- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
778

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glasmaleri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uden figurlige Fremstillinger (overvejende
Enkeltfigurer i stiv, monumental Holdning)
anvendtes i større og mindre Kirker i den ældre
Middelalder, men de var sjældne og dyre, og
de fleste Steder maatte man sikkert lade sig
nøje med Horn, Pergament, etc. G. blomstrede
baade i Tyskland og i Frankrig, men kun faa
Vinduer er bevarede fra den romanske
Periode, de ældste, fra 11. Aarh., i Domkirken i
Augsburg, yngre Vinduer i Strassburg,
Châlons-sur-Marne, Tournai m. m. I enkelte danske
Landsbykirker er i Korets Østvindue bevaret
romanske G. med Billeder af Kirkens
Navnehelgen, saaledes i Roager i Nordslesvig (se
Tavlen) og i Bjerreby paa Taasinge (nu i
Nationalmus.).

Medens Cisterciensernes strenge
Ordensregler forbød Anvendelse af farvet Glas i
Vinduerne og kun tillod det saakaldte Grisaillemaleri
(i sort Farve paa farveløst Glas), fandt G.
udvidet Anvendelse ved den got. Bygningsstils
Gennembrud, idet denne opløste Murmasserne
i Vinduer. Efter 13. Aarh. bliver Glasstykkerne
større; de saakaldte Overfangsglas, der kun
farves ved et tyndt Glaslag paa Rudens ene
Side, begynder at dukke op, og foruden sort
Farve anvender man ogsaa andre Emaillefarver.
De ældre got. G. fremstiller gerne Enkeltfigurer
(Helgener, Profeter, Konger etc.), staaende i
alvorlig og streng Holdning under Baldakiner
paa en af Tæppemønstre dannet Baggrund;
kun i de nedre Vinduer og i Medaillonfelter ses
stundom fremstillet Scener af Kristi ell.
Helgeners Liv. Gotiske G. findes bevarede i
Domkirkerne i Amiens, Evreux, Beauvais,
Strassburg, Köln, Elisabetkirken i Marburg etc.
Fra omtr. 1400 bliver G. stadig talrigere, og
deres strengt dekorative Fladevirkning viger
efterhaanden Pladsen for mere maleriske
Effekter. Fra denne Tid stammer f. Eks.
Vinduer i Fruekirken i Lübeck og i Domkirken i
Firenze, som antages for Værker af Mester
Francesco Livi fra Gambassi, der havde
lært Kunsten i Lübeck, og en Del Kirkevinduer
i Nürnberg, udførte af Glasmalerslægten
Hirschvogel. Produktionen var
efterhaanden fra Klostrene gaaet over til de læge
Kunsthaandværkere, og samtidig begyndte verdslige
Elementer at trænge sig ind i G.; navnlig
afbildedes Slægtvaaben hyppig paa Glasruderne,
og Malerierne begyndte at vise sig paa en
Baggrund af klart Glas. Paa denne Tid holdt ogsaa
Vinduesglasset sit Indtog i Boligerne; klare
Glasruder i en Privatbolig nævnes første Gang
i Frankrig under Karl VI (1380—1422); i Oslo
nævnes 1392 et Stenhus med Glasruder. Til
dette Brug anvendtes opr. billige retlinede
Mønstre, navnlig »Rudemønsteret«, sammensat
af staaende Firkanter. Et Kirkevindue fra
Ubberud ved Odense med Vaabenskjolde,
tilhørende Odensebispen o. a. Prælater (se
Tavlen), der opbevares paa Nationalmus. i Kbhvn,
er i dette Mønster og stammer fra Tiden om
1500.

Endnu i 16. Aarh.’s Begyndelse frembringer
den middelalderlige Glasmalerkunst et saa
betydeligt Værk som Vinduerne i
Köln-Domkirkens nordlige Sideskib, som dog tillige røber en
vis Tendens til Realisme og bevæget
Komposition, der passer mindre godt med G.’s
dekorative Væsen. Paa Overgang mellem Gotik og
Renaissance staar bl. a. nogle Vinduer i
Domkirken i Freiburg, i fl. Kirker i Paris og
England, samt i St Gudula i Bryssel (1537—47), de
sidste med arkitektonisk Baggrund i rig
Renaissancestil. Glasmalerne nærmer sig mere og
mere til Oliemaleriets Teknik og misforstaar
saaledes deres Kunstarts Væsen, men dog har
baade Frankrig og fornemmelig Nederlandene
endnu i Slutn. af 16. og Beg. af 17. Aarh.
betydelige Glasmalere at opvise, saaledes Dirk og
Wouter Crabeth (G. i St Janskirke i
Gouda 1555—77), Abraham van
Diepenbeeck
, som overførte sin Lærers, Maleren
Rubens’ Kompositioner paa Glas, o. fl. De store
G. forsvinder efterhaanden fra Kirkerne, og
man nøjes med at indsætte smaa malede
Tavler i de klare Ruder, saavel i Kirker som
fornemmelig i Raadhuse og Privatboliger.
Saadanne Tavler skænkedes ofte af Frænder og
Venner ved Opførelsen af et Hus (Glarøl,
Fensterbier), ell. af Borgmestre og
Raadmænd til Raadhuset, og forsynedes da gerne
med Giverens Vaaben ell. Bomærke, Portræt,
Navn, Sentenser etc.; denne Smag bredte sig
ogsaa ud til Bønderne og holdt sig i lang Tid
hos dem. Den rigeste Samling af den Art smaa
G. i Danmark findes i Odense Museum og
stammer fra Byens gl. Skomagerlavshus.
Prøver paa slige smaa malede Glastavler ses paa
den farvelagte Planche. De herlige G., som
Nederlænderen Evert Crynss udførte til
»Kongens Stol« i Frederiksborgs Kapel,
ødelagdes ved Branden. I øvrigt blomstrede denne
Art »Kabinetsmaleri« især i Schweiz i 16. og 17.
Aarh., og selv betydelige Kunstnere som Hans
Holbein den Yngre gav Tegninger til dem.
I Trods alt havde hele Kunsten dog nu faaet
noget haandværksmæssigt over sig, bl. a. fordi
Teknikkens stigende Vanskelighed mere og
mere hindrede de egl. Kunstnere i selv at
udføre G. I Løbet af 17. og 18. Aarh. forsvandt G.
saa godt som fuldstændig (undtagen i England,
hvor en Nederlænder, Bernh. van Linge,
under Jakob I stiftede en Skole, som har holdt
sig ned i Nutiden). Dette hang dels sammen
med de blyindfattede Ruders Afløsning med
i større støbte Glasruder, indfattede i
Træsprosser (1688 genopfandt man nemlig i Frankrig
den gl. romerske Kunst, at støbe Glastavler paa
Sand), dels med den herskende Klassicismes
Uvilje mod alt for spraglede Farver. Dog
krævedes f. Eks. i Kbhvn hele 18. Aarh. igennem
som Mesterstykke et Vindue i kunstfærdigt
Blymønster med en malet Tavle, og endnu 1829
udførtes en saadan i Kbhvn, men om praktisk
Brug er her ikke Tale. I Holsten udførtes G. i
Aarene efter 1780 i Hennestedt Sogn, Ruder
bemalede alene med Navne endnu i Aaret 1800.

Først i 19. Aarh.’s Begyndelse, samtidig med
den i Tyskland genvaagnende romantiske
Begejstring for Gotikken, er G. atter blevet
genoplivet, men har i lang Tid væsentlig bevæget
sig i de gl. Former. Nævnes maa de to Malere
Mohn i Dresden og Wien (i Beg. af 19. Aarh.),
og navnlig Sigismund Frank fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0805.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free