- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
801

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gliose - Glires, Glis - Glissade - Glissade (i Fægtekunst) - glissando - Glisson, Francis - Glissoti'ske Kapsel - Glitne - Glitning - glitte - Glittepresse - Glittertind - Glittre Sanatorium - gliøs - Gljeb - Glob, Johannes Andersen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Gliose er en sygelig Forøgelse af Mængden
af Glia (se Nervesystem), beroende paa
en selvstændig Vækst af denne, uden at man
kan tale om egl. Svulstdannelse. G. optræder
dels i Hjernen, dels i Rygmarven og giver
Anledning til Lammelser af forsk. Art. Det er en
kronisk Sygdom, som dog undertiden synes at
kunne standses ell. endog helbredes ved
Røntgenbehandling.
K. H. K.

Glires, Glis, se Gnavere.

Glissade [dansk -’saðə, fr. -’sad] (fr.).
Glidebane (paa Isen); i Dansekunsten: glidende,
slæbende Skridt; i Fægtekunst se nedenf.; i
Musik se glissando.

Glissade [da. -’saðə, fr. -’sad] (fr.) (ell. coulé,
Glidning), er en Bevægelse i Floretfægtning, ved
hvilken man saa overraskende og ubemærket
som muligt søger at trænge Modstanderens
Klinge lidt til Side for derved at blotte ham for
et Stød. G. udføres saaledes, at man under et
let Tryk lader sin Klinge glide ud ad
Modstanderens, idet man med sin Stærke
begynder paa hans Svage, og umiddelbart derefter
giver et lige Stød. G. bruges ogsaa meget som
Finte, idet Modstanderen forledes til at gøre et
Modtryk, som blotter ham paa den modsatte
Side.
K. A. K.

glissando, glissáto (italieniseret Form af
fr. glissant, »glidende«), 1) en
Foredragsbetegnelse ved Tasteinstrumenter ell. Harpe, der
antyder, at man ikke skal anslaa de enkelte
Tangenter ell. Strenge hver for sig med
regelmæssig Fingersætning, men derimod ved at
glide hurtig hen over dem med en enkelt
Finger. G. kan altsaa paa Klaveret kun anvendes
ved skalamæssige Løb, i hvilke der ingen
Overtangenter findes. Glissade, den ved en
saadan Udførelsesmaade frembragte Virkning. —
2) g. betegner ogsaa, ved Strygeinstrumenter,
et glat, glidende Foredrag, uden stærke
Accenter.
S. L.

Glisson [’g£isən], Francis, eng. Anatom,
f. 1597 i Rampisham (Dorsetshire), d. 14. Oktbr
1677 i London. G. studerede i Cambridge, tog
medicinsk Eksamen 1627 og Doktorgraden 1634,
blev 1635 Medlem af Royal College of Physicians,
1636 Prof. i Fysik i Cambridge og holdt 1640
the Gulstonian lectures. G. praktiserede senere
i Colchester, men flyttede efter dennes
Belejring til London, hvor han var Medstifter af
Royal society, og 1667 og fl. Gange senere
Præsident for Royal College of Physicians. Han skrev
1650 sin berømte De Rachitide sive morbo
puerili qui vulgo The Rickets dicitur, Tractatus
.
I denne den første eng. Sygdomsmonografi
mente G., at Rachitis var en ny Sygdom, men
den omtales dog allerede 1634 i Dødslisterne.
Hans Beskrivelse af »den eng. Syge« var saa
god, at næsten intet er tilføjet senere. I
Anatomia hepatis 1654, der omhandler saavel den
sunde som den syge Lever, beskriver han dette
Organs fibrøse Skede (G.’s Kapsel), saaledes
som den særlig viser sig ved Leverporten, hvor
Karrene er i Forbindelse med Organet. Herhen
hører ogsaa Tractatus de ventriculo et intestinis
1677. G.’s Forsøg paa at udgranske, hvad der
ligger til Grund for det dyriske Livs Yttringer,
har været grundlæggende. Han benytter først
af alle Ordet »Irritabilitet« og tillægger Vævene
den Grundegenskab at reagere paa et
Irritament. Han blev derved en Forgænger for den
Haller’ske Irritabilitetslære, og han samlede sine
Erfaringer i det berømte Skrift Tractatus de
Natura Substantiæ energetica, seu de vita
naturæ ejusque tribus primis facultatibus
, 1677.
G.’s Navn er ogsaa knyttet til et ortopædisk
Apparat til Behandling af Deformiteter.
J. S. J.

Glissoti’ske Kapsel [’glisånskə-], se Lever.

Glitne, (»den straalende«), Bolig for Guden
Forsete, Balder’s Søn.

Glitning, en Slags Polering af Papir, Tøj og
Læder, der foretages enten med en Glittand (se
Bogbinderi, S. 540), med en
Glanskalander (se Appretur, S. 896) ell. med en Agat-,
Metal- ell. Glasvalse, der med Haanden ell. ved
Maskinkraft rulles hen over Stoffet. G.
adskiller sig fra Polering derved, at der ved G. ikke
borttages noget af det Stof, der skal glittes,
men kun sker det, at Overfladen udjævnes og
sammentrykkes stærkt.
K. M.

glitte, se Glitning.

Glittepresse, se Kalander.

Glittertind hæver sig ret over for
Galdhøpiggen (2468 m) paa den anden, østre, Side af
Visdalen til en Højde af 2453 m og er altsaa
kun lidet lavere end dette Norges højeste Fjeld.
Selve Toppen dannes af en lille Bræ, som har
Fald mod V., medens Fjeldet mod Ø. lodret
styrter ned i en dyb Bugt, hvorfra en større
Bræ gaar N. over. Tinden bestiges lettest fra
Sulheims Sæter i Visdalen, naar man gaar op
ad Skraaningen mellem Elvene Glitra og Skauta.
(Litt.: Murray Browne, »G. og
Uladalstinden« [Kria 1871]).
(J. F. W. H.). M. H.

Glittre Sanatorium, norsk Kursted for
Lungetuberkulose, 3 km fra Hakedal Station
paa Nordbanen, 1 Time fra Kria, 170 m o. H.
E. F.

gliøs, som bestaar af Glia.

Gljeb, se Boris og Gljeb.

Glob, Johannes Andersen, dansk
Maler, f. 24. Jan. 1882 i Nakskov, har en kort
Tid besøgt Akademiets Forskole, men i øvrigt
uddannet sig paa egen Haand. Udstillede første
Gang under Navnet Johannes Andersen 1905 og
vakte 1906 en vis Opmærksomhed ved to smaa
Portræthoveder, som viste en udpræget Følelse
for faste og hele Linier, med Fremhævelse af
Omridset og en egen, lidt mager, Klarhed og
Simpelhed i Farven. Disse Egenskaber
udvikledes til en bevidst kompositionel Stræben i
»Ariadne«, hvormed han 1909 vandt Akademiets
lille Guldmedaille. Han havde nu antaget
Navnet Glob. S. A. blev han ansat som Lærer ved
Akademiets Forberedelsesklasse for Malere.
Den kunstneriske Retning, han var slaaet ind
paa, gik han konsekvent videre med i nogle
Portrætter, i »Belisar« (1911) og navnlig i
»Loke og Sigyn« (1914), for hvilket Billede
Akademiet tilkendte ham den store Guldmedaille.
1919 gik han over til den fri Udstilling (»Rachel«
o. fl. Arbejder). Han anvender helst kun en
enkelt ell. et Par Figurer, og da Linien er hans
kunstneriske Hovedmiddel, kommer han til at
underordne Formens plastiske Runding og i det
hele Rumvirkningen, medens Farven bliver tynd

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0830.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free