- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
833

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gnidningselektricitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Gnidningselektricitet, Elektricitet,
frembragt ved Gnidning. Før Galvani’s og Volta’s
Opdagelse af Berøringselektriciteten (se
Elektricitet og galvaniske Elementers
Teori
) var Gnidning den eneste kendte Maade til
Elektricitetsfrembringelse. I Forhold fil et
galvanisk Element vil en
Gnidnings-Elektrisermaskine i Alm. kun kunne afgive en meget ringe
Elektricitetsmængde i den samme Tid, men
denne vil let kunne faa en høj Spænding, naar
den opsamles paa godt isolerede Legemer.
Derved bliver det nemt at paavise Elektricitetens
elektrostatiske Kraftvirkninger, hvorimod
Virkningerne af den konstante elektriske Strøm,
som Maskinen kan levere, kun bliver meget
svage. At disse Virkninger dog er til Stede, og
at de netop er af den Størrelse, som man maa
vente efter Strømstyrken, er godtgjort ved
nøjagtige Forsøg. I det hele taget vil al
Elektricitet, paa hvilken Maade den end er frembragt,
under kvantitative ens Forhold have identiske
Virkninger.

G. frembringes ved at gnide to forsk.
Legemer mod hinanden, hvoraf mindst det ene af
Legemerne skal være en Isolator. Er de begge
Ledere, vil en blot Berøring frembringe samme
Virkning som en Gnidning, og man taler derfor
i det Tilfælde om Berøringselektricitet. Ved
Gnidningen frembringes altid baade positiv og
negativ Elektricitet og altid i lige store
Mængder. Man kan vise dette ved at lade først det
ene og derpaa det andet af de to Legemer, der
har været gnedet mod hinanden, falde ned i
en Faraday’s Gryde, der er forbundet med et
Elektroskop. Naar det første Legeme kommer
ned i Gryden, vil Elektroskopbladene gøre et
Udslag, som vil afhænge af Størrelsen af
Legemets Ladning, men Udslaget vil gaa ned
til Nul, saa snart det andet Legeme kommer
ned i Gryden som Tegn paa, at den samlede
Ladning nu er Nul. For at Forsøget skal være
beviskraftigt, maa de to Legemer være
forsynede med isolerende Haandtag for at forhindre
Elektricitetstab til Eksperimentatoren. Af den
her nævnte Lov følger, at naar to Flader af
ens Størrelse gnides, vil man ikke kunne
aflede nogen Elektricitet fra dem, saalænge de
dækker hinanden, idet de to Elektriciteter
binder hinanden og først frigøres, naar Fladerne
fjernes fra hinanden.

M. H. t. Fortegnet og Mængden af den
Elektricitet, der udvikles ved Gnidning, er det
vanskeligt at opstille almengyldige Regler. Efter
Coehn vil det af Legemerne, der har størst
Dielektricitetskonstant, faa positiv Ladning, men
G. er, som i øvrigt næsten alle Egenskaber, der
er betinget af Legemernes Overflade, yderst
følsom for Forureninger og faar derved en
tilsyneladende lunefuld Karakter. Dette beror paa,
at en Overflade virkning (som f. Eks. G.,
Overfladespænding, Refleksionsevne) i Forhold til
en Rumvirkning (f. Eks. Vægtfylde, Elasticitet)
frembringes af yderst faa af Legemets Dele, og
tilmed af de for Forurening mest udsatte,
saaledes at en ringe Mængde fremmed Stof helt
vil kunne forandre Virkningen. Med dette
Forbehold angiver flg. Række (efter Faraday)
Fortegnet for Elektriciteten, naar to af Rækkens
Stoffer gnides indbyrdes, idet det af
Legemerne, der staar forrest i Rækken, vil blive
positivt elektrisk.

+ Katte- og Bjørneskind, Flonel, Elfenben,
Pennefjer, Kvarts, Flintglas, Bomuld, Lærred,
hvid Silke, Haanden, Træ, Lak, Metaller,
Svovl ÷.

For Ladningens Størrelse kan der ikke
opgives almengyldige Talværdier, men til
Belysning af Størrelsesordenen skal anføres, at Silke
gnedet med Lak i et Forsøg gav en
Overfladetæthed paa 5,4 absolutte elektrostatiske
Elektricitetsenheder; Overfladerne var 5 cm2, ved
større Overflader blev Tætheden mindre. —
Omfattende Undersøgelser over G. er udførte
af C. Christiansen, der bl. a. har fundet
ejendommelige Lovmæssigheder ved Gnidningen mellem
Vædsker mod ikke vædede Isolatorer. Beslægtet
med G. er ogsaa den af C. Christiansen
benævnte Balloelektricitet, der fremkommer, naar en
Vædske forstøves til smaa Draaber (se
Vandfaldselektricitet).

Da Resultaterne af Forsøgene over G.
gennemgaaende er af en saa usikker Natur, maa
Forstaaelsen af dem nødvendigvis ogsaa befinde
sig paa et elementært Standpunkt. Det antages
alm., at G. ligesom Berøringselektriciteten
skyldes Dannelsen af et elektrisk Dobbeltlag paa
Grænsefladen mellem de to forsk. Legemer, der
berører hinanden, saaledes at den positive Side
af Dobbeltlaget ligger i det ene, den negative i
det andet Legeme. Normalt vil der mellem de
to Legemer, som Følge af Dobbeltlaget, være en
konstant, rimeligvis ret lav Spændingsforskel,
der kun afhænger af Legemernes Natur.
Spændingsforskellen i det elektriske Dobbeltlag
mellem Ledere indbyrdes, særlig mellem to forsk.
koncentrerede Elektrolyter med samme Ioner,
er ret nøje kendt (se galvaniske
Elementers Teori
). Derimod er Spændingsforskellen
mellem Isolatorer indbyrdes ikke maalt, men
at der findes et saadant Dobbeltlag, fremgaar
bl. a. af den elektriske Endosmose (s. d.) og
dermed beslægtede Fænomener. G.
fremkommer nu, naar de to Legemer fjernes hurtigt
fra hinanden, idet da hver af Legemerne vil
medtage sin Halvdel af Dobbeltlaget. Men
medens disse Ladninger før Adskillelsen laa tæt
over for hinanden og derfor saa godt som
neutraliserede hinandens Virkninger, vil de nu,
naar de er fjernede fra hinanden, give de to
Legemer en meget betydelig Spændingsforskel.
Bet. af Gnidningen skulde efter dette nærmest
være den at bringe de to Legemer i nær
Berøring, hvorved Grænsefladen, hvorpaa
Dobbeltlaget danner sig, bliver saa stor som mulig.
Forklaringen forudsætter, at Ladningerne
bliver siddende fast paa Overfladen ved
Fjernelsen. Er Legemerne Ledere, vil dette ikke være
Tilfældet, og derved formindskes i meget høj
Grad de Ladninger, som de to Legemer vil
beholde. Adskillelsen mellem to Legemer vil
nemlig ikke foregaa nøjagtigt samtidigt paa alle
Punkter af Berøringsfladen, men saaledes, at
eet Berøringspunkt bliver det sidste, og
igennem dette vil Ladningerne for største Delen
udjævne sig. Deraf ser man, at det for
Frembringelsen af G. er nødvendigt, at mindst eet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0862.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free