- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
779

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glasmaleri - Glasmalm - Glasmosaik - Glasmursten - Glasnevin - Glasopal - Glasov - Glasovn - Glaspapir - Glaspasta - Glasperler - Glasporcelæn - Glaspuster - Glasrør - Glass, Christian Henrik - Glass, Louis Christian August - Glassbrenner, Adolf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nürnberg. En egen Kunstanstalt for G. grundedes
1827 af Kong Ludvig I i München, og her
udførtes bl. a. 19 store Vinduer til den nybyggede
gotiske Kirke i Forstaden Au ved München
samt 4 Vinduer til Domkirken i Köln. I
Frankrig findes en lignende Anstalt ved Sèvres; af
franske Glasmalere kan bl. a. nævnes Ch. L.
Maréchal
(d. 1887). Ogsaa i Berlin er der
en Statsanstalt, og adskillige private Anstalter
for G. findes rundt omkring. I nyere Tid har
forsk. Kunstnere gjort Forsøg paa at
gennemføre en mere moderne og personlig Stil i G.;
nævnes kan bl. a. Amerikaneren Tiffany. I
Danmark er i de senere Aar G. udførte til
forskellige Bygninger, mest Kirker, efter
Tegninger af Bindesbøll, Skovgaard, Axel
Hou
, Johs. Krag, Overgaard m. fl.
Kunstnere. (Litt.: Olivier Merson, Les
vitraux
[Paris 1895]; J. L. Fischer,
»Handbuch der Glasmalerei« [Leipzig 1914, med
fyldig Litteraturhenvisning]; Bernh. Olsen,
»Glas og Bly i Vinduer« [i »Tidsskr. f.
Kunstindustri«, 1892]; Hans Dedekam, »G.’s
Estetik og Historie« [Kria 1908]).
J. O.

Glasmalm, d. s. s. Sølvglans.

Glasmosaik, d. e. Mosaik af farvede
Glasstykker, se Mosaik og Glasmaleri
(musivisk G.).

Glasmursten bruges dels til Udmuring af
Vinduesaabninger f. Eks. ud til anden Mands
Grund, dels til Fremstilling af hele Vægge og
Buetage samt Drivhuse. G. er altid hule for at
spare Materiale og for at isolere mod Kulde og
Lyd; de isolerer bedre end dobbelte Vinduer.
Den i Fig. 1 viste G. er formet som en omvendt
Skaal med Tværvæg; Styrken er stor, men
Fugtighed og Snavs trænger let ind i
Hulrummet. Falconnierstenene (Fig. 2), der
fremstilles i mange Former, har ikke denne
Mangel, idet de blæses i Forme ligesom Flasker
og lukkes, mens Glasset endnu er blødt; men
Styrken er ringe.
E. Su.

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.


Glasnevin [g£äs’nevin], se Dublin.

Glasopal, d. s. s. Hyalit, se Opal.

Glasov [’g£azåf], By i det østlige Rusland,
Guv. Vjatka, ved Jernbanen Pern—Kotlas, har
c. 4000 Indb. og Handel med Korn og Tømmer.

Glasovn, se Glas.

Glaspapir, se Slibepapir.

Glaspasta, Betegnelse for meget letflydende
Glassorter, af hvilke man danner kunstige
Ædelsten.
O. B. B.

Glasperler fremstilles af Glasrør, der
skæres itu i et Apparat som en Hakkelsemaskine,
hvorefter de skarpe Kanter afrundes derved, at
Stumperne, blandede med Kridtpulver for ikke
at bage sammen, ophedes i roterende Tromler
til begyndende Smeltning. Finere Perler
blæses enkeltvis af Glasrør for Glasblæselampe og
matteres indvendig med Perleessens; facetterede
Perler og Glaskoraller presses af smeltevarme
Glasstænger med Tang ell. Haandpresse.
Hovedstederne for Fabrikationen er Venedig
(Murano) og Thüringen.
Aug. Fuchs.

Glasporcelæn, Glas, som paa Gr. a.
Udskillelse af smaa Krystaller i Massen er blevet
uigennemsigtigt.

Glaspuster, se Glasblæser.

Glasrør, se Glas.

Glass, Christian Henrik, dansk
Musiker, f. 18. Maj 1821 i Kbhvn, d. smst. 11. Aug.
1893. Som ung uddannedes han i Siboni’s
Konservatorium som Sanger for Teatret og fik
Ansættelse i dettes Kor. Men da hans
Stemmemidler tabte sig, blev han først Skuespiller, derefter
Musiker, idet han særlig lagde sig efter
Klaverspil. Nogle Aar (1846—49) var han ansat ved
Aarhus Latinskole som Lærer i Sang, senere
blev han Organistvikar i Slotskirken i Kbhvn.
1859 Organist ved reformert Kirke, hvilken
Stilling han beholdt til sin Død. Som
Klaverlærer og Stifter af et Konservatorium for
Klaverspil har han virket med stor Energi. Af hans
Kompositioner bliver særlig hans instruktive
Klaverstykker benyttede, desuden har han
skrevet flere Sange, en Trio, 3
Koncertouverturer for Orkester, en Sørgemarch over
Frederik VII o. a.
A. H.

Glass, Louis Christian August,
dansk Musiker, f. 23. Marts 1864 i Kbhvn,
ovenn.’s Søn, Elev af sin Fader og N. W. Gade,
desuden som Violoncellist Elev af A. Rüdinger.
1884—85 studerede G. ved Konservatoriet i
Bryssel hos Zarembski, Joseph Wieniawski og
Servais. Efter Faderens Død overtog han
dennes Konservatorium, hvis Læreplan han har
udvidet. G. optraadte første Gang offentlig som
Klaverspiller 18 Aar gl. med stor Sukces, men
hans Karriére hemmedes her senere af en
tiltagende Nervesvaghed, medens han dog som
Lærer har udrettet betydeligt (Elever bl. a.
Stoffregen og Roger Henrichsen). Som
Komponist hører G. til de betydeligste af sit Slægtled,
afgjort personlig og dybt søgende i sin Stræben
efter nyt Indhold og ny Former for Musik, paa
en Gang grublende og eksperimenterende, i
aandelig Kontakt med Mestre som César Franck
og Bruckner, dertil yderst frugtbar. Foruden
talrige Kompositioner for hans
Hovedinstrument, Klaveret (indtil nu 16 forsk. Opus,
deriblandt 2 Sonater), omfatter hans Produktion
talrige Værker dels for Kammermusik —
saaledes 4 Strygekvartetter, en Strygesekstet, en
Piano-Kvintet og en Piano-Trio. Sonater for
Piano og Violin samt f. Piano og Violoncel —
dels for Orkester, nemlig 4 Symfonier, flere
Ouverturer, en Fantasi for Piano og Orkester,
Symfonisk Koncert for Obo og Orkester,
Sørgemarch over Chr. IX, fl. Orkester-Suiter,
deriblandt »Sommerliv«. Fremdeles et Melodrama,
»Til Dødens Pris«, samt et mimisk Drama,
»Artemis«, hvortil han selv har skrevet
Teksten (kgl. Teater), endelig forsk. Sange med
Piano.
A. H.

Glassbrenner [’glasbrænər], Adolf, tysk
humoristisk og satirisk Forf., f. i Berlin 24.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0808.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free