Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gloriedannelse - gloriefri Plader - Glorieskin - glorificere - Glorioso - gloriøs - Glorup - Glosa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bromsølvgelatinehinden. Lysstraalerne vil imidlertid p.
Gr. a. Brydningen i Glasset ikke træffe det
samme Punkt, som de passerede første Gang,
men derimod Partiet rundt omkr. det og vil
her danne et latent Billede. Ved Fremkaldelsen
faar man derfor ikke alene det belyste Punkt
fremkaldt, men ogsaa Partiet rundt omkring
Punktet, og det vil vise sig som en Glorie rundt
om Punktet. Fotograferer man paa alm. Plade
et Motiv, der indeholder nogle i Forhold til det
øvrige Motiv stærkt belyste Partier, f. Eks. en
Stue med et stærkt belyst Vindu, et Landskab
med kraftigt Lys ind mellem Træernes Blade,
et Interiør med tændt Lampe o. s. v., vil
Partierne omkr. de stærkt belyste Dele paa det
færdige Billede svinde hen i Lys, som ikke
ses i Originalen. Jo tykkere Glaspladen er,
over desto større Flade vil G. sprede sig og
omvendt. Ved Optagelser paa tynde Films vil
der derfor saa godt som ingen G. finde Sted.
For at hindre G. benyttes gloriefri
(antihalerede) Plader.
C. E. A.
gloriefri Plader (Antihaloplader) er
fotogr. Plader, ved Brugen af hvilke
Gloriedannelse undgaas. Der er to Hovedprincipper ved
Fremstilling af g. P.; ved det ene opbruges
alt Lyset, inden det trænger igennem
Bromsølvgelatinehinden, ved det andet forhindrer man
kem. virkende Lys i at tilbagekastes fra
Glaspladens Bagside. I første Tilfælde bestaar den
fotogr. Plade af to Lag Bromsølvgelatine
ovenpaa hinanden og anbragt saaledes, at det Lag,
der ligger nærmest Glasset, kun er meget svagt
lysfølsomt. Ved den anden Metode giver man
Pladen en Belægning paa Bagsiden af Glasset.
Denne Belægning kan bestaa af en Blanding af
Klister, Dekstrin e. l., hvortil er sat et rødt ell.
sort Farvestof. Naar det Lys, der vilde
foraarsage Gloriedannelsen, træffer denne Belægning,
vil de kem. virkende blaa og violette Straaler
indsuges og kun de røde og gule, der ikke
kan paavirke Bromsølvet, tilbagekastes.
C. E. A.
Glorieskin, en lysende Kreds, der viser sig
om Skyggen af Iagttagerens Hoved, naar denne
Skygge falder paa græsklædt Jord. Er Græsset
tørt, ses Fænomenet kun svagt og især ved lav
Solstand. Det forklares da let derved, at man
af de Græsstraa, der ligger Hovedets Skygge
nærmest, kun ser den belyste Side, medens
alle Straaenes Skygger er dækkede. Langt
smukkere G. ser man paa dugget Græs, hvor
den væsentligste Aarsag til Lysningen er
Brydning og Tilbagekastning af Sollys, der træffer
Draaberne, og hvoraf en Del kastes stærkere
tilbage i de indfaldende Straalers Retning end
i andre Retninger.
K. S. K.
glorificere (lat.), forherlige;
Glorifikation, Forherligelse.
Glorioso, fr. Øgruppe i Mosambik-Kanalen,
161 km VNV. f. Kap Amber, Madagaskars
Nordspids.
gloriøs (lat.), glorværdig, berømmelig,
glimrende, herlig; tillige pralende; Miles gloriosus,
stortalende Soldat (et Skuespil af Plautus),
gloriosæ memoriæ, berømmelig Ihukommelse;
gloriere, prale, skryde.
Glorup, Hovedgaard i Gudme Herred, S. f.
Nyborg, og Hovedsæde i Stamhuset
Moltkenborg, nævnes 1390 som tilhørende Poul Nielsen
(af Adel) og 1481, da den kaldtes Gloroppe,
Axel Valkendorf, hvis Slægt ejede den til 1661.
Den mærkeligste af alle dens Ejere er
Rigshofmesteren Christoffer Valkendorf, der
opførte G. paa sin nuv. Plads; det ældste G. laa
mere østlig, paa den anden Side Søen. Det
yngre G. bestod som nu af 4 sammenbyggede
Fløje, men med et Taarn paa hvert Hjørne.
Efter hans Brodersønssøns Henning
Valkendorf’s Død 1658 kom G. 1661 til Generalløjtnant
Hans Ahlefeld til Cathrinebjerg i Sjælland og
Anhof (opkaldt efter hans anden Hustru, Anna
Rumohr) paa Fyn. Han døde 1694, hans eneste
Søn 1695, og hans Enke testamenterede 1705
G. med Anhof til Geheimeraad Chr. Siegfr. v.
Plessen, der havde friet til hende. Hans
Arvinger solgte 1754 G. til Grev Wedell-Jarlsberg.
1763 købtes G. af Grev Adam Gottlob Moltke.
Han restavrerede Hovedbygningen 1765, de 4
Taarne var alt blevne fjernede af Ludvig v.
Plessen, og hans Enke, Sophie Hedvig v.
Råben, oprettede 3. Juli 1793 af G., Anhof og
Rygaard Stamhuset Moltkenborg for sin Søn, Grev
Gerhard Moltke, der 1843 antog Navnet Moltke
Hvitfeldt. — Haven paa G. er overordentlig smuk
og meget stor, 44 ha, med Bassiner,
Springvand, eng. og fr. Anlæg og en prægtig, 750 m
lang Allé; over Møllebækken fører en 45 m lang
Hængebro mellem to høje Taarne. Haven er rig
paa Kopier efter berømte Statuer i Marmor ell.
Bronze.
B. L.
 |
| Glorup. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
