Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glyn, Elinor Clayton - Glyngøre - Glyoxal - Glyoxalin - Glyoxalsyre - Glyoxyldiureid - Glyoxylsyre - Glyphogène - Glyphæa - Glypter - Glyptik - Glyptodonter eller Skjolddyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
of Grandmama (1908), Elizabeth visits America
(1909), en svag Fortsættelse af den første;
Halcyone (1912), Letters to Caroline (1914). Det
mest fremtrædende ved dem er en letløbende
overfladisk Aandfuldhed forenet med sødladen
forsigtig Frivolitet.
I. O.
Glyngøre, stærkt voksende Stationsby med
Havn og Dampfærgehavn ved Limfjorden
ved Salling Sund paa Nordvestkysten af
Salling, Navtrup Sogn, Harre Herred,
Viborg Amt, c. 4 km S. f. Nykjøbing Mors
og 22 km NNV. f, Skive, havde 1. Februar
1916 146 Gaarde og Huse og 691 Indb. (1911:
325). Havnen er anlagt 1872 som Udgangspunkt
for Dampskibsforbindelsen med Nykjøbing, men
først nogle Aar efter at den 29 km lange
Skive—G.-Bane var blevet aabnet 1884, anlagdes
Dampfærgelejet, da Staten havde overtaget
Havnen 1889. Dampfærgehavnen, der kun maa
benyttes af Skibe, som tilhører Statsbanerne,
har en Dybde af 3,7 m, den lige V. f. liggende
Havn er 2,5 m dyb. I Byen findes, foruden
Stationen, Skole, Elektricitetsværk, Vandværk,
Fiskefryseri, Købmandshandel, Gæstgiveri m. m.
Fra Lyngbakkerne ved G. er der smuk Udsigt
over Salling Sund, Mors og Fur.
H. W.
Glyoxal, Diformyl, CHO.CHO, er
Oxalsyrens Aldehyd; det faas ved Iltning af
Ætylalkohol og Acetaldehyd med Salpetersyre
under særlige Forhold; ved Inddampning af den
vandige Opløsning af G. faas det som en
farveløs, amorf, haard Masse, der endnu indeholder
meget Vand; efter Tørring i Vakuum ved
110—120° opløses det langsomt i Vand. Det
saaledes erholdte G. er en polymer Form;
destilleres denne med Fosforpentaoxyd, faas stærkt
smaragdgrønne Dampe, der fortættes til
smukke gule Krystaller, der smelter ved 15° (til en
gul Vædske, der koger ved 51°), og som er
den monomolekylare Form for G. G. er den
simplest sammensatte farvede Forbindelse, der
kun indeholder Kulstof, Brint og Ilt. G.
besidder aldehydagtige Egenskaber, reducerer
ammoniakalsk Sølvopløsning under Dannelse af et
Sølvspejl og forener sig med sure
Alkalisulfitter. Ved Indvirkning af Hydroxylamin giver
det Glyoxim CH(NOH)-CH(NOH), der
danner farveløse Tavler. Med Ammoniak giver G.
det saakaldte Glyoxalin, C3H4N2, der
danner letopløselige Krystaller, som smelter ved
88—89° og reagerer stærkt alkalisk. Glyoxalin
koger ved 255° og giver ved Iltning med
Kaliumpermanganat Myresyre og med
Brintoverilte Oxamid.
(O. C.). R. K.
Glyoxalin, se Glyoxal.
Glyoxalsyre, d. s. s. Glyoxylsyre.
Glyoxyldiureid, se Allantoin.
Glyoxylsyre (Glyoxalsyre), der kan
opfattes enten som en Aldehydsyre
CHO.H2O.COOH ell. som en Dioxyeddikesyre
CH(OH)2.COOH, forekommer i Naturen i umodne
Frugter og dannes samtidigt med Glyoxal ved
Iltning af Ætylalkohol med Salpetersyre, samt
endvidere syntetisk ved Indvirkning af Vand
paa Dibromeddikesyre. G. giver ved Kogning
med Kaliumhydroxyd Glykolsyre og Oxalsyre,
og viser i øvrigt udprægede
Aldehydegenskaber: reducerer ammoniakalsk Sølvopløsning,
forbinder sig med sure Sulfitter, danner et
Oxim o. s. v.
R. K.
Glyphogène [glifå’зæ.n], en af en fransk
Kemiker Deleschamp fundet dobbelt
Ætsningsvædske til Ætsning af Staalplader (Staalstik).
Den paa sædvanlig Maade paa Ætsgrunden
raderede Plade omgives med en 2—3 cm høj
Voksrand, overhældes med
Forætsningsvand (destilleret Vand med 5 % ren
Salpetersyre og 1/10 af dets Rumfang Vinaand), indtil de
raderede Streger farves brune. Pladen
behandles saa med Skyllevand (destilleret Vand
med 1/3 Rumfang Vinaand), tørres ved at blæse
Luft derpaa med en Blæsebælg; derpaa hældes
atter Forætsningsvand paa, til Stregerne bliver
brune. Saa hældes Vædsken af og erstattes med
Ætsningsvandet (30 Dele destilleret
Vand, 15 Dele Vinaand, 6 Dele ren
Salpetersyre, 1/2 Del Helvedessten), som skal staa 15
mm højt paa Pladen. Ætsningsvandet bliver
paa Pladen, indtil den fine Slam, som danner
sig, bedækker den ganske jævnt; derpaa vaskes
saa længe i rent Vand med en Haarpensel,
til alle Stregerne fremtræder afvaskede. Alt
efter hvor dybt man vil ætse, gentages
Processen een ell. fl. Gange. Hvad man ikke vil
have særlig dybt ætset, dækkes ved Ætsgrund
opløst i Terpentinolie. Deleschamp fik en
Præmie for sin Opfindelse.
E. S-r.
Glyphæa [-’fæ.-], en i mesozoiske Aflejringer
funden Slægt af langhalede Krebs.
Glypter (af gr. γλύπτω, udskærer, udhugger),
udskaarne Stene, saavel mindre (se
Gemmer) som ogsaa større Genstande,
Billedhuggerværker. Beskrivelse af G. kaldes
Glyptografi; Glyptik (ell. Glyfik), Kunsten at
arbejde med Mejsel og Gravstikke i Sten og
Metal.
V. S.
Glyptik, se Glypter.
Glyptodonter eller Skjolddyr
(Glyptodontidæ), en uddød Gruppe af store Gumlere,
nær beslægtede med Nutidens Bæltedyr;
Levningerne af disse mærkelige Dyr er i
betydelig Mængde fundet i de kvartære (pleistocæne)
Kalkhuler i Brasilien og i Pampaslagene i
Landene omkr. Buenos Aires; andre findes i
pliocæne Lag i Meksiko og Teksas. Ligesom
hos Bæltedyrene var Legemet dækket og
skærmet af smaa, mangekantede Hudforbeninger,
men medens disse hos Bæltedyrene delvis er
ordnede i Tværrækker og Skinner med blød
Hud imellem, saaledes at betydelig
Bevægelighed er mulig, er de hos G. særlig stærkt
udviklede, tykke og fuldstændig sammenvoksede
til et stort og stærkt hvælvet, uhyre tykt og
tungt Rygpanser, ganske uden Bevægelighed,
blot med Udskæringer for Hoved, Hale og
Lemmer; ogsaa Bugen var ofte dækket af et lgn.
fladere Skjold. De enkelte, ofte sekskantede,
Hudknogler ses tydeligt i Panseret, hver
prydede med en ejendommelig Skulptur; hos de
levende Dyr har de sikkert været dækket af
tykke Hornplader. Halen var ret lang og
meget kraftig, ligeledes pansret, snart helt dækket
af tornede Panserringe, snart med hele den
yderste Del indesluttet i et vældigt, kølleformet
Panserhylster. Ogsaa Hovedet var, særlig paa
sin Overside, dækket af Panser, og Lemmernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>