- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
785

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glaukom - Glaukonit - Glaukopis - Glaukos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Patienten ser farvede Ringe om Lys og synes,
at Stuen er fyldt med Røg. Undersøger man
Øjet, ser man, at det er stærkt rødt,
Hornhinden uklar, som om den var støvet, Pupillen
udvidet ofte med et grønligt Skær, der har givet
Anledning til Navnet (γλαύκος bet. lysegrøn
ell. snarere lyseblaa). Undersøger man Øjets
Indre med Øjenspejlet, ser man under et
stærkt Anfald intet af Øjegrunden, men mellem
Anfaldene, naar disse har gentaget sig flere
Gange, findes der en stærk Fordybning af
Synsnervens Indtrædelsessted i Øjet, og man ser
Blodkarrene til Nethinden liggende i Bunden
af Fordybningen og med et skarpt Knæk bøje
om Randen af Fordybningen paa deres Vej
til Nethinden, og endelig ser man ofte en
karakteristisk Pulsation i Nethindens Pulsaarer,
der normalt aldrig ses pulserende. Disse
Glaukomanfald kommer med kortere ell. længere
Mellemrum, og efter hvert er Synet noget
svækket, idet Synsfeltet mere og mere indskrænkes,
navnlig fra den indvendige Side. Undertiden
kan der indtræde Blindhed i Løbet af faa
Timer (G. fulminans), men oftest gaar der fl.
Anfald forud for Blindhedens Indtræden. Selv
efter at Blindheden er indtraadt, kommer der
Smerteanfald. Ikke sjælden angribes begge Øjne
med korte Mellemrum. I en Del Tilfælde
opstaar G. som Følge af andre Sygdomme i Øjet
og da navnlig, naar Regnbuehinden i hele sit
Omfang er fastvokset til Linsen, saa at Vædske
ikke kan passere gennem Pupillen
(sekundært G.). I andre Tilfælde forløber
Sygdommen uden tydelige Glaukomanfald (G. simplex),
idet den udvikler sig ganske snigende og oftest
ender med Blindhed. G. findes hyppigst hos
Personer over 50 Aar, og paafaldende hyppig
er Øjets Bygning hypermetropisk. — Indtil 1857
ansaas Sygdommen for fuldstændig
uhelbredelig, men i dette Aar meddelte Albrecht v.
Graefe
sine glimrende Resultater af
Operation (Iridektomi), idet det lykkes ved denne
Operation i en stor Mængde Tilfælde (sjælden
ved G. simplex) at standse Sygdommens
Fremadskriden og i mange Tilfælde endog at faa
nogen Bedring af Synet. Er Blindhed
indtraadt, kan man ikke operere, i alt Fald kun
ganske kort efter at Øjet er blevet blindt.
Vedbliver Smerterne efter Blindhedens Indtræden,
kan det være nødvendigt at fjerne Øjet. I de
senere Aar har man ved Siden af Iridektomi
ogsaa brugt Sclerotomi o. a. Operationer,
navnlig ved G. simplex.
G. N.

Glaukonit [gla^u-], et grønt Mineral, beslægtet
med Glimmerne, optræder i adskillige
Sedimentbjergarter, især i Form af smaa runde
Korn (Grønsand) af varierende Størrelse
(som smaa Sandkorn): Kornene viser sig ved
nærmere Undersøgelse at være radialstraalede
ell. finskællede Aggregater, og de har oftest
faaet deres runde Form derved, at de er
udskilte inden i Foraminiferers Kalkskaller. G.
findes fl. St. som Nutidsdannelse paa
Havbunden i Nærheden af aabent liggende Kyster, hvor
ingen større Floder udmunder, og hvor
Havdybden ikke overstiger nogle faa Hundrede m;
den er her blandet med Ler og Sand og talrige
organiske Rester. Lgn. Aflejringer kendes fra
alle forsteningsførende Systemer, i størst
Mængde fra Kridtsystemet. I Danmark findes G. i
forsk. Aflejringer, især hørende til Kridt- og
Tertiærsystemet. De G. førende Aflejringer er
dels sandagtige og kaldes da G.-Sand eller
Grønsand, dels ler- og kalkholdige
(G.-Mergel, Grønsandsmergel), dels
overvejende bestaaende af Kalk (glaukonitisk
Kalksten
, Grønsandskalk).
(N. V. U.). O. B. B.

Glaukopis [gla^u-], i den gamle græske
Digtning et hyppigt Tilnavn til Gudinden Athena;
man gengiver det gerne ved »den lysøjede«,
men det bringes ogsaa i Forbindelse med γλαῦξ,
en Ugle, der var Athena’s hellige Fugl og bl. a.
findes paa Athens Mønter fra en meget gl Tid
af.
V. S.

Glaukos, gr. Havgud, som æredes paa mange
Steder i Grækenland og nød stor Tillid hos
Folket, dels p. Gr. a. den Spaadomsgave, han
besad, dels p. Gr. a. hans folkelige Karakter,
imedens man følte Sky for at henvende sig til
den mægtige Poseidon. Om G. fortaltes det, at
han uden Held havde bejlet til den skønne
Skylla og til den af Theseus forladte Ariadne.
G. var ogsaa en Ven af Dans og fremstilles i
det hele med Træk, der minder om Dionysos.
G. siges opr. at have været en Fisker fra Byen
Anthedon i Boiotia, der efter at have nydt
nogle Vidunderurter var blevet en Havgud.
Efter andre havde han lagt Mærke til, hvorledes
nogle Fisk, han havde fanget, og som laa ved
Siden af ham paa Græsset, ved at komme i
Berøring med nogle der voksende Urter blev
levende og sprang ud i Havet, hvorpaa han
selv havde nydt af de samme Urter og var
blevet en Havgud. G. fik en god Modtagelse hos
Poseidon og Amfitrite, en Scene, der af og til
ses fremstillet paa gr. malede Vaser, men ellers
blev G. ikke en af de mægtigste Havguder; han
sluttede sig nærmest til Nereus og hans Kreds.
G. (γλαύκος) er vel opr. et Tilnavn til Havet
og til Poseidon og betegner den rolige blaa
Havflade; det personificeredes og blev en egen
Guddom. — G. er ogsaa Navn paa fl. gr.
Heroer, saavel fra Grækenland som fra Troia o. a.

Glaukos (efter en oldgr. malet Vase af brændt Ler)
Glaukos (efter en oldgr. malet Vase af brændt Ler)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0814.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free