Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glücksbjerg - Glücksbrunner Dolomithule - Glücksburg ell. Lyksborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Glücksbjerg, se Decazes, É.
Glücksbrunner Dolomithule [’glyks-], se
Altenstein.
Glücksburg ell. Lyksborg, Slot i
Sønderjylland ved Flensborg Fjord, er opført af Hans
den Yngre af Sønderborg. Hertugen havde ved
et Delingsforlig med sin Broder, Kong Frederik
II, i Flensborg 23. Apr. 1582 bl. a. faaet det gl.
Rye-Kloster som Ækvivalent for sin Del af
Arven efter sin Farbroder Hans den Ældre. Han
lod straks de gl. Klosterbygninger nedbryde og
byggede lidt N. f. Tomten paa en Holm i den
opdæmmede Sø Slottet G., der stod færdigt
1587. Det bestaar af 3 langs hinanden lagte, 3
Stokværk høje Huse, hvert med sit Tag (samme
Bygningsmaade som ved det gl. Tølløse,
Hillerødsholm og Egeskov, hvor der dog kun var
to Huse) med et 8-kantet Taarn paa hvert
Hjørne og et Tagspir. Værelserne i de 2
nederste Stokværk er hvælvede. I nederste Stokværk
findes Slotskapellet med de hertugelige
Begravelser. Hans den Yngre døde paa G. 9. Oktbr
1622, og Slottet tilfaldt nu hans Søn Filip, der
blev Stifter af den efter Residensslottet opkaldte
glücksborgske Linie; denne uddøde paa
Mandssiden 1779, hvorpaa G. faldt tilbage til Kronen.
6. Juli 1825 gav Frederik VI sin Svoger,
Christian IX’s Fader, Hertug Frederik Vilhelm Poul
Leopold af Holsten-Beck, Titel af Hertug af G.,
og senere, fra 1836, fik dennes Enke og hendes
Børn Ophold paa Slottet. Fra 1859 residerede
Frederik VII en Del af Aaret paa G., og her
døde han 15. Novbr 1863.
B. L.
Efter Slottet G. er to Sidegrene af det danske
Kongehus opkaldte: den ældre, den
slesvig-holsten-sønderborg-glücksborgske Linie, som
stammede fra Hertug Hans den Yngres tredje
Søn Filip (1584—1663) og uddøde 1779, efter at
have ejet G. siden 1622, og den yngre: den
slesvig-holsten-sønderborg-beck’ske, der
grundlagdes af Filip’s Brodersøn Aug. Filip (1612—75)
og opkaldtes efter det af ham 1646 købte Gods
Beck i Westfalen. Til denne Linie hørte Hertug
Vilhelm, f. 4. Jan. 1785 i Nærheden af
Kongsberg, d. 17. Febr 1831 paa Slottet Gottorp.
Han blev uddannet 1798—1802 paa
Ridderakademiet i Brandenburg (hans Fader var preuss.
Officer) og derefter ved Univ. i Leipzig; han
blev 1804 dansk Ritmester (i Hestgarden) og
gjorde 1805—14 Tjeneste ved Hæren i Holsten.
Som Major deltog han 1809 i Stormen paa
Stralsund, var 1812 Stabschef hos General
Ewald og 1813 Kommandant i Rendsborg. Han
fulgte 1814 Kong Frederik VI til Kongressen i
Wien og blev 1816 ved Faderens Død Hertug
og fik 1825 Slottet G. med Titel Hertug af G.
Han var en forstandig, rettænkende og frisindet
Mand; selv en dygtig og ivrig Officer
misbilligede han dog Frederik VI’s udelukkende Hang
til Militærvæsen, og paa Kongressen i Wien.
forargedes han over Fyrsternes lave Egennytte
og Ringeagt for Folkenes Ret, samt forudsaa de
Rystelser, der vilde komme som en naturlig
Følge af deres Adfærd. Han havde 1810 ægtet
Prinsesse Louise Karoline af Hessen-Kassel
(1789—1867), Søster til Dronning Marie Sofie
Frederikke, og fik med hende 7 Sønner og 3
Døtre. Skønt han selv regnede sig for »egentlig
dansk« og havde Kendskab til dansk Litteratur,
blev Børnenes Uddannelse udelukkende tysk, og
deres hele Aandsretning stærkt paavirket
deraf. (Litt.: Alex. Thorsøe, »Hertug
Vilhelm af Glücksborg« [Odense 1907]).
Den ældste Søn, Karl (1813—78) blev 1831
Hertug af G. og ægtede 1838 Frederik VI’s
yngre Dalter Vilhelmine (1808—91), som Aaret
forud var bleven skilt fra sin første Ægtefælle,
den senere Kong Frederik VII. Han gjorde 1846
Indsigelse mod det kgl. »aabne Brev« om
Arvefølgen i det danske Monarki, sluttede sig Marts
1848 til Oprøret og overtog Anførslen af en
Division i den slesvig-holstenske Hær, men
udtraadte allerede i Efteraaret og tog Ophold i
Dresden indtil 1852. Efter sin Tilbagekomst (han
fik 1856 sine danske Ordener tilbage) boede han
snart paa Slottet i Kiel, snart paa Louisenlund
ved Slesvig, indtil han 1870 af den preussiske
Konge fik G. tilbage. Af de yngre Sønner
sluttede de 4 sig ligeledes til Oprøret 1848, kun
ikke Christian, den senere Kong Christian
IX, og Vilhelm (1811—93), som 1835 var
bleven østerr. Ritmester; han udmærkede sig
som en dristig Rytteranfører ved Custozza 1848
og Solferino 1859, samt paa Tilbagetoget efter
Slaget ved Königgrätz 1866; blev 1862
Feltmarskalløjtnant og tog 1869 Afsked, samt bosatte
sig 1874 i Danmark.
Hertug Vilhelms næstældste Søn,
Frederik (1814—85) blev 1878 Hertug af G. og fulgtes
som saadan af sin Søn, Frederik
Ferdinand, f. 1855, som 1885 ægtede Karoline
Mathilde af Augustenborg (f. 1860), Søster til
den tyske Kejserinde Augusta, og er Fader til
Prinsesse Helena (f. 1888), som 1909 ægtede sin
Fætter, Prins Harald af Danmark. Julius,
Prins af G. (1824—1903), var 1842—64 preussisk
Officer (afgik som Major) og 1848—49 Løjtnant
i den slesvig-holstenske Hær. Han drog Jan.
1865 til Grækenland, hvor Brodersønnen Georg
I var bleven Konge, og førte her paa egen
Haand Forhandlinger med de politiske Partiers
Ledere, men maatte derfor snart forlade
Landet. Han ægtede 1883 en holstensk Dame,
Elisabeth Ziegesar (1856—87), som blev ophøjet
til Grevinde Roest. — Hans, Prins af G., egl.
Johan, f. 5. Decbr 1825, d. 27. Maj 1911, blev
1842 preuss. Løjtnant og var som saadan med
i Gadekampen i Berlin 1848, var derefter
1848—49 Løjtnant i den slesvig-holstenske Hær
(deltog 1848 i Kampene ved Bov og Slesvig og
 |
| Glücksburg. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
