Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gletscher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Smeltetemperatur; G. er altsaa i Tøning. At G. tør
om Sommeren, er ikke andet end venteligt, da
de strækker sig under Snelinien ned i Dalene.
Ved Sommerens Tøning gennemtrækkes de af
Smeltevand, saa deres Temperatur bliver 0°
helt igennem. Vinterkulden trænger derimod
p. Gr. a. Isens ringe Varmeledningsevne ikke
synderlig langt ind i det indre, vi ser ogsaa,
at Vand rinder fra G. endog i den kolde
Aarstid; der sker altsaa aldrig en Frysning gennem
hele Massen. Isens Egenskaber varierer
adskillig med Temperaturen. Ved ÷ 50° skal den
næppe kunne files; ved ÷ 15° til ÷ 20°, altsaa
vel at mærke naar ikke alene Luften har denne
Temperatur, men ogsaa selve Isen er afkølet
saa lavt, kan man ikke benytte Skøjter paa
glat Is; thi Skøjtejernet angriber Isen saa lidt,
at de glider lige let til Siden som langsefter.
Mellem ÷ 10° og 0° lader Is sig derimod let
skære med Kniv, og henimod 0° er den til en
vis Grad at betegne som blød. Dertil er den
sandsynligvis noget bøjelig lige over for
langsomt og vedvarende virkende Kræfter, samtidig
med at den er ganske sprød lige over for et
pludseligt Stød. En anden ejendommelig
Egenskab, som Is opviser, naar den befinder sig i
Smeltning, er den saakaldte
Sammenfrysningsevne (ell. Regelationen). Dette
er den Evne, to tøende Isstykker, som man
trykker mod hinanden, har til at fryse sammen
til eet. Sammenfrysningen hænger sammen med
Isens krystallinske Beskaffenhed. De her anførte
Egenskaber hos Isen hjælper til at forklare,
hvorledes G. bevæger sig. Endvidere bør vi
erindre, at p. Gr. a. G.’s store Masser er Isen
i dem indvendig, navnlig i større Dyb, under
et stærkt Tryk, og dette forøger Delenes
Formbarhed. Endelig kommer det til, at
Gletscherisen er gennemsat af en Utallighed af
Smaaspalter, hvorved den opdeles i Smaastykker
(Gletscherkorn). Disse forskydes under
Presningen mod hverandre, men fryser p. Gr.
a. Sammenfrysningsevnen altid til paa
Berøringspunkterne, medens ny Spalter dannes.
Denne indre Knusning og Igenfrysning gaar
stadig og uafbrudt for sig.
Gletscherenden ligger ikke altid paa samme
St. i Dalen. Foruden en
svag Fremrykning om
Vinteren og en tilsvarende
Tilbagerykning om
Sommeren, som kan spores
hos næsten alle G., har
man iagttaget en større
periodisk Variation.
Gennemsnitlig varer en
saadan Periode 35 Aar. Da
denne Variation gælder
alle G. og forløber ens paa
begge Halvkugler, maa
man vel antage; at den
skyldes periodiske
Ændringer i Jordens Klima.
G. transporterer som
nævnt Stene nedover; dette
er fornemmelig saadanne
Stene, som falder ned paa
Isens Overflade fra
Dalsiderne; andre Stene
slæbes frem paa Undersiden
af Isen. Naar Stenene er
komne til Gletscherenden,
ophobes de der i Masser; disse kaldes
Moræner og kan undertiden være temmelig
store. Ofte ligger en saadan Moræne lig en
sammenhængende Vold for Enden af Bræerne.
De Stene, som føres frem mellem Isen og det
underliggende Fjeld, skurer mod dette; alle
 |
| Fig. 1. Svartisen (Nordland). |
 |
| Fig. 2. Buarbræen (Hardanger). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
