Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gleerup, Steen Edvard - Gleichen (3 Borgruiner) - Gleichen (Greveslægt) - Gleichen, Ludvig Albertsen - Gleichenberg - Gleichenia - Gleicheniaceæ - Gleichen-Russwurm, Karl Alexander v. - Gleig, George Robert - Gleim, Johann Wilhelm Ludwig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gleerup, Steen Edvard, svensk
Landofficer og Afrikarejsende, f. 1860, blev Officer
1879 og traadte 1883 som en af de første
Skandinaver i L’Association internationale du
Congo’s Tjeneste og ansattes bl. a. ved den stærkt
fremskudte Station Stanley Falls, hvorfra han
1885 i Selskab med Tippo-Tib som den ottende
Europæer og eneste Svensker, der gennemrejste
det ækvatoriale Afrika fra Verdenshav til
Verdenshav, 1886 ankom til Bogamajo ved det
Indiske Hav. I »Tre Aar i Congo« har han
sammen med to Kolleger skrevet Rejseerindringer.
C. A.
Gleichen [’gla^ikən] er Navnet paa 3
Borgruiner paa Nordsiden af Thüringerwald mellem
Gotha og Arnstadt. Den egl. Borg G. ell.
Wanderslebener Slot ligger paa et kegleformet
Bjerg i et til det preussiske Regeringsdistrikt
Erfurt hørende Enklave helt omsluttet af det
gothaiske Gebet. Med Bestemthed nævnes dette
Slot først 1088, i hvilket Aar det forgæves
belejredes af Kejser Henrik IV. Efter Greverne
af G.’s Uddøen 1631 kom Borgen under
Greverne af Hatzfeld, 1794 under Kurfyrsterne af
Mainz og 1803 under Preussen. Det andet Slot
Mühlberg ligger malerisk med sit omtr. 22 m
høje Taarn og hører ligeledes til
Regeringsdistriktet Erfurt, er allerede nævnt 704, blev
1087 ligeledes belejret forgæves af Kejser
Henrik IV og kom efter mange Omskiftelser 1803
til Preussen. Det tredje Slot, Wachsenburg i
Sachsen-Koburg-Gotha, ligger østligst, er det
bedst bevarede og kom 1640 til Gotha.
G. Ht.
Gleichen [’gla^ikən], middelalderlig
Greveslægt fra Thüringen, der førte en oprejst
kronet Sølv Leopard i blaat Felt, paa Hjelmen en
halv kronet Sølv Leopard. Grev Lambert
af G. (d. 1238) ægtede Sophie, en Datter af
Grev Sigfrid af Orlamünde og Valdemar den
Stores Datter Sophie. Sønnen Grev Ernst af
G. (d. 1277), der tre Gange ægtede danske
adelige Kvinder, var nærværende ved fl.
Forhandlinger her i Landet, hvortil ogsaa hans
Efterslægt var knyttet, ejende forskelligt Gods. Bl.
hans Sønner besad Grev Henrik af G., der
var d. 1314, Vejrupgaard paa Fyn; en senere
Ætling, Grev Ernst af G., solgte Saltø 1386 til
Dronning Margrethe sammen med en
Farbroder af samme Navn. I Slutn. af 14. Aarh. forlod
Slægten Danmark. Den uddøde i Tyskland 1631
og maa ikke forveksles med en nyere tysk
friherrelig Slægt G.
P. B. G.
Gleichen [’glaj’kən], Ludvig Albertsen,
d. s. s. Eberstein, L. A.
Gleichenberg [’gla^ikənbærk], Badested i
Steiermark, 7—8 km fra Jernbanestationen
Feldbach, 300 m o. H. i en mod Vindene godt
beskyttet Bjergdal ved Foden af Sulzkegel. Der
findes alkalisk-muriatiske Kilder (kulsurt
Natron og Klornatrium) samt en jernholdig
Kulsyrekilde, der benyttes til Bade- og
Drikkekure. Desuden findes pneumatiske Kabinetter,
Inhalationsanstalter o. s. v. G. søges især mod
kroniske Katarrer af Luftvejene, Tarmkanalen
og af de kvindelige Kønsorganer. Kurtid 1. Maj
til 30. Septbr.
E. F.
Gleichenia [gla^i’ke’nia], se
Gleicheniaceæ.
Gleicheniaceæ [gl^aike-], Fam. af Bregner
(Ordenen Leptosporangiatæ), 30 Slægter, især
i tropiske Egne. Sporehusene sidder oftest 3
ell. 4 sammen; de aabner sig ved en
Længdespalte. Af Slægten Gleichenia er G. dichotoma
Hook. den mest udbredte; den gaar mod N. til
Japan. Bladene naar 3 m’s Længde ell. mere.
Rodstokken spises enkelte Steder ristet.
A. M.
Gleichen-Russwurm [’gla^ikən-’rusvurm],
Karl Alexander v., tysk Forf., f. 6 Novbr
1865 i München som Søn af Maleren H. L. v.
G-R., der var en Dattersøn af Schiller. Han
har gjort sit Navn bekendt med
Rokokokomedien »Amor und Psyche« (1896), Skuespillet
»Die Komödie des Gewissens« (1897) og
Romanen »Vergeltung« (1902), men desuden skrevet
baade Essays og kulturhistoriske Skildringer
som f. Eks. »Die Gesellschaft«, der er oversat
paa Dansk. Hans sidste Arbejder er en
Levnedsskildring af Schiller, samt to populære
Essays om Schiller og Goethe (1918).
C. B-s.
Gleig [g£i.g], George Robert, skotsk
Forf. (1796—1888). Hans Fader var Biskop og
han selv bestemt for den gejstlige Stand, men
traadte 1812 ind i Hæren. Han gjorde Felttoget
med i Spanien 1813, og 1814 i Amerika. Senere
fuldendte han sine Studier i Oxford og havde
forsk. Præsteembeder. 1834 blev han Præst ved
Chelsea-Hospitalet, 1844 Generalkapellan ved
Hæren, senere Generalinspektør ved
Militærskolerne (indtil 1875). Af hans mange Værker,
dels Romaner, dels historiske og biografiske
Arbejder, kan nævnes: The Subaltern (1825);
The Chelsea Pensioners (1829); History of
India (5 Bd, 1830—35); The Hussar (1837); The
life of Warren Hastings (3 Bd, 1841); The
Veterans of Chelsea Hospital (3 Bd, 1842);
Military History of Great Britain (1845); The Life of
Lord Clive (1848); The Life of the Duke of
Wellington (1862); The Life of Sir Walter Scott
(1871).
(T. L.). I. O.
Gleim [gl^aim], Johann Wilhelm Ludwig,
tysk Digter, f. i Ermsleben ved Halberstadt 2.
Apr. 1719, d. i Halberstadt 18. Febr 1803. Han
studerede Jura i Halle, hvor han i Omgang med
J. Götz og J. P. Uz ogsaa dyrkede Poesi og
særlig den saakaldte Anakreontik. en Art rimløse
Digte i Hagedorn’s Smag. G. samlede sine
Poesier i »Versuch in scherzhaften Liedern« (I—II
1744—45, III 1753), der vandt Anerkendelse og
gav G. og hans Fæller Fællesbetegnelsen
»Anakreontikere« (s. d.). Da hans
Universitetsstudier var endt, blev han først Huslærer i Potsdam
og derpaa Sekretær hos Prinsen af
Brandenburg-Schwedt, hvem han 1744 ledsagede i den
anden Schlesiske Krig. Da hans Beskytter faldt
ved Belejringen af Prag, blev han kort efter
Privatsekretær hos den »gamle Dessauer«,
Hertug Leopold af Dessau, men han kunde ikke
længe udholde Tjenesten hos den tyranniske
Fyrste. Han tog nu Ophold i Berlin, indtil han
1747 fik Embedet som Sekretær ved
Domkapitlet i Halberstadt. Senere blev han desuden
Kanonikus ved Stiftet Waldeck og kunde nu
leve et sorgløst Liv, idet han dyrkede sine
poetiske Interesser og viste sig som en Velgører
mod mange unge Digtere, der senere nævnte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
