- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
798

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glimmer - Glimmerandesit - Glimmerdiorit - Glimmergnejs - Glimmergranulit - Glimmerler - Glimmermelafyr - Glimmermergel - Glimmerporfyr - Glimmerporfyrit - Glimmersand - Glimmerskifer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

oftest med uregelmæssig Randbegrænsning og
med Tværmaal, der undertiden endog kan
overstige en m, findes i pegmatitiske Udskillelser
og Gange i Granit, Gnejs o, a. I størst Mængde
brydes og udføres saadan G. fra Ostindien, især
fra Hazári-bágh-Distriktet i Bengalen. Ogsaa
i Nordamerika brydes en Del, særlig i
Nordkarolina; Verdensproduktionen havde (1911) en
Værdi af henved 6 Mill. Kr., hvoraf henved
3 1/2 faldt paa Indien og 1 1/2 paa de Forenede
Stater. Det meste G. anvendes som
Isolationsmateriale ved elektriske Maskiner; en Del
anvendes til Ruder i Kakkelovne o. l. — Særegne,
dog kun lidet afvigende Varieteter er:
Damourit, lys, finskællet, noget fedtet at føle
paa, med de enkelte Skæl noget mindre
elastiske og undertiden med lidt større
Vandindhold end alm. Muskovit, jævnlig opstaaet som
Omdannelsesprodukt af Cyanit, Topas, Korund
o. a.; ganske lgn. er Sterlingit (fra
Massachusetts), Margarodit (fra Zillerthal i
Tyrol), Gilbertit (fra Cornwall), Ivigtit
(fra Ivigtut i Grønland). Fremdeles Sericit,
lys, meget finskællet og næsten traadet, derfor
med Silkeglans, udbredt i mange krystallinske
Skifre (Sericit-Skifer), Onkosin og
Amfilogit, helt tætte Aggregater »af lysegrøn Farve.
Noget mere afvigende er Fuchsit
(Kromglimmer, kromholdig og grøn) og
Oellacherit (baryumholdig, fra Pfitsch i Tyrol).
Ved Fengit forstaas Muskovit-Varieteter,
som indeholder noget mere Kiselsyre end
normalt.

2) Paragonit (Pregrattit, Cossait,
Natron-G.) ligner foreg., men indeholder
Natron i St f. Kali. Er langt mindre udbredt og
forekommer oftest kun i ganske finskællede ell.
tætte Aggregater. Kendtest er Forekomsten paa
Monte Campione ved Faido i Kanton Tessin,
hvor der forekommer en hvid »Paragonitskifer«
med smukke blaa Cyanit- og røde
Staurolitkrystaller.

3) Lepidolit (Lition-G.) ligner
ligeledes Muskovit, men indeholder foruden
dennes Bestanddele ogsaa Lition og Fluor
(Formel omtr. KLiF2Al2Si3O9, hvor dog Fluor
delvis er erstattet af Hydroxyl; Kiselsyreindhold
c. 50 %) og har lys rød, lila, gullig ell. hvid
Farve. Forekommer, ikke videre udbredt, især
paa Gange i Granit, ofte sammen med Tinsten,
Turmalin, Spodumen o. a.; nogle af de
kendteste Findesteder er Uto i Sverige, Rozena i
Mähren. En nærstaaende Art er Cookeit fra
Hebron i Maine (Nordamerika).

4) Zinnwaldit (Litionjern-G.) med
c. 46 % Kiselsyre, indeholder foruden den
foregaaende Arts Bestanddele ogsaa Jern og er
derfor noget mørkere, oftest graa,
halvmetallisk. Forekommer sammen med Tinsten i
Erzgebirge (Zinnwald, Altenberg), Cornwall o. a.
St., i det hele lidet udbredt. — Andre
nærstaaende litium- og fluorholdige G. er
Kryofylfit med c. 52 % Kiselsyre, fra Massachusetts,
og Polylitionit med c. 59 % Kiselsyre og
c. 9 % Lition fra Julianehaab i Grønland.

5) Biotit (Magnesia-G., mørk G.,
enakset G.) er lige saa udbredt som Muskovit;
den indeholder foruden dennes Bestanddele
tillige Magnesia og Jern; Sammensætningen
varierer en Del (Kiselsyremængden mellem 32 og
45 %), som den mest typiske anses: 2(H,K)
AlSiO4.(Mg,Fe)2Si04. Farven er i Reglen som,
ganske tynde Blade er gennemsigtige med mørk
grøn ell. brunlig Farve. Optisk er den toakset,
men med en saa lille Aksevinkel, at man i
ældre Tid ansaa denne G. for enakset og dens
Krystalsystem for heksagonalt. Den har sin
Hovedudbredelse som væsentlig Bestanddel i
mange Eruptivbjergarter, først og fremmest i
Granit; ogsaa i Gnejs og G.-Skifer er den jævnlig
rigelig til Stede. I Modsætning til Muskovit er
den ret tilbøjelig til at forvitre. Man adskiller
en stor Mængde Varieteter og Underarter; de
vigtigste nævnes her: Meroxen indbefatter
de jernfattigste og derfor lyseste Varieteter,
forekommer bl. a. i smukke Krystaller i de af
Vesuv udkastede Kalkstensblokke; Anomit
har man kaldt Biotitter, der forholder sig
usædvanlig i optisk Henseende;
Manganofyl er en paa Mangan rig, bronze- til
kobberrød Varietet fra Pajsberg og Längban i
Sverige. Flogopit er temmelig fattig paa
Jern og indeholder Fluor; den forekommer ikke
sjælden i Serpentin og i kornet Kalk, f. Eks.
ved Par gas i Finland. Lepidomelan
indbefatter de jernrigeste, altid helt sorte
Varieteter med oftest over 30 % Jernilter; den
forekommer bl. a. ved Langesundfjorden i
Norge i veludviklede Krystaller.
(N. V. U.). O. B. B.

Glimmerandesit, d. s. s. Biotitandesit,
se Andesit.

Glimmerdiorit, se Diorit.

Glimmergnejs er glimmerrig Gnejs.

Glimmergranulit er glimmer-(biotit-)holdige
Varieteter af Bjergarten Granulit.

Glimmerler er Ler, som indeholder smaa
Skæl af lys Glimmer (Muskovit); det
forekommer i stor Mængde i den danske
Tertiærformation.
O. B. B.

Glimmermelafyr er Melafyr, der indeholder
mørk Glimmer (Biotit) som væsentlig Bestanddel.

Glimmermergel er Mergel, som indeholder
smaa Skæl af lys Glimmer (Muskovit).
O. B. B.

Glimmerporfyr er Porfyr med Strøkorn af
mørk Glimmer (Biotit).

Glimmerporfyrit er Porfyrit med Strøkorn
af mørk Glimmer (Biotit).

Glimmersand er Sand, som indeholder Skæl
af lys Glimmer (Muskovit); findes i stor
Mængde i den danske Tertiærformation.
O. B. B.

Glimmerskifer, en Bjergart, der henregnes
til de krystallinske Skifre, bestaar væsentlig af
Glimmer og Kvarts. Efter Glimmerens Art
adskiller man Muskovitskifer (lys G.).
Biotitskifer (mørk G.) og
Muskovit-Biotitskifer, hvilken sidste indeholder
baade lys og mørk Glimmer; sjældnere er
Paragonitskifer (se Glimmer). Af
underordnede Bestanddele findes oftest lidt
Feldspat; ved Tilstedeværelsen af større
Feldspatmængder gaar Bjergarten over til Gnejs.
Endnu mere underordnet kan forekomme Rutil,
Zirkon, Ilmenit, Jernglans, Magnetjern,
Turmalin o. a. Ikke sjælden indeholder G. Granat
i rigelig Mængde og i smukke, røde, ofte store,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0827.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free