Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og udvides, »drives op« (c), indtil det er
helt udfladet (d); af denne Flade skæres
Ruderne ud, medens den tykke Midte, hvor
Heftejernet har siddet, danner de fra ældre
Bygninger kendte, nu atter moderne
»Knopglas«. Nu fremstilles Vinduesglas saaledes, som
det anskueliggøres ved hosstaaende Tegning
(Fig. 9), ved at Glasmageren blæser Cylindre,
der kan være indtil 2,5 m lange; de klippes op
i den lukkede Ende (se Tavle I nederst) og
sprænges fra Piben. Naar de ved Henliggen i
fri Luft er blevne kolde, skæres disse »Valser«
op paa langs og føres ind i en stærkt ophedet
»Strækovn«, hvor Glasset begynder at
smelte og derved kan bredes ud paa
Lerplader, hvorefter det afkøles langsomt i
Strækovnens lange Kølekanal.
Talrige Forsøg har, navnlig i Amerika, været
gjort paa at udføre dette vanskelige og
kostbare Arbejde med Maskiner, der enten blæser
Valser som ved Haandarbejdet (se Tavle II
forneden) ell. blæser mægtige tresidede
Prismer ell. direkte trækker Glasplader op af den
smeltede Masse. Saa vidt vides, er dog endnu
ingen af disse Fremgangsmaader helt fuldendte.
Paa genial Maade har Sievert udført
Glasblæsning, idet han hælder flydende G. ud paa
vaade Asbestplader, fastholder Randen med
Jernrammer, vender det hele, saa at Tyngden
indleder og Dampudvikling fra Asbesten
fuldender Glassets Udblæsning i den nedenunder
anbragte Form. Paa denne Maade fremstilles
Genstande lige fra Ølglas til Badekar.
Spejlglas fremstilles ved Støbning (se Fig. 10),
Diglen C er taget fra Smelteovnen og
indeholder det flydende G. (op til 1000 kg). Den
tømmes ud over Valsebordet V, og Massen glattes
ud med Valsen E. Valsebordet laves nu altid af
mange ved Siden af hinanden liggende
Støbejernsplader, Randlister paa Siderne betinger
Glassets Tykkelse; Valsen er hul og ligeledes
af Støbejern. Efter Udvalsningen føres Pladen
til det med Sand belagte Kølerør I, hvor den
bliver 4—5 Dage. Paa lgn. Maade fremstilles
Traadglas med indlagt Jernnet
(»Monierglas«).
For alt G. gælder det, at det for at blive
holdbart maa
underkastes en langsom
Afkøling, som
kan udligne de
Spændinger, der er
fremkomne under
Bearbejdningen.
Denne Køling sker
i forud opvarmede
Køleovne, som
efter at være fyldte
med G. klines tæt
til, ell. oftere i
Kølekanaler (»Kølerør«),
som ved Indlægsenden holdes opvarmede til c.
600°; i Løbet af et Døgn ell. mere trækkes Glasset
efterhaanden bort fra Fyret hen til Rørets kolde
Ende. De mest moderne Kølerør opvarmes ved
Gas, og Bunden bestaar af smalle Jernplader,
der danner et Baand uden Ende og drives
elektrisk. Hvis G. afkøles hurtigt, vil Overfladen
trække sig stærkt sammen og derved blive
meget haard, samtidig bliver Molekulerne inde
i Midten underkastet et stort Tryk, der
forhindrer dem i at lejre sig, som de vil; derved
opstaar der stærk Spænding inde i Glasset, som
ved mindste Foranledning bevirker Brud.
 |
| Fig. 8. Maaneglas-Fremstilling. |
 |
| Fig. 9. |
 |
| Fig. 10. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
