- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
816

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glycerinsvovlsyre - Glycerinsyre - Glycerinsæbe - Glycerius - Glycerose - Glycerylalkohol - Glycerylnitrat - Glycidforbindelser - Glycin - Glycine - Glycinium - Glück, Barbara Elisabeth

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Glycerin i Svovlsyre, men saavel Syren som
dens Salte er yderst ubestandige, medens
Triglyceridet, Glycerintrisvovlsyre, C3H5CO.SO3H)3,
dannes ved Indvirkning af Glycerin paa
Klorsulfonsyre, ClSO2(OH), som hygroskopiske
Krystaller, der ved Indvirkning af Vand overføres
til Diglyceridet, Glycerindisvovlsyre. C3H5(OH)
(O.SO3H)2.
R. K.

Glycerinsyre, CH2OH.CHOH.COOH, en
enbasisk organisk Syre, der faas af Glycerin ved
forsigtig Iltning med Salpetersyre; den er
letopløselig i Vand og i Vinaand og danner Salte,
der som oftest er krystallinske.
(O. C.). R. K.

Glycerinsæbe, se Sæbe.

Glycerius, en af de sidste vestromerske
Kejsere, blev efter Kejser Olybrius’ og Ricimer’s
Død sat paa Tronen af Burgundernes Konge,
Gundobad (473). Hans Regering blev dog kun
af kort Varighed; thi den østromerske Kejser
Leo I vilde ikke anerkende hans Valg, men
understøttede Julius Nepos, der drog mod G.
og fangede ham i Portus ved Tiber-Mundingen
(474). Han blev senere Bisp i Salona i
Dalmatien, hvor han vistnok døde.
(M. M). H. H. R.

Glycerose er et Iltningsprodukt af Glycerin;
sker Iltningen med Brintoverilte i
Tilstedeværelse af Jernforilte, indeholder det væsentligt
Glycerinaldehyd, CH2OH,CHOH.COH,
medens det, naar Glycerin iltes med Brom og
Natriumkarbonat, næsten udelukkende bestaar
af Dioxyacetone, CH2OH.CO.CH2OH.
Glycerosens Osazon, Glycerosazon, har for begge
Forbindelserne samme Sammensætning og
krystalliserer i gule Blade, der smelter ved 131°.
G. maa opfattes som en Triose.
R. K.

Glycerylalkohol, d. s. s. Glycerin.

Glycerylnitrat, d. s. s. Nitroglycerin.

Glycidforbindelser er Betegnelsen for visse
anhydridagtige Forbindelser, afledede af
Glycerin, der karakteriseres ved at indeholde et
Iltatombundet til 2 Kulstofatomer. Ved
Udtrædelse af et Molekyl Vand af Glycerin afledes
saaledes Glycidalkohol, /O\ CH2 — CH —
CH2OH, en Vædske af Kogepunkt 162°, der er
opløselig i Vand under Dannelse af Glycerin,
og i Æter og Alkohol; med Syrer giver den
basiske Glycerider. Man kender adskillige G.,
og de dannes ved Indvirkning af stærke Baser
paa saadanne Forbindelser, der indeholder et
Kloratom og en Hydroxylgruppe bundne til to
indbyrdes forbundne Kulstofatomer. De viser
hverken Alkoholernes, Aldehydernes ell.
Ketonernes Reaktioner.
R. K.

Glycin, Glykokoll, Aminoeddikesyre
Limsukker, CH2NH2 . COOH, er en
Aminosyre, der optræder som Spaltnings-
(Nedbrydnings-) produkt af forsk. dyriske
Produkter, saasom Lim, Elastin o. lgn. ved disses
Hydrolyse, og som kan faas syntesisk ved
Indvirkning af koncentreret Ammoniakvand paa
Monokloreddikesyre. Bedst fremstilles G. af
Hippursyre (Benzoylglykokoll) ved Kogning med
Saltsyre; man frafiltrerer den herved udskilte
Benzoesyre og inddamper derpaa Opløsningen,
hvorved til sidst udkrystalliseres saltsurt G.
G. danner store farveløse, rombiske Prismer,
der er letopløselige i Vand, men uopløselige i
absolut Alkohol og i Æter; det smager sødt
(Limsukker) og smelter under Sønderdeling ved
232°. G. optræder baade som Syre og som
Base; særlig er Kobberforbindelsen,
Glycinkobber, (C2H4NO2)2Cu, H2O, karakteristisk
og danner blaa Naale. Ogsaa med Salte kan det
forene sig. Ved Ophedning med Baryt giver G.
Methylamin, og ved Indvirkning af
Salpetersyrling gaar det over til Glykolsyre. Med
Jernklorid giver G. en intensiv rød Farve.
(O. C.). R. K.

Glycine L. (Soja Moench.), Slægt af
Ærteblomstrede (Bønne-Gruppen), slyngende ell.
nedliggende Urter med 3-fingrede, undertiden 5-
ell. 7-fingrede Blade med Stipeller. Blomsterne
sidder i Klaser i Bladhjørnerne, er smaa og
har purpurfarvede ell. lyst rosafarvede
Kronblade. Bælgene er linie- ell. seglformede. Ca.
15 Arter i det tropiske Asien, Afrika og
Australien. G. hispida Maxim. (Japanesisk
Sojabønne
) dyrkes i Kina og Japan og stammer
rimeligvis fra den samme Sted vildtvoksende
G. Soja Sieb. et Zucc. Bælgene er stift
behaarede. De næringsrige og olieholdige Frø skal
være meget velsmagende og er i Planternes
Hjemland en meget alm. Spise. Der tilberedes
af den en pikant Tilsætning til Mad, som
anvendes alm. i Sydasien og indføres til Europa
(Soja). Ved Udpresning af den fede Olie
vindes tillige Sojakager, som i de senere Aar
har faaet stor Udbredelse og siden 1909 ogsaa
i Mængde er indført til Danmark. Af Østasiatisk
Kompagni er i Kbhvn oprettet en stor Fabrik
for Fremstilling af disse Foderkager (se
nærmere Sojakager). For øvrigt skal Planten
let kunne dyrkes i Mellemeuropa i Følge
Forsøg af F. Haberlandt, der stærkt anbefaler den
dels til Grønfoder for Kreaturer, dels til
Næringsplanter for Mennesker. (Litt.: F.
Haberlandt
, »Die Sojabohne« [Wien 1878];
Wein, »Die Sojabohne« [Berlin 1881]).
A. M.

Glycinium, d. s. s. Beryllium.

Glück, Barbara Elisabeth, tysk
Digterinde, under Pseudonymet Betty Paoli,
født i Wien 30. December 1815, død i Baden
5. Juli 1894. Hun var Datter af en Læge,
der døde ung, og da hendes Moder
pludselig tabte sin Formue, maatte hun som
en ung Pige paa 17 Aar tage imod
Ansættelse som Guvernante i Russisk-Polen. Senere
blev hun i Wien Selskabsdame hos Fyrstinde
Marianne Schwarzenberg, tog derefter paa
længere Rejser, bl. a. til Paris, og bosatte sig 1852
varigt i Wien. Hun har udgivet »Gedichte«
(Pest 1841), baarne af en dyb og lidenskabelig
Stemning, der forklares af hendes egne tunge
og triste Oplevelser. Denne første Samling
efterfulgtes af en Rk. andre; desuden udsendte hun
Fortællingen »Die Welt und mein Auge«, et
kunst-æstetisk Skrift: »Wiens Gemäldegalerien
in ihrer kulturhistorischen Bedeutung« (1865),
og den kritiske Studie: »Grillparzer und seine
Werke« (1875). Man træffer i Samtidens
Memoirer fra Wiens litterære Kredse atter og atter
Betty Paoli’s Navn. Som Kritiker i Dagspressen
øvede hun nemlig en ikke ringe Indflydelse.
(Litt.: R. M. Werner, »Betty Paoli«
[Pressburg 1897]).
C. B-s.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0845.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free