- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
832

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gnidning - Gnidningsbreccie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tal (Gnidningskoefficienten), hvormed man
skal multiplicere Trykket for at finde
Modstanden. Vejer en Slæde f. Eks. 100 kg, trækkes
den med jævn Fart hen over et vandret
Underlag, og er f = 1/5, saa skal der en Kraft paa
20 kg til for at trække den. Loven er kun
tilnærmelsesvis rigtig, og desuden afhænger G.
saa stærkt af Fladernes Tilstand (Ruhed,
Politur, fremmede Stoffer, der snart virker som
Smørelse, snart modsat), at man som Regel
maa gaa til direkte Forsøg, naar man i
Teknikken skal anvende denne Art G., f. Eks. til
Bremsning af Jernbanetog. Da G. er
uafhængig af Hastigheden, er den virksom, saa snart
man forsøger at sætte et hvilende Legeme i
Bevægelse, og den spiller en overmaade stor
Rolle ved at holde Tingene paa Plads (Søm,
Skruer, alt, hvad der staar paa hældende
Flader o. s. v.). Modstanden ved Overgang fra
Hvile til Bevægelse er desuden noget større
end under selve Bevægelsen. — Eksempler paa
Gnidningskoefficienter:
EgpaaEgmedparallelleTrævler0,48
krydsede0,34
Smedejern paa Støbejern ell. Bronze0,18
Støbejern paa Støbejern under Vand0,31


Visse Legeringer (se
Antifriktionsmetal) formindsker G. i paafaldende Grad. De
anvendes til Taplejer og til Glidesøm under
tunge Møbler. — G. i Vædsker følger andre
Love end G. mellem faste Legemer.
Modstanden paavirkes overmaade lidt af Trykket (der
skal f. Eks. fl. hundrede Atm. Tryktilvækst til
for at forandre Vandets G. med nogle faa %),
men den er proportional med
Hastighedsdiffer en een mellem to parallelle Vædskeflader, der
glider hen over hinanden, og omvendt
proportional mod disse Fladers Afstand fra hinanden.
Denne Art G. kan ikke fastholde noget Legeme
i en Stilling, hvori det ikke kunde blive
staaende uden G., men den kan sinke og dæmpe
Bevægelserne og det desto mere, jo hurtigere de
er. — Gnidningskoefficienten er her en virkelig
fys. Konstant, der kan bestemmes med ret stor
Nøjagtighed. Den defineres saaledes: Man
tænke sig i Vædsken to parallelle Planer, hvis
indbyrdes Afstand er 1 cm. Den ene ligger fast,
og den anden bevæger sig med en Hastighed
af 1 cm i Sek., medens de mellemliggende
Vædskelag har Hastigheder, der forholder sig som
deres Afstand fra den faste Flade. Der
fremkommer herved en Modstand mod Bevægelsen,
og det Antal Dyn, hvortil denne Modstand
beløber sig for hver cm2 af den bevægede Plan,
kaldes Vædskens Gnidningskoefficient (η) Hvis
der i Vædsken er sænket to Plader med den
konstante indbyrdes Afstand a cm, og
Pladernes Hastighed i Forhold til hinanden er v cm
i Sek., vil hver cm2 af de Overflader, der
vender mod hinanden, paavirkes af Kraften ηu:a
Dyn. Kraften er parallel med Pladens
Overflade, den modsætter sig den relative
Bevægelse og har altsaa modsat Retning i de to
Flader. En Vædske og en fast Væg glider ikke
paa hinanden; de Vædskedele, der berører
Væggen, har samme Hastighed som denne, og
al G. finder altsaa Sted i Vædsken selv. Det er
her forudsat, at alle Bevægelser i Vædsken er
indbyrdes parallelle; finder der
Hvirveldannelse Sted, kan Modstanden blive langt større. η
er Maal for Vædskens Sejghed (Viskositet);
den aftager stærkt med voksende Temp. For
Vand er η ved 0° 0,018, ved 20° 0,010 og ved
100° 0,0025. En meget tyndflydende Vædske er
Ætylæter. η er her 0,0029 ved 0° og 0,0023 ved
20°. Glycerin (Vægtfylde 1,230) er tykflydende:
η = 2,34 ved 15°. Glycerin er altsaa c. 1000
Gange saa sejg som Æter. Naar en Vædske
strømmer gennem et snævert Rør (Haarrør),
vil, naar alt andet er ens, den Tid, der
udfordres til at drive et vist Rumfang gennem
Røret, forholde sig som η. Varmt Vand. filtreres
derfor meget hurtigere end koldt. — Faste
Legemer kan under store Tryk opføre sig som
Vædsker; man kan f. Eks. presse Bly og visse
andre Metaller gennem Aabninger, hvoraf de
kommer frem som Rør ell. Traade. η kan her
være fl. Tusinde Millioner Gange saa stor som
for Vand. — Luftarterne forholder sig
som Vædskerne, kun er η meget mindre; de er
altsaa mere »tyndflydende«. Mellem Karvæg og
Luft kan der, især naar Luften er meget
fortyndet, bemærkes en Slags G., der ikke kendes
for Vædsker. For atm. Luft er fundet: η = 181
Milliontedel ved 15° og 221 Milliontedele ved
100°. Dens Sejghed er altsaa ved alm,
Stuetemp. c. 1/60 af Vandets. For Brint er η c.
halv saa stor som for atm. Luft; ellers er der
i denne Henseende ikke stor Forskel paa de
forsk. Luftarter. η vokser med stigende Temp.
modsat Forholdet ved Vædskerne. Naar Gas
under konstant Tryk strømmer ud af et
snævert Rør, bliver Gasstrømmen derfor svagere,
naar Røret opvarmes. Trods sin ringe
Størrelse spiller Luftens Sejghed en stor Rolle i
Naturen ved at sinke Faldet af Støv og
Taagedraaber. En mærkelig Egenskab ved
Luftarterne er, at η næsten ikke ændres, naar Luftens
Tæthed forandres. Først naar man har
udpumpet Luften i en Beholder til langt under
1/1000 Atm. Tryk, begynder η at tage stærkt af.
Visse elektriske Glødelamper, især
Kultraadslamper, viser Fænomenet smukt; Traaden
vibrerer stærkt ved den mindste Rystelse, naar
Lampens Vakuum er godt, men slipper der en
Smule Luft ind gennem en fin Ridse, dæmpes
Svingningerne straks. — Rullende G. er
ikke nogen særskilt Art G. Ved en ideel
Rulning uden Spor af Glidning i ell. mellem de
Legemer, som tager Del i den, vilde der ingen
Gnidningsmodstand være, men dette naas
aldrig helt. — G. i smurte Taplejer er
Vædskegnidning, men da Vædskelagets
Tykkelse mellem Tap og Leje er afhængig af
mange Ting, bl. a. i høj Grad af Trykket, bliver
Forholdene indviklede. Som Hovedregel kan
man sige, at der til store Tryk og langsom
Bevægelse skal vælges tykflydende Smørelse (η
stor) og omvendt (se Smøremidler).
K. S. K.

Gnidningsbreccie [-’brætsjə]. Ved
Forskydninger i Jordskorpen dannes der hyppig
Spalter langs Brudfladerne. Disse Spalter fyldes
undertiden med løsrevne Brudstykker af
Bjergarter, saa at der fremkommer en Breccie, der
kaldes G. ell. Springbreccie.
J. P. R.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0861.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free