Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gmelin, Johann Georg og Samuel Gottlieb - Gmelin, Wilhelm Friedrich - Gmelinit - G-mol - G. M. T. - Gmunden - Gmünd - Gnaa - Gnaphalium - Gnathobdellidæ - Gnathorrhinis - Gnauth, Gustav Adolph - Gnaverabe - Gnavere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sibirica (1747—49, 4 Bd med 216 Tavler) samt
»Reise durch Sibirien« (1751—52).
2) Samuel Gottlieb, tysk Botaniker,
ovenn.’s Nevø, f. 1743 i Tübingen, d. (som
Fange hos Chaitakerne) 1774 i Achmetkent paa
Krim, blev kaldet til Petrograd som Prof. i
Botanik og berejste 1763—74 sammen med
Pallas det østlige Rusland. Han har skrevet
Historia fucorum (1768, med 35 Tavler) og »Reise
durch Rusland« (1774, med 143 Tavler).
V. A. P.
Gmelin, Wilhelm Friedrich, tysk
Kobberstikker (1745—1821). Af hans med Rette
højt ansete dekorative Blade er de mest kendte
de store Landskaber, han med Forstaaelse og
Omhu stak efter Claude Lorrain. N. og C.
Poussin og efter sine egne Tegninger.
S. M.
Gmelinit, se Zeolitter.
G-mol, den Moltonart, der har G til
Grundtone; har to ♭ for h og e. Se G og
Tonart.
S. L.
G. M. T., Forkortelse af eng. Greenwich
mean time, Greenwich Middeltid.
Gmunden, By i Øvreøsterrig, Hovedstad i
Bezirkshauptmannschaft G., ligger 425 m o. H.
ved Trauns Udløb af Traun- ell. G.-Søen lige
over for den næsten lodrette Klippe Traunstein
(1691 m) ved Jernbanelinierne
Steinach—Altnang og Lambach—G. og har c. 8000 Indb. Fra
Kalvarienberg og fra de smukke Satori-Anlæg
har man en herlig Udsigt over Søen og de
omgivende Bjerge. Til Traunfald findes
Dampskibsforbindelse. Paa en Ø i Søen ligger Slottet
Ort, delvis fra 10. Aarh., og Storhertuginden
af Toscanas Villa. Mange prægtige Villaer og
Slotte findes i Omegnen, deriblandt Hertugen
af Cumberlands Slot NØ. f. G. G. var allerede
1180 en med Mure og Volde omgivet By. 1626
slog Pappenheim her de oprørske Bønders
Hær.
G. Ht.
G., som har et mildt Bjergklima, søges af
Patienter med Skrofulose, Anæmi, Rachitis,
Luftvejskatarrer, Neurasteni samt af
Rekonvalescenter og Turister. Der findes ingen min.
Kilder, men en Badeanstalt med med. Bade.
Kurtid 1. Juni—Slutn. af Septbr.
E. F.
Gmünd [gmynt] (Schwäbisch-G.), By i
Württemberg, Kredsen Jagst, 319 m o. H., 51 km SØ.
f. Stuttgart, i den smukke Dal ved den til Neckar
løbende Rems og ved Jernbanelinien
Stuttgart—Nördlingen. (1910) 21312 Indb., hvoraf c. 6600
evangeliske. G. er endnu omgivet af Mure og
Taarne. Bl. Byens 5 Kirker fremhæves den got.
Helligkors-Kirke, opført 1351—1510, og den
uden for Byen liggende Valfartskirke Skt
Salvator, der delvis er indhugget i Klipperne. Den
vigtigste Industri er Fabrikationen af Guld- og
Sølvvarer. G. har et Realgymnasium, en
Fagskole for Guldsmede, et kat. Lærer- og
Lærerindeseminarium, et Kunstindustrimus., en
Sindssygeanstalt o. fl. velgørende Institutioner. G.,
der tidligere hed Kaiserreuth, blev fri Rigsstad
i 13. Aarh. og hævdede sin Frihed i fl. Krige
med Württemberg; først 1803 kom G. under
dette Land.
G. Ht.
Gnaa, i nord. Mytologi Gudinden Frigg’s
Sendebud; Navnet betyder »den højt svævende«;
hun rider paa Hesten Hovvarpne (ɔ:
Hovslænger) gennem Luften.
(A. O.). H. El.
Gnaphalium [-’fa’-] L. (Evighedsblomst,
norsk Kattefod), Slægt af Kurvblomstrede
(Asters-Gruppen), en- ell. fleraarige, stærkt
filtede ell. uldhaarede Urter med spredte, smalle
Blade og smaa, tæt samlede Kurve.
Svøbbladene i Kurvene er mere ell. mindre
hindeagtige og farvede (hvide, gule ell. røde).
Randblomsterne er hunlige og har rørformet Krone;
af de tvekønnede Skiveblomster findes kun faa.
Fnokken er børsteformet. C. 120 Arter. Fælles
for Danmark og Norge er G. silvaticum L.
(Rank Evighedsblomst,
Skov-Kattefod) og G. uliginosum L.
(Sump-Evighedsblomst, Sump-Kattefod); hos
begge er Svøbbladenes nedre Halvdel grøn, den
øvre hindeagtig. Begge blomstrer i Juli—Aug.
Kurvene er hos den første samlede i Nøgler,
der sidder i Bladhjørnerne og danner en
aksformet Stand. Svøbbladene er brunlige i
Spidsen. Den er fleraarig, vokser alm. i Krat
paa tørre Steder og langs Skovenes Rand. Hos
Sump-Evighedsblomsten sidder Kurvene i
Nøgler i Spidsen af Skuddene, og Svøbbladene er
foroven gullige. Den er en-aarig og vokser
alm. langs Søer, Grøfter og paa andre fugtigere
Steder. G. arenarium L. (Gul
Evighedsblomst) har Kurvene stillede i en af Nøgler
sammensat Halvskærm; Svøbbladene er helt
hindeagtige og citron- ell. sjældnere brandgule.
Kronerne er gule. Den er fleraarig, vokser ikke
sjælden i Danmark paa tørre, sandede
Lokaliteter og blomstrer i Juli-Septbr. G. luteo-album
L. med gulhvide Svøbblade er kun fundet paa
Bornholm. I Norge vokser G. supinum L.
alm. til Fjelds, paa tørre Lokaliteter; den
er ugrenet, men har Udløbere fra Grunden.
Kurvene sidder i Hoved ell. nedentil i et
fjerntblomstret Aks.
A. M.
G. lanatum hort. (Kaplandet) er en meget
anvendelig Udplantningsplante p. Gr. a. sine
smukke graafiltede Blade. Ved Nedkrogning og
Knibning kan den holdes inden for bestemte
Grænser, hvorfor den er godt egnet til
Kantplante og til Tæppebede. Endvidere er den
god som Balkonplante. Den formeres ved
Stiklinger. Moderplanterne overvintres i et lyst og
køligt Koldhus, indpottede i en stærkt
sandblandet Jord.
L. H.
Gnathobdellidæ [-tåb-], se Igler.
Gnathorrhinis [-to’ri.nis], Ganespalte (s. d.).
Gnauth [gna^ut], Gustav Adolph, tysk
Arkitekt, f. 1840 i Stuttgart, d. 1884 i Nürnberg,
hvor han fra 1876 var Direktør for
Kunsthaandværksskolen. Hans Bygninger er opførte i sen
ital. Renaissancestil, rigt prydede med
Sgrafitto, Vægmalerier, Stuk og Intarsia. som Villa
Siegle ved Stuttgart, den württembergske
Vereinsbank, Villa Engelhorn i Mannheim, Palais
Cramer-Klett i München, mange Privathuse o.
s. v. Han har Fortjeneste af det moderne tyske
Kunsthaandværks Udvikling og har leveret
mange Tegninger for Snedkere og Guldsmede.
1874—76 udgav han sammen med Bruno Bucher
»Das Kunsthandwerk«.
(E. S.). C. A. J.
Gnaverabe, se Ai-Ai.
Gnavere (Rodéntia ell. Glires), en
overordentlig stor formrig Pattedyrorden, der danner
en vel afsluttet Helhed, og som i første Linie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
