- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
805

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glommen - Glommenlinien - Gloppen - Gloria (Hymne) - Gloria (Halvsilkestof og Kaffe) - Glorie - Gloriedannelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

G. er en urolig Elv, og store er de
Ødelæggelser, den i Flomtiden har forvoldt: langs hele
dens lange Løb vidner Lerfald og Elvebrud,
Levninger af udgaaede Broer og mægtige, over
den dyrkbare Mark spredte Stendynger om
dens vældige Kraft. Vaarflommen imødeses
altid med Ængstelse, og Mindet om
»Storflommene« lever længe. Som Eksempel paa, hvilken
overordentlig Forskel der kan være paa
Vandføringen, kan nævnes enkelte Data fra Øieren.
1827 var Forskellen mellem højeste og laveste
Vandstand i Øieren 12 m, 1850 13,5 m, men
under Storflommen 1789 endog 17 m. Under
Storflommen steg Øieren 9,5 m over det som Maal
for ordinær Flom ved Relingsund opsatte
Mærke. Søen forlængedes da til 52 km i St f. 34
km op til 6 km ovf. Nittedals Kirke paa den
ene Side og til Blakjersund paa den anden.
Og samtidig laa store Strækninger op over hele
Østerdalen under Vand.
(J. F. W. H.). M. H.

Glommenlinien er i Norge Betegnelsen for
en Forsvarslinie langs Glommenvasdragets
sydlige Del, fra Fetsund til Udløbet ved
Fredrikstad, anlagt til Støtte for Forsvaret af
Hovedstaden og Landsdelen S. og Ø. f. denne. Opr.
bestod Forsvaret kun i en Del
Artilleripositioner ved selve Glommen, anlagt i 1890’erne.
Befæstningskomiteen af 1889 udvirkede Anlægget
af en Række Befæstninger efter en Linie Ø.
f. Glommen, strækkende sig fra Idefjorden ved
Fredrikshald langs Tistedalsvasdraget op til
Kongsvinger Fæstning, men med Bibehold af de
noget forstærkede ældre Artilleripositioner.
Efter Overenskomsten i Karlstad 23. Septbr 1905
kom disse »Grænsefæstninger« inden for den da
oprettede neutrale Zone, i hvilken
Befæstningsværker og milit. Anlæg ikke maatte bibeholdes
ell. ny oprettes. Som Følge heraf blev
Befæstningsanlæggene ved Hjelmkollen, Fredriksten
med Overbjerget, Veden, Ørje med Krogsund
samt Urskog (Dingsrud) nedlagte og
ubrugbargjorte. Skytset fra de nedlagte Fæstninger
er nu anbragt i Befæstningsanlæg nærmere
Glommen, ligesom der i »Fossumafsnittet«
omkring Mysen Station er anlagt en Række
Befæstninger til Støtte for et mobilt Forsvar paa
Glommens østre Bred, altsaa en Slags
»Manøvrefæstning«. (Litt.: Georg Stang, »G.«
[1908]).
M. H.

Gloppen, Herred, Nordfjord Fogderi,
Sogn og Fjordane Fylke, (1910) 3348 Indb.
ligger omkring Midten af Nordfjord og har
Dele paa begge Sider af denne, hvis ydre Del
inden G. kaldes Hundvikfjorden. den indre
Utfjorden. Paa Nordsiden af Fjorden er det dog
kun en smal, væsentlig kun af Fjeldenes bratte
Styrtninger dannet Stribe, som ligger under
G. Herred. Paa Grænsen mod Eiddalen og
Hornindalen hæver sig Troldnyken, 910 m, og
Sagtænderne, 1017 m, som højeste Toppe og
længere S. Svarteggen, 1054 m, med brat Styrtning
mod Nordfjord; mellem disse Fjelde gaar
trange Dalfører ned mod Fjorden, og de eneste
dyrkbare og beboede Steder paa Nordsiden
finder man ved deres Munding. Paa Sydsiden
ligger Herredets bebyggede Del omkr. de to her
indgaaende Fjorde, G.-Fjorden med dens
Fortsættelse Breimsdalen, der er »spredt bebygget,
men har gode Fyr- og Løvskove, samt
Hyefjorden, ved hvilken Hyen Annekskirke ligger;
fra den gaar Ommedal, som er Herredets
betydeligste Dalføre, samt den mindre Hopsdal.
Jordbunden er mindre god, hvorfor Agerbrug
er af mindre Bet.; derimod har G. Herred
betydelige Skove, baade Fyrreskov og Løvskov.
Fiskeriet bestaar af Laks- og Brislingfiske, men
er uden Bet. Af industrielle Bedrifter mærkes
en Shoddyfabrik, et Hellebrud og et
Kleberstensbrud. G. Sparebank, oprettet 1882. G.
Sogneselskab til Fremme af Næringsvejene,
oprettet 1875 og Hyens Kvægavlsforening af 1894.
Hyenfaldene er udbygget beregnet at give 37000
H. K., Gjengedal og Rønne Kiev Vasdraget 9000
H. K. Der er gjort fl. Oldfund fra den y. og æ.
Jernalder. Vereid Kirke nævnes allerede 1303.
Bebyggede er foruden tidligere omtalte Steder
kun Ommedalen og Bredden af Emhjellemvand,
hvor nogle faa Gaarde har fundet Plads.
Herredet danner 3 Sogne, Vereid Hovedsogn,
Gimmestad og Hyen Annekser af G. Præstegæld.
Ved Dampskib paa Nordfjord staar G. Herred
i Forbindelse med Bergen og ved Hovedvejen
op gennem Breimsdalen med Jølster og Sogn.
Herredets Areal er 673,6 km2, hvoraf 34,8 km2
Ferskvand, 18,5 km2 Ager og Eng, 120 km2
Skov. Antagen Formue (1910) 2769283 Kr og
Indtægt 453000 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.

Gloria Gat.: »Ære«), en oldkirkelig Hymne,
»Englehymnen«. Man skelner imellem det store
og det lille G. (ell. den store og den lille
Doksologi). Det første, Gloria in excelsis eller
Englehymnen bestod opr. kun af Ordene hos
Lukas 2, 14 (Gloria in excelsis Deo et in terra
pax hominibus bonæ voluntatis
), men meget
tidlig (i 3. Aarh.) blev det udvidet (Laudamus
te, benedicimus te
etc.) og sandsynligvis overs. fra
Græsk til Latin af Hilarius af Portiers (d. 366).
Det store G. synges siden Gregor den Store’s
Dage i den kat. Kirke ved Gudstjenesten paa
alle Søn- og Festdage undtagen i de kirkelige
Sørgetider, Advent og Faste. I den
evangelisklutherske Kirke holdt G. sig længe ved
Gudstjenesten, men efterhaanden blev den fortrængt
af Overs., saaledes i den dansk-norske Kirke
af »Aleneste Gud i Himmerig«. Det lille G.
hedder G. Patri et Filio et Spiritui Sancto in
sæcula sæculorum
.
L. M.

Gloria, et Halvsilkestof, der væsentlig bruges
til Paraplyovertræk. — I Frankrig en Kop Kaffe
med Kognak.
K. M.

Glorie, d. s. s. aureole.

Gloriedannelse (Halodannelse). Naar
Lyset har passeret Objektivet i et
Fotografiapparat, vil de kem. virkende Straaler i Lyset
paavirke Bromsølvet i den fotogr. Plades
lysfølsomme Hinde saaledes, at der dannes et
latent Sølvbillede i Bromsølvgelatinehinden.

Dersom Lyset faar Lov til at paavirke et
enkelt Punkt i længere Tid end den, der medgaar
til at omdanne alt det i vedk. Punkt værende
Bromsølv, vil Overskuddet af det kem.
virkende Lys trænge igennem Gelatinehinden og
vil — dersom del er en alm. fotogr.
Glas-Tørplade, man benytter — trænge ind i Glasset,
hvorefter en Del af Lyset vil tilbagekastes fra
Glaspladens Bagside og atter ramme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0834.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free