- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
809

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glossolali ell. Tungetale - Glossomantik - Glossop - Glossopetræ - Glossopharyngeus - Glossoplegi - Glossopteris

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

komme til Orde hver Gang (14,27). — Efter
denne Skildring er det klart, at G. er en
ekstatisk Tale i Uforstaaelige, usammenhængende og
sælsomt klingende Lyde; maaske er hebraiske
og aramaiske Ord forekomne derimellem (jfr
»Abba« Gal. 4,6; Rom. 8,15), men en Tale i
fremmede Sprog (Latin, Persisk o. s. v.) kan
ikke være ment, da Apostlen i 14,10 ff. netop
sammenligner G. med en saadan. Den
herigennem vundne Forstaaelse af Tungetalen
lader sig ogsaa meget vel anvende i Ap. G.
10,46, 19,6 og i den senere til Markus-Evangeliet
føjede Slutn. (16,17); men derimod volder Ap.
G. 2,1—13 Vanskelighed. Ganske vist lod V.4:
»de begyndte at tale i andre Tunger
(Tungemaal)« sig meget vel forstaa om det samme
Fænomen, som Paulus skildrer, og
Beskyldningen i V.13: »de er fulde af sød Vin« vilde da
danne en nær Parallel til 1. Kor. 14,23: »vil de
da ikke sige, at I raser?« Men af V.6 og V.11
fremgaar det, at Lukas har forstaaet
Begivenheden som en Tale i fremmede Sprog; alle de
i V.9—11 opregnede Repræsentanter for forsk.
Nationaliteter hører 30 nemlig Evangeliet
forkyndt paa deres Modersmaal. Nu volder
Antagelsen af et saadant Under imidlertid
betydelige Vanskeligheder, og de videnskabelige
Forskere i Nutiden er derfor tilbøjelige til at mene,
at Fremstillingen i de sidstnævnte Vers beror
paa en Misforstaaelse af den opr. Beretning.
Man tænkte sig i Senjødedommen, at Moseloven
paa Sinaj var blevet forkyndt i samtlige
Nationers Sprog; det laa da nær for kristne
Prædikanter ell. Forfattere at antage noget lgn. om
Evangeliet. — Vanskeligere end Sagen selv er
det at gøre Rede for, hvad Navnet G. egl.
betyder; det er blevet forklaret paa fl. Maader,
svarende til de forsk. Betydninger, som det
græske Ord »glossa« kan have. Hvis man
saaledes vælger Oversættelsen »Tunge«, maatte
man ved G. tænke paa en Tale med Tungen
alene som Redskab for en fremmed Magt uden
den menneskelige Bevidstheds Medvirken; det
vilde imidlertid da være en meget uheldig
Udtryksmaade; thi enhver Tale sker jo med
Tungen, og hvad der i dette Tilfælde er
Hovedsagen: at den er Redskab for Helligaanden, er
slet ikke antydet i Navnet. Udelukket er denne
Forklaring desuden ved 1. Kor. 14,6 og 18, hvor
det om en enkelt Person hedder, at han taler
»i Tunger«, og ved 12,10, hvor der er Tale om
fl. forsk. Slags »Tunger« (Tungemaal). Man har
dernæst henvist til, at »glossa« ogsaa kan
betegne poetiske ell. forældede, vanskeligt
forstaaelige Ord, og G. skulde da betegne en Tale
med hyppig Anvendelse af saadanne, men denne
Tydning af Navnet er næppe heller sandsynlig;
thi det var jo ikke sjældne Udtryk, man hørte,
men ganske Uforstaaelige og meningsløse Lyde,
og saadanne vilde man næppe falde paa at
betegne med den fra Grammatikken velkendte
terminus technicus »glossa«. Der er da kun
Bet. »Tungemaal« tilbage. Da det nu, som ovf.
bemærket, af saglige Grunde er vanskeligt at
forstaa Udtrykket G. om en Tale i forsk.
menneskelige Sprog (thi kun ved en Misforstaaelse
er det blevet tydet saaledes, Ap. G. 2, 1—13;
opr. har det sikkert haft en anden Bet.), maa
det betegne Benyttelse af himmelske
Tungemaal, Englesprog. I Datiden var det nemlig
en alm. Forestilling, at de forsk. Gude- eller
Engleklasser havde hver sit forsk. Sprog, og i
et kristeligt bearbejdet, apokryfisk-jød. Skrift
fra 2. ell. 3. Aarh. (»Jobs Test.«) fortælles det,
at Job’s 3 Døtre faar et Bælte, som bringer dem
i Ekstase og sætter dem i Stand til at lovprise
Gud, hver især paa en forsk. Engleklasses
Sprog. For denne Opfattelse taler yderligere
Sammenstillingen i 1. Kor. 13, 1: »Taler jeg med
Menneskers og Engles Tunger (Sprog)«, og de,
»uudsigelige Ord«, som Paulus iflg. 2. Kor. 12, 4
hørte under den ekstatiske Henrykkelse til
Paradiset. I Ekstatikernes Uforstaaelige Lyde
hørte de gl. Kristne Helligaandens Tale; men
Aanden stammede jo fra en højere Verden, og det
var derfor kun naturligt, at den ogsaa
benyttede sig af de overjordiske Englevæseners
Sprog. — saadanne ekstatiske Fænomener var
alm. inden for Datidens hedenske (hellenistiske)
Fromhed, og det er derfor forstaaelige at man
netop i den korintiske Menighed satte G. saa
højt. Den holdt sig inden for oldkirkelige
Sekter som Montanismen og er i nyere Tid
sporadisk dukket frem igen, saaledes omkring 1830
med Irvingianismen og i vort Aarh. med den
saakaldte »Pinsebevægelse«, der opstod i Wales,
1904—07, men i øvrigt sporedes rundt omkr. i
samtlige 5 Verdensdele. (Litt.: Eddison
Mosiman
, »Das Zungenreden geschichtlich
und psychologisch untersucht« [1911]).
H. M.

Glossomantik (gr.), Kunsten at forudsige
Menneskets Skæbne af Tungens Udseende. G.
har næppe nogen Sinde været dyrket i større
Udstrækning og er derfor heller ikke blevet sat
saaledes i System som den analoge Kiromantik.
Alfr. L.

Glossop [’g£åsəp]. Fabrikby i Mellemengland,
Derbyshire, 16 km SØ. f. Manchester, er
Hovedsæde for Derbyshires Bomuldsindustri og har
ogsaa store Uld- og Papirfabrikker. (1911)
21688 Indb.
G. Ht.

GlossopetræTungesten«) er en i ældre
Tid hyppig anvendt Betegnelse for meget
langstrakte, forstenede Hajtænder, der i Form
meget minder om og tidligere ansaas for at være
forstenede Fugletunger.
J. P. R.

Glossopharyngeus [-fa-] er Navnet paa den
9. Hjernenerve. Gennem den ledes bl. a.
Smagsindtrykkene fra Tungens bageste Del.
S. B.

Glossoplegi (gr.), Lamhed af Tungen.
Optræder oftest som Led i forsk. Hjernesygdomme.

Glossopteris, en uddød Planteslægt med
hyppigst spatel- ell. tunge formede, 3—40 cm
lange Blade, der havde en tydelig Midtribbe
og talrige netformet grenede Sideribber.
Desuden har man fundet Lavblade uden Midtribbe.
Bhizomerne (opr, beskrevne under Navnet
Vertebraria) var ugrenede ell. grenede og bar
fine, grenede Rødder, og paa deres Overflade
var der 1—3 Længdefurer ell -køle, som
krydsedes af Tværfurer ell. -køle. Sporangierne
mindede om Koglepalmernes Mikrosporangier.
Slægtens systematiske Stilling er usikker;
formodentlig maa den henføres tit
Pteridospermeerne. G. er karakteristisk for den saakaldte
G.-Flora, som i Perm- og Triasperioderne var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0838.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free