt.

Glansguld, en Guldforbindelse, som
anvendes ved billig, men mindre holdbar Dekoration
af Glas- og Porcelænsgenstande. Det er en
tykflydende sortbrun Vædske, i Teknikken i
Reglen kaldet »Guldbalsam«, som paaføres med
Pensel oven paa Glasuren og dernæst
indbrændes ved ikke for stærk Hede i Muffelovnen, til
Guldet træder glinsende frem; vigtigt er, at
Forgyldningen træder frem direkte i Brændingen,
uden at nogen Polering er nødvendig. I G., som
det gaar i Handelen, er der c. 12 % Guld i
Form af Guldklorid ell. Svovlguld, i Reglen
opløst i en svovlholdig Olie ell. i Terpentinolie.
Man har ogsaa Glansplatin og
Glanssølv. Det første faas ved at udrøre tørt
Platinklorid med Rosmarinolie og fortynde den
fremkomne harpiksagtige Masse med
Lavendelolie. Handels-Glanssølv er en Blanding af G. og
Glansplatin, idet Sølv vanskelig lader sig
paabrænde, og Platinet i den nævnte Blanding
fuldstændig vil dække Guldets Farve. Stryges
Giansplatin paa en Glasplade og indbrændes,
faar man et tyndt gennemsigtigt Spejl, som kan
finde Anvendelse saavel i det daglige Liv som
i videnskabelige Øjemed.
(F. W.). Carl J.

Glanskalander, se Appretur, S. 896.

Glanskobolt, d. s. s. Koboltglans.

Glanskul er sprøde, glinsende, begsorte
Stenkul med muslet Brud. De er meget
kulstofrige og forekommer som underordnede Lag
i alm. Stenkul.
J. P. R.

Glanslærred, et til Forstof benyttet, løst
vævet, med Stivelse og Dekstrin stærkt appreteret
og glittet Lærredsstof, en finere Slags Dvælg.

Glanspap, se Papir.

Glansplatin, se Glansguld.

Glansslibning, Slibning af Metaller med
finere og finere Slibemidler for at opnaa høj
Glans (se Polering).

Glanssod, Begsod, den glinsende faste
Sod, som afsætter sig i Trækkanaler og
Skorstene ved Fyring med Brænde, navnlig Bøg.
Kan benyttes til Fremstilling af Bister.
K. M.

Glansstivelse, se Stivelse.

Glansstære kaldes nogle Slægter af Stærenes
store Familie, udmærkede ved deres
overordentlig pragtfulde metalskinnende Farver; alle
hører hjemme i Afrikas tropiske Egne. Hertil
regnes Slægten Cinnyricinclus med 2 Arter, Spreo
med 10 Arter, Lamprocolius med en Snes
Arter (de egl. G.) og Lamprotornis ell.
Glansskaderne. Staal-G. (Lamprocolius
chalybæus
Hgl.) med vidunderlig Metalglans, der
taber sig efter Døden, er i Abessinien en hyppig
og velkendt Fugl. Af Glansskaderne er den mest
kendte Lamprotornis caudatus St. Müll., i
Størrelse og ved Halens Længde mindende ikke lidt
om Skaden, som den ogsaa ligner i Adfærd;
dens Farver, sortviolette, grønne og
bronzebrune, har alle pragtfuld Glans; den lever i
Skovegne i Nord- og Vestafrika. — En Del af
G. føres hyppigt til Europa og holdes p. Gr. a.
deres Pragt som Burfugle.
O. H.

Glanssølv, se Glansguld.

Glanstaft, let, stærkt appreteret og glittet Taft.

Glanstraad, dansk Benævnelse for
Characé-Slægten Nitella (se Alger, S. 496).

Glanvill [’g£änvi£], Joseph, eng. Filosof og
Teolog (1636—80). Under sin Udvikling løsrev
G. sig fra og vendte sig polemisk mod sin
Barndoms Puritanisme og den middelalderlige,
dogmatiske, aristoteleske Filosofi, han havde hørt
i Oxford. G. har paa udførlig og dybtgaaende
Maade fremstillet en skeptisk Filosofi,
herunder fremhævede han Vanskeligheder ved
Forstaaelsen af Forholdet mellem Sjæl og Legeme
og gav en Fremstilling af Aarsagsproblemet,
der gør ham til en af Hume’s Forgængere. G.
var fra 1664 Medlem af Royal Society, der var
et Centrum for Tilhængerne af den ny
Erfaringsvidenskab. Hans Filosofi kan til en vis
Grad betragtes som et Vaaben mod al
Dogmatisme til Brug for den stadig sig udviklende
og aldrig færdige Naturvidenskab. Af den ny
Erfaringsvidenskab, der uhildet vil gøre sig
nøjagtig Rede for Fænomenerne, ventede G.
sig store Ting. G., der indtog en fremtrædende
Stilling inden for Kirken, saa, at det vilde være
Kirkens Ødelæggelse, dersom den ikke
anerkendte det nye, og han var i sin
kirkelig-religiøse Opfattelse særdeles frisindet. G. hævdede
Troen paa Spøgelser og Hekseri og angreb som
dogmatisk Vantro Benægtelsen af disse efter
hans Mening velkonstaterede Fænomener. Naar
G. blandt de mange af Datidens ansete
Mænd, der troede paa disse Ting, nævnes
særlig ofte, er det maaske, fordi hans Forsvar (i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0786.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free