Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glob, Johannes Andersen - Globeolie - Globe-Teatret - Globe, The - globe-trotter - Globiceps - Globigerina - Globin - Globoider - Globuli martiales - Globuliner - Globulinuri - Globulitter - Globulus - Globus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og bleg, egl. kun ledsagende. 1909 gav
Akademiet ham et Stipendium paa 1250 Kr, 1911 og
1914 det store Stipendium paa 2500 Kr.
P. J.
Globeolie, se Petroleum.
Globe-Teatret [’g£oub-], Skuespilhus i
London, indviet 1599. Det blev bygget af
Skuespilleren James Burbage, og her fandt
Shakespeare’s Dramaer deres egl. Hjem.
Digteren var selv en af Teatrets Ejere, og dets
heldige Økonomi drog ogsaa han Fordel af.
G.-T., der var bygget som en Ottekant af Træ,
nedbrændte 1613, men blev hurtig genopbygget.
1644 nedreves det. Paa dets Tomt staar nu
Firmaet Barclay & Perkin’s Porterbryggeri.
C. B-s.
Globe, The [ðə-’g£oub], ældste eksisterende
londonske Aftenavis, grundlagt 1803 som et
Boghandlerorgan, blev fra 1823 en kraftig
Talsmand for Whig-Partiets venstre Fløj og
anerkendt som en Autoritet i politiske Spørgsmaal,
da fl. af dets Medarbejdere indehavde høje
Embedsstillinger. — 1866 skiftede det Ejere og gik
over til at blive et uafhængigt konservativt
Organ; samtidig nedsattes Prisen fra 4 til 2 Pence,
senere til 1 Penny. Efter i en længere
Aarrække at have været ledet og ejet af George
C. H. Armstrong og Sønnen G. E. A., blev det
1907 solgt til Hildebrand Harmsworth. Bladet
kalder sig »uafhængigt« og redigeres f. T. af
Edward Foster.
K. F.
globe-trotter [’g£oub-’tråtə] (af eng. globe,
Jordkugle, og trotter, Traver), spøgefuld
Benævnelse paa den, der rejser Jorden rundt for sin
Fornøjelse.
Globiceps, se Delfiner, S. 921.
Globigerina, se Slimdyr.
Globin, den histonagtige Æggehvidebestanddel
af de røde Blodlegemers Farvestof Hæmoglobin.
Globoider, se Aleuron.
Globuli martiales var officinelle i Ph. D.
1850 og brugtes i tidligere Tid en Del som
jernholdigt Lægemiddel. De fremstilledes ved at
henstille Jernfilspaaner med Vinsten og Vand,
indtil Jernet var omdannet til et Dobbeltsalt,
der lod sig opløse i Vand. Derefter
inddampedes det hele, til det i Varmen fik en saadan
Konsistens, at der deraf kunde formes Kugler
af 30 g Vægt, som størknede ved Afkøling.
»Staalkuglerne«, som de oftest kaldtes,
anvendtes vel som indvortes Lægemiddel, men dog
mest til Bade, idet man til et Bad opløste 1 à 4
Kugler.
E. K.
Globuliner er en Gruppe Proteinstoffer med
visse fælles Egenskaber, der mere ell. mindre
skarpt adskiller dem fra de egl.
Albuminstoffer. G. er uopløselige i Vand, men opløselige i
fortyndede Opløsninger af Neutralsalte og i
meget fortyndede Opløsninger af Syrer og Baser,
hvilke Opløselighedsforhold forklares ved den
Antagelse, at G. er amfotere Elektrolyter. Af
Opløsningerne udfældes G. ved stærk
Fortynding, ved Dialyse ell. ved Forøgelse af
Opløsningens Saltkoncentration; alle G. lader sig
udsalte kvantitativt af en Opløsning ved dennes
Mætning med Magniumsulfat ved 30° ell. ved
Halvmætning med Ammonium sulfat. G. kendes
ikke krystallinsk. Til G. hører Serum-G.,
Lakto-G. og forsk. i Planternes Frø
forekommende G. (Edestin o. l.).
R. K.
Globulinuri, Form af Albuminuri, ved hvilken
den i Urinen indeholdte Æggehvide bestaar af
Serumglobulin.
H. I. B.
Globulitter er smaa bitte, kun mikroskopisk
synlige, kugleformede Legemer, der udskiller
sig ved Størkning af sejgflydende Opløsninger.
Saaledes udskiller sig ved Indtørring af en med
Kanada-Balsam blandet Opløsning af Svovl i
Svovlkulstof G. af (muligvis noget
svovlkulstofholdigt) Svovl. Lgn. Dannelser kan jævnlig
iagttages i Slagger og i glasagtige vulkanske
Bjergarter. G. ansaas af Vogelsang, som har givet
dem Navn, for en Slags Krystalembryoner; de
har imidlertid vist sig at være amorfe og anses
nu alm. for stivnede Draabedannelser. Ikke
sjælden ordner G. sig i lange, jævnlig
forgrenede, perle snorlignende Rækker, de saakaldte
Margaritter.
(N. V. U.). O. B. B.
Globulus, se Hysteri.
Globus (lat.: »Kugle«), i Geografien og
Astronomien en Kugle, paa hvis Overflade der er
givet en tro, men stærkt formindsket Afb. af
Jordoverfladen (Jordglobus) ell. Himmelkuglen
(Himmelglobus), og som har det Fortrin frem
for de paa en plan Papirflade tegnede Kort af
Jorden ell. Himlen, at alle Størrelsesforhold er
geometrisk ligedannede, medens de plant
afbildede bliver fortrukne, da Kuglen ikke kan
udfoldes i et Plan. For at kunne indtegne alle
Enkeltheder paa deres rigtige Plads overdrages
G. med et Gradnet (Meridianer og
Parallelcirkler), og dette tjener paa sin Side til
nærmere Orientering af bestemte Punkter paa
Jorden ell. Himlen. Tidligere haandtegnede man
G., nu spalter man den ved Meridianerne op i
sfæriske Tokanter, som man paatrykker, hvad
G. skal indeholde, hvorved de kan leveres
billigere end før, og disse Meridianstriber
opklæbes ved Siden af hverandre paa G.’s Overflade.
En nærmere Vejledning herom findes bl. a. i
Steinhauser, »Grundzüge der mathematischen
Geographie und Landkartenprojektionen« (Wien
1880).
Jord-G. skal være opfundet af Anaximander,
Himmel-G. af Eudoxus, men disse, ligesom de
af Archimedes (Schieck, »Die Himmelgloben des
Anaximarider und Archimedes« [Hanau
1843—46]) og Hipparch forfærdigede G. er gaaede
tabt; den samme Skæbne har ogsaa ramt de
ældste arab. G. (af Al-Sûfi, Ulug-Begh o. s. v.),
og naar man undtager den i Firenze opbevarede
G., der antages forfærdiget omkr. 1080, er de
første arab. G., man besidder, fra 13. Aarh. (G.
i Borgia-Mus. i Velletri fra 1225, i den mat.
Salon i Dresden fra 1279). Af de senere G. maa i
første Række nævnes den af Martin Behaim
forfærdigede med en Diameter paa 507 mm
(se Ravenstein, M. Behaim [London 1908]),
der nu opbevares i Nürnberg (fra 1492), Laon’s
G. fra samme Tid og J. Stöffler’s G. coelestis
(i Konstanz), ligesaa Waldseemüller’s Jord-G.
(omkr. 1507), der er den første G., som er lavet
af sfæriske Tokanter (Segment-G.), G. i
Lenox-Biblioteket i New York (omkr. 1507), der er den
ældste G. efter Amerikas Opdagelse og blev
fundet i Paris 1850, G. af Nürnberg-Astronomen
Schöner fra 1515 (i Weimar og Frankfurt a.
M.), 1520 (i Nürnberg), 1523 (G. eksisterer ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
