Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Smeltningen foregaar i særlige
Glasovne, der i ældre Tid i Reglen opvarmedes
ved Brænde, hvorfor Glasværkerne anlagdes i
Skovegne (Bøhmen, Sverige,
Himmelbjergegnen). Ovnene fremstilles af en Blanding af raat
og brændt Ler (Chamotte), som æltes
sammen, endnu i Reglen ved Trædning; efter nogle
Ugers Henliggen (Kolloid-Dannelse) formes det
for Haanden ell. i Presser til Digler ell. til de
ofte meget store Sten, hvoraf Ovnene bygges.
Ovnenes Overdel (»Kupperne«), der er mest
udsat for Røgens Syre, og hvis Udvidelse ved
Varme skal være mindst mulig, fremstilles af
en mere kiselsyreholdig Masse (Dinasten).
I nyere Tid er man begyndt at støbe Digler og
Sten af en Lermasse, som ved
Natron-Tilsætning gøres flydende.
Efter Indførelsen af
Regenerativfyring (se Regenerator og
Rekuperator) er det muligt at anvende ethvert
gasholdigt Brændsel (Kul, Brunkul, Tørv, Olie) og
at bygge Ovne langt større end forhen. Ovnene
kan deles i 1) Digelovne (»Potteovne«), der
er den ældste Form for Glasovne; Glasset
smeltes i 4—16 Digler (»Potter«), som kan være
aabne ell. lukkede (ɔ: forsynede med en
Overdækning, der beskytter Glasset mod Røgen).
Indholdet er i Reglen 100—1000 kg pr Digel.
Digler maa før Indsætningen i Ovnen langsomt
opvarmes i en »Temperovn«. Fig. 1 viser en
Digelovn i Tværsnit. I Ovnrummet ses 2
aabne Digler, over dem findes
»Anfang«-Hullerne, n, hvorigennem Materialerne lægges ind,
og hvoraf senere det færdigsmeltede G. tages
(»fanges an«). Under Bunden er anbragt
Kølekanaler k; D og d er Regeneratorkamrene, H
er »Glastasken«, hvori et muligt Glasspild
samler sig. Potteovnene bruges nu næsten kun
til finere G. (»Hvidtglas«). 2) Kummeovne
(»Wanner«), Flammeovne, hvor selve Ovnens
Sider danner Beholderen for Glasset. Disse
Kummeovne, der navnlig anvendes til Flasker og
Vinduesglas, kan være meget store, op til 20 m
lange, 8 m brede og 1 m dybe. Fig. 2 viser en
Wanne, hvori Glasset ved flydende Lerbroer,
b og c, er delt i 3 Afsnit: Smeltewannen
A, hvori Materialerne lægges ind gennem a;
Klaringsrummet B og
Arbejdswannen C med Anfangshullerne d.
Hullerne h, de saakaldte »Fukse«, der ligger lige over
Glasspejlet, danner Til- og Afgange for Gas og
Luft; f er Bundkølingen; b er forsynet med en
skorstensagtig Køling, D og D1 er
Regeneratorer. — Medens Smeltningen i Potteovne
foregaar om Natten, og Indarbejdningen om Dagen,
kan man ved Wanner arbejde kontinuerligt, idet
Glasmassen naar at blive færdigsmeltet paa
Vejen fra Ovnens Bagende til Glasmageren. En
Mellemting imellem de to Slags Ovne er
»Dagwannerne«, smaa Kummeovne, hvor Arbejdet
foregaar som ved Potteovne.
Ved Smeltningen vil tilfældige Urenheder i
Massen, som er tungere end Glasset (metallisk
Jern o. l.), synke til Bunds, hvilket i Digler ofte
foraarsager Huller, medens det i Wanner, hvor
Glasset sjældent er flydende helt ned til
Bunden, gør mindre Skade. De allerfleste
Urenheder (»Sten«) fra Materialerne ell. Ovnene ell.
Luftblærer og navnlig den især ved
Sulfatsmeltning optrædende »Glasgalle« (smeltede
svovlsure Salte) svømmer dog oven paa Glasset.
Glasgallen kan enten skummes af ell. brændes bort
ved Paakastning af Koks o. l. ell. ved at lade
Ovnen brænde med rygende Flamme. Disse
Urenheder i Glassets øverste Lag holdes borte
fra Glasmageren ved Lerbroer ell.
træskoformede Baade (»Schiffchen«) med Hul i Bunden,
ell. i Potter ved svømmende Lerkranse,
Foranstaltninger, der alle ved at danne en
Dæmning forhindrer urent Overfladeglas i at naa
frem til det Sted, hvor Glasset udarbejdes.
For at lette Glassets Lutring bruges ofte at
kaste Arsenikstykker ned i Massen ell. at »røre«
Glasset ved at stikke f. Eks. en Roe ell. et
vandfyldt Jernrør ned i det smeltede G., idet
der herved opstaar en stærk Dampudvikling.
Bearbejdningen foregaar endnu i de
fleste Glasværker omtr. paa samme Maade som
for Tusinder af Aar siden. Der kan skelnes
mellem Flaskemagere, som i Reglen
alene laver deres Flaske helt færdig (se Tavle
1), og Hvidtglasmagere, som arbejder
paa »Stol« ɔ: Hold paa en Færdigmager
(ell. Mester), der fuldender Glasset, en
Forblæser (Svend), der blæser i Formen, laver
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
