Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Godard, Benjamin Louis Paul - godartet - Godavari (Flod) - Godavari (Distrikt) - Goddard, Arabella - Gode - Godeau - Godefo - Godefroy, Frédéric Eugène
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Konservatoriet, hvor han navnlig studerede
Violinspil under Vieuxtemps; Prix de Rome, til
hvilken G. bejlede, opnaaede han ikke; derimod
kom han som sin berømte Lærers Ledsager
til Udlandet og lærte saaledes navnlig den
nyere tyske Musik nærmere at kende. Da
G. var vendt tilbage til sin Fødeby Paris
(hvor han derefter i Reglen havde
Ophold) og nu udfoldede en ret betydelig
Kompositionsvirksomhed, var denne for en
stor Del helliget den ellers i Frankrig lidet
dyrkede Kammermusik, i hvilken Musikgenre
G. ogsaa optraadte som udøvende; hans
dobbelte Bestræbelser i denne Henseende lønnedes
med offentlig Anerkendelse (prix Chartier).
G.’s Kammermusikværker omfatter Violinsonater,
en Trio og Strygekvartetter; foruden disse
Arbejder har han skrevet en »dramatisk« Symfoni
med Sang, Le Tasse (prisbelønnet af Byen
Paris), en Symphonie gothique, nogle
Orkestersuiter, en Violinkoncert og nogle
Klaverkoncerter, enkelte Operaer, foruden talrige Sange,
der til Dels har fundet megen Udbredelse. G.,
en begavet og smagfuld Musiker, uden nogen
stærk Ejendommelighed, var paavirket af den
tyske »romantiske« Musik, men fornægtede
derfor ikke sit fr. Naturel.
W. B.
godartet, benign, benævnes (modsat
ondartet, malign, af lat. benignus og malignus)
i Lægevidenskaben saadanne Lidelser og særlig
Svulster (Nydannelser), der kun fremkalder
Symptomer paa det Sted, hvor de optræder
(lokalt), og som ikke atter opstaar (recidiverer),
naar de er fjernede, ligesom de ikke optræder
paa Steder, der ligger længere borte fra deres
opr. Sæde (ikke giver Metastaser).
Eksempler paa g. Svulster er Fibroider,
Fedtsvulster.
Lp. M.
Godavari [gou’da.vəri], Englændernes
Godavery, den største Flod paa Halvøen Dekan,
udspringer paa Østsiden af de vestlige Ghats
i en Højde af 1000 m, gennembryder de østlige
Ghats i en snæver Kløft, som dog ikke
umuliggør Sejladsen, og udmunder efter et meget
bugtet Løb i den bengalske Havbugt med et stort
Delta. Dens Længde er 1345 km og Flodarealet
280600 km2. Af Bifloder optager den
Pranhita (med Warda), Indravati, Tal og
Sabari (Saveri) i venstre Bred samt
Mandschera (Manjara) i højre. Ved Kanalanlæg
har Englænderne frugtbargjort store
Landstrækninger. Hovedkanalernes samlede Længde
er 850 km, hvoraf 740 km er sejlbare i fire
Maaneder.
M. V.
Godavari [gou’da.vəri], Distrikt i Provinsen
Madras, Forindien, 6597 km2 med (1910) 1445957
Indb., hvoraf Flertallet Hinduer. 24447
Muhammedanere, 8240 Kristne, betydelig Avl af Ris,
Majs, Hirse, Jute, Hamp, Sukker, Tobak,
Indigo og Bomuld. Hovedstaden er Kokanada.
M. V.
Goddard [’gådəd], Arabella, eng.
Pianistinde, f. 12. Jan. 1836 af eng. Forældre i
Saint-Servans (Bretagne), Elev af Kalkbrenner,
Moscheles og Thalberg, optraadte allerede 1850 i
London, 1855 i Berlin, Leipzig og Paris, 1860
ægtede hun J. W. Davison, der som
Musikkritiker ved Times og Redaktør af Musikbladet
Musical world var i Stand til at skaffe hendes
betydelige Talent Anseelse i vide Kredse, og
under hvis Ledelse hun særlig studerede de
klassiske Mestres Værker. 1873—76 gjorde G.
en stor Koncertrejse til Ostindien, Australien
og Nordamerika.
S. L.
Gode, Goði, kaldtes de isl. lovgivende
Høvdinger i Fristatstiden. De var tillige med
Lovsigemanden Fristatens eneste offentlige
Embedsmænd. G. fandtes før Islands Bebyggelse
saavel i Danmark som i Norge og Sverige; som
deres Navn (goði af goð, Afgud) vidner om,
var de opr. Præster ved Gudetemplerne.
Ulfilas benytter i sin Bibeloversættelse
Godenavnet om Præster. G. var i Reglen ansete Mænd
og stundom vistnok Anførere i Krig. G.’s
Vær-dighed paa Island kaldtes goðorð. Ved
Fristatens Oprettelse omkr. 930 fik de en bestemt
verdslig Myndighed. Efter Kristendommens
Indførelse 1000 ophørte deres religiøse
Funktion, og deres Virksomhed blev kun verdslig.
G. havde Sæde i den lovgivende Forsamling
(lögrétta), og den lovgivende Myndighed
var i deres Hænder; derimod var den
dømmende Myndighed hos særskilte Dommere, der
blev udnævnte af G. baade i
Vaartingsdomstolene og i Domstolene paa Altinget
(Fjerdingsdomstolene og Femterretten), samt efter Begæring
i hvert enkelt Tilfælde af Domhaveren i
Eksekutionsretter. G. indviede Tingene (for
Altingets Vedk. Allsherjargoden); de skulde sørge
for Boder der til sig og deres Tingmænd (se
Búð), hvis Formænd de var; ligeledes skulde
de under visse Omstændigheder varetage deres
Tingmænds Tarv paa Tinge. De var i det hele
Bærere af Tingorganisationen. Af G.’s
administrative Myndighed bør særlig fremhæves, at de
i forsk. Tilfælde var subsidiært Sagsøgere;
herved blev i det Offentliges Interesse virket for,
at Overtrædelser forfulgtes. Iflg. G.’s Stilling
er deres administrative Myndighed, der for
øvrigt næsten ikke omtales i Grágás, gaaet ud paa
at vaage over og virke for Retsordenen. Den
almindeligste Straf for Overtrædelser af G. var
Forbrydelse af Godedømmet og 3 Marks Bod.
(Litt.: V. Finsen, »Grágás«, III [Kbhvn
1883]; Samme, »Den isl. Fristats Institutioner«
[Kbhvn 1888]; K. Maurer, »Island« [München
1874]; Samme, »Altnord. Rechtsgeschichte«, IV
[Leipzig 1909]; Bogi Th. Melsted,
»Íslendinga saga« II [Kbhvn 1910]; Samme,
»Handbok i Íslendinga sögu« [Kbhvn 1916]).
B. Th. M.
Godeau [gå’do], fr. Biskop (1605—72). Fra
Litt. er han kendt som Forf. til en Del galante
Smaadigte og til det religiøse Epos Saint Paul
(1654). Han hørte til Stamgæsterne i Hôtel
Rambouillet og var bl. de 40 første Medlemmer
af det fr. Akademi.
Kr. N.
Godefo, se Godscheb.
Godefroy [gåd’frwa], Frédéric Eugène,
fr. Filolog og Litteraturhistoriker (1826—97),
har helliget sig Studiet af fr. Sprog og Litt.
fra Oprindelsen af og skrevet: Lexique de la
langue de Corneille (2 Bd, 1862), Histoire de la
littérature française (10 Bd, 1859 ff., 2. Udg.
1878—81), der meddeler Udtog af Forf. og
Digtere fra 16.—19. Aarh., samt en meget stor
Dictionnaire de l’ancienne langue française et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
