Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glassvampe - Glassværmer - Glastaarer - Glastage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forlængede gennem hverandre, faar vi et
seksstraalet Spiculum; men ofte er fl. ell. færre
Straaler reducerede, hvilket i Forening med
Aksernes vekslende Udstyr med Torne, Knuder,
Hager o. s. v. betinger en overordentlig
Rigdom af Spicula-Former. Ingen St. i Svampenes
Klasse findes Spicula af en saa overordentlig
Skønhed som her. Navnlig udmærker sig det
saakaldte Diskoheksaster, en regulær
Seksstraaler, hvis Straaler hver i Spidsen bærer et
Bundt af udad divergerende, lige ell. bøjede,
paa forsk. Maade endende fine Forlængelser
(Fig. se Svampe). De simpleste Spicula har
en enkelt Stavform, men selv i et saadant er
det ofte muligt ved mikroskopisk Undersøgelse
at paavise Spor af de to andre Hovedakser i
Form af fine indre Kanaler (»Aksekorset«).
Foruden de enkeltvis optrædende Spicula
besidder en stor Mængde af disse Svampe et fast
indre Skelet, dannet af net- ell. gitterformet
forbundne Spicula, der er sammenloddede ved
fine Kisellag, og da den bløde Masse er af en
betydelig finere og tyndere Beskaffenhed end
hos de øvrige Medlemmer af denne Klasse, vil
en saadan Svamp ved Indtørring med al
Tydelighed aabenbare sit sirlige, glaslignende
Skelet. P. Gr. a. dette faste Skelet har mange G.
en bestemt, regelmæssig Form, som Skaale,
Bægere, Horn ell. som mæandrinske
Rørslyngninger. De to mest bekendte Slægter af G. er
»Venus’ Blomsterkurve« (Euplectella) og de
saakaldte »Glasreb« (Hyalonema), som begge
er repræsenterede i Kbhvn’s Museum. Af
Euplectella-Arterne, som kan naa en Længde af
20—50 cm, er den mest bekendte E.
aspergillum. Den har Form af et i den nederste
Halvdel temmelig stærkt bøjet Rør, som forneden
ender med en Roddusk af Spicula, hvormed
den er fæstet i Bunden. Det sammenhængende
Skelet bestaar af et Gitterværk af firkantede
Masker, som er omslynget af to Systemer af
skraat opstigende Lister. Røret lukkes foroven
af en siformet, gennembrudt Plade, under
hvilken findes en lav, kraveformet Liste.
Hyalonema-Arterne, af hvilke de største kan naa en
Længde af 50—80 cm, savner et saadant fast
Skelet, som findes hos Euplectella. Legemet
har Form af en tykvægget Skaal, i hvis lave
Hulhed et kegleformet Fremspring hæver sig
op fra Bundens Midte. Skaalens Aabning er
hos en Del af Arterne, saaledes hos den
velbekendte japanesiske Art H. Sieboldii, dækket
af en Siplade. Gennem Svampens Akse løber et
stærkt spiralsnoet Bundt af lange, tykke
Glastraade, som strækker sig langt bag ved
Svampelegemet og forneden udbreder sig kostformet til
en Roddusk. Dette Traadbundt er hos alle de
hidtil fundne Hyalonema-Arter beklædt med en
Læderkoral, som fra Svampelegemets Ende
strækker sig mere ell. mindre langt tilbage, og
Tilstedeværelsen af denne Koral har i sin Tid
gjort den eneste, dengang kendte, japanesiske
Hyalonema-Art til Genstand for flere, højst
forsk. Tydninger. Medens Gray saaledes antog,
at det lange Naalebundt tilhørte Korallen, og
opfattede Svampebægeret som et fremmed
Legeme, betragtede Ehrenberg det hele som et
japansk Kunstprodukt. G., af hvilke fl. Arter
optræder i de højnordiske Have, optræder
allerede i Silurformationen.
(M. L.). T. K.
Glassværmer, se Aftensværmere.
Glastaarer, hurtigt afkølede Glasdraaber,
som springer til Støv, naar Spidsen afbrækkes,
se Glas.
Glastage anvendes i alle de Tilfælde — f.
Eks. ved Banegaardshaller, Fabrik- og
Udstillingslokaler, Drivhuse o. l. — hvor man skal
have Lys fra oven. I Alm. anbringer man kun
Glas i en Del af Tagfladen; den indbyrdes
Anordning af den gennemsigtige og
uigennemsigtige Del kan da være, som følger: 1) Den med
Glas dækkede Del falder fuldstændig i
Tagfladen som et Bælte paa langs ell. tværs af
Taget. 2) Den med Glas dækkede Del hæves
lidt op over den øvrige Tagflade (Laterne,
skylight, Tagrytter), især hen langs Toppen af
Buetage. 3) Den med Glas dækkede Del opløses
i en Rk. smaa Sadeltage, hvis Akse er
vinkelret paa Hovedtagets; herved opnaas stor
Hældning af Glasfladen og derigennem lettere
Tæthed, og man kan fuldstændig undgaa vandrette
Fuger; Metoden er anvendt ved en Del nyere
Banegaardshaller, idet man dog efterhaanden
er gaaet over til at formindske Antallet og
forøge Størrelsen af de enkelte Sadeltage, saa de
snarere kan opfattes som Tagryttere paa tværs.
4) Ved Shedtage, (s. d.) anbringes Glasset
kun i den stejleste Tagflade; ved at vende denne
mod N. opnaas et roligt, ensformigt Lys,
hvilket er af Bet. ved mange Fabrik- og
Udstillingslokaler. 5) Ved Boileau-Taget lægges den
uigennemsigtige Tagdækning skiftevis i Plan
med Over- og Underdel af Spærfaget, og Glas
anbringes kun i de lodrette Flader, der danner
Overgangen herimellem; denne Anordning
giver ikke meget Lys og er kun sjælden anvendt.
— Det anvendte Glas er blæst Glas med
Tykkelse 3—5 mm, støbt Glas med Tykkelse
6—12 mm eller nu overmaade hyppigt
Traadglas (med indstøbt Jerntraadsnet); Overfladen
kan være blank ell. mat, naalestribet etc.;
Pladestørrelsen kan ved de tykkeste Sorter
gaa op til 2 m2 ell. mere. — Glaspladerne
understøttes langs de to Sider i Retning af
Tagfladens Fald af Sprosser af Jern ( - ell.
rendeformede) ell. Træ; ved de vandrette
Fuger overdækker Pladerne hinanden. Tæthed
skaffedes tidligere altid til Veje ved at lægge
Glasset i Kit; nu søger man ofte p. Gr. a. denne
Anordnings Uholdbarhed at undgaa Kittet og at
skaffe Tæthed paa anden Maade ell. i alt Fald
at uskadeliggøre Utæthederne ved spec.
Konstruktioner, af hvilke der findes en Mængde,
som oftest patenterede. For at opfange det
Vand, der trænger ind gennem Utætheder, og
ligeledes det, som slaar sig ned paa Glassets
indvendige Side som Svedevand, anbringer
man saaledes smaa Render (Svederender)
indvendig langs Sprosserne ell. giver selve
Sprosserne et rendeformet Profil; ogsaa langs
de vandrette Fuger kan man anbringe Render,
ell. man sørger her for, at det Vand, der
driver ned ad en Glasplades Inderside, kan løbe
ud paa den nedenunder liggende Plades
Overside. Ved store G. sørger man for, at en
Betrædning af Glasset er unødvendig, f. Eks. ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
