- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
823

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glæsel, Edvard - Gläser, Franz Joseph - Gläser, Joseph August Eduard Friederich - Glødelampe, -lys - Glødeovne - Glødjern - Glødning - Glødsaks - Glødspaan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Raadhuset i Kbhvn, Stadsparken i Malmö,
Bispebjerg Kirkegaard og Bispebjerg Hospital. Ved
den internationale Kunstudstilling i Düsseldorf
udstillede G. en Del af sine Arbejder, deriblandt
ogsaa Tegningerne til Vestre Kirkegaard, og
der blev tilkendt ham den ene af de to store
Guldmedailler, der var udsat for Havekunst,
en Ære, som ikke er blevet nogen anden dansk
Landskabsgartner til Del.
L. H.

Gläser [’glæ’sər], Franz Joseph, Komponist,
f. 19. Apr. 1798 i Ober-Georgenthal i Böhmen,
d. 19. Aug. 1861 i Kbhvn. Opdraget i smaa Kaar
maatte han tidlig ud i Verden for at tjene
Brødet. Sin musikalske Løbebane begyndte han
som Kordreng ved Hofkapellet i Dresden, kom
1815 til Konservatoriet i Prag, derfra til Wien,
hvor han ernærede sig med alle Haande
musikalske Smaaerhverv, bl. a. hjalp han sin Fader
som Nodeskriver. Det varede dog ikke ret
længe, inden hans Talent som Komponist gjorde
sig gældende (Musik til Skuespillet »Bärenburgs
Sturz« 1817). Han fik Ansættelse som Dirigent
ved forsk. wienske Forstadsteatre, i hvilken
Egenskab han ved sin praktiske Indgriben
engang reddede Situationen for Beethoven, da
denne som døv dirigerede nogle af sine
Kompositioner. Som Komponist af en stor Mængde
Operaer og Teatermusik i den lettere Genre
havde G. vundet sig et vist Navn, da han 1830
fik Ansættelse som Kapelmester ved
Königstädter-Teatret i Berlin. Fra denne Periode
stammer hans bedste Arbejde, Operaen »Des
Adlers Horst«, der vandt en betydelig
Udbredelse rundt omkr., senere »Der Rattenfänger
aus Hameln« o. m. a. 1842 blev han
Kapelmester ved det kgl. Teater i Kbhvn. I denne
Egenskab indlagde han sig megen Fortjeneste
ved at hæve Operaen, energisk og inspirerende
som Dirigent. »Musikforeningen«’s Koncerter
dirigerede han 1843—50. For Operaen i Kbhvn
skrev han »Brylluppet ved Comosøen« (1849),
»Nøkken« (1853), »Den forgyldte Svane« (1854),
hvoraf navnlig den første slog igennem. I sin
Musik aabenbarer G. en livfuld Musikbegavelse,
stor praktisk Dygtighed og megen dram. Evne,
men ikke en særlig original Personlighed.
Musikken flød let fra hans Pen — af sceniske
Arbejder komponerede han ikke mindre end 140,
dertil mange Ouverturer, Kantater,
Kirkekompositioner etc. Det kgl. Bibliotek i Kbhvn
opbevarer en større, haandskreven Samling af
G.’s Kompositioner, indledet med en kort
Selvbiografi.
A. H.

Gläser [’glæ’sər], Joseph August Eduard
Friederich
, Komponist, ovenn.’s Søn, f. i
Berlin 25. Novbr 1835, d. paa Frederiksborg
29. Septbr 1891. Allerede som Skoledreng i
Kbhvn komponerede han smukke Sange, som
Chr. Hansen sang. Senere blev G. Student,
skulde studere Jura, men gled snart helt over i
Musikkens Tjeneste. 1866 blev han Organist ved
Frederiksborg Slotskirke. Sit Talent viste han
i en Række mindre Kompositioner, hvoraf
navnlig hans populært-melodiøse Romancer har
vundet en Del Udbredelse, men nogen betydeligere
Udvikling som Kunstner naaede han ikke. Hans
betydeligste Arbejde er største Parten af
Musikken til Balletten »Fjernt fra Danmark«.
A. H.

Glødelampe, -lys, se Elektrisk Lys.

Glødeovne kaldes, i Modsætning til
Smelteovne, Ovne, hvori Genstande bringes i Glød
ell. udglødes. De bruges i Glas-, Lervare- og
Jernindustrien. Til G. hører Svejsovnen,
hvori Svejsejernskatte og Staalblokke
opvarmes, inden de udvalses.
E. Su.

Glødjern brugtes i gl. Dage meget i
Kirurgien, dels som blodstillende Middel, dels fordi
man havde lagt Mærke til, at de hærgende
Saarsygdomme mindre let angreb Brandsaar,
der jo var tørre, skorpedækkede. Brugen af G.
var dog meget barbarisk, især før Indførelsen
af Redøvelse, derfor indskrænkedes den, især
efter Ambroise Paré, meget. Helt hørte
man dog ikke op at anvende det, idet det
glødende Jern ved sin ødelæggende Evne sætter
os i Stand til at rense Saar langt mere
energisk end ved andre Metoder. G. ophedes ved
Kulild ell. Flammeild, f. Eks. en stærkt
blæsende Spiritusbrænder. I G.’s Sted anvendes nu
det under Navn Pacquelin’s Brænder kendte
Instrument, der bestaar i en ved
Forbrændingen af Benzindampe ophedet Platinbrænder.
Dog kan man endnu ved smaa Brændinger
anvende en glødende Strikkepind o. l.
E. A. T.

Glødning. Et Legeme siges at gløde, naar
dets Temp. er saa høj, at det af den Grund er
selvlysende. Opvarmer man et Legeme, f. Eks.
en Metalplade, i et aldeles mørkt Rum, saa vil
et Øje, der i nogen Tid har været vænnet til
Mørket, kunne begynde at skimte Legemet,
naar dets Temp. er kommet op til 400° ell. lidt
derover. Legemet viser sig først med et
farveløst graat Skær, der efterhaanden bliver lysere,
naar Temp. stiger. Undersøger man Legemets
Spektrum, viser det sig, at den røde og den
blaa Ende mangler, saa kun den midterste, gule
og grønne Del ses. Dette kommer af, at Øjet er
langt mere følsomt for disse Straaler end for
de andre, især de røde, hvis Energi (maalt
ved deres Varmeevne) dog er større end de
mere brydbare Straalers. Stiger Temp.
yderligere, breder den synlige Del af Spekteret sig,
og især den røde og gule Del af det bliver
tydelig. Legemet er da rødglødende, og man
kan paa denne Tilstands Beg. anvende den gl.
Regel, at alle Legemer (undtagen
Luftarterne) begynder at gløde ved samme Temp., c.
525°. Ved stigende Temp. vokser alle
Straalearter i Styrke, men de mere brydbare
Straaler (blaa, violette, ultraviolette), der ved G.’s.
Beg. er meget svagt repræsenterede ell. helt
synes at mangle, vokser forholdsvis stærkest,
og Lysets Farve ændres derfor, indtil den for
de hedeste Legemer, vi kender (det elektriske
Buelys, Solen, visse Fiksstjerner), bliver hvid
ell. endog blaalig.
K. S. K.

Glødsaks, en Saks ell. Tang, hvormed
Tobaksrygere i ældre Tid tog Gløder af det paa
Bordet anbragte Fyrfad til at tænde
Tobakspiberne med.
G. K-n.

Glødspaan, et Lag af Metalilte, som ved
Glødning af uædle Metaller under Luftens
Adgang danner sig paa deres Overflade, og som
ved den senere Forarbejdelse springer af.
Hertil hører navnlig de Skæl, der ved Jernets
Smedning falder af som Gnister og kaldes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0852.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free