Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gode Hyrde - Godenhjelm, Bernhard Fredrik - Goderich - Godesberg - Godesscalc - Godet, Frédéric Louis - Godet, Philippe (Ernst) - Godetia - Godfader, Godmoder, Godforældre - Godfred - Godfred af Anjou - Godhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa een Gang Frelseren som Fører for sine
Disciple og som den, der hengiver sig i Døden
for dem.
F. C. K.
Godenhjelm, Bernhard Fredrik
(1840—1912) og hans Hustru Ida Gustava, f.
Lindroos (1837—1913), har saavel ved deres
litterære som praktiske Virksomhed været
Banebrydere for den højere finske Pigeskole.
Eva M.
Goderich [’gådrit∫], By i Dominion of
Canada, ligger 214 km Ø. f. Toronto ved Maitland
Rivers Udløb i Lake Huron. G. har Saltværker
og Handel med Fisk.
H. P. S.
Godesberg [’go.dəsbærk], lille By og
Badested i Regeringskreds Köln i Preuss.
Rhinprovins, ved Rhinen, 70 m o. H., Station paa
Banen Köln—Frankfurt a. M. 13831 Indb. Der
findes en kold Mineralkilde (12°), indeholdende
Natron og Kulsyre (»alkalisk Kulsyrekilde«), som
bruges til Drikkekure og Bade. Ogsaa Flodbade
i Rhinen anvendes som Kurmiddel. Der
behandles særlig Blodmangel, Nerveforstyrrelser,
Kvindesygdomme. Kurtid 1. Maj—1. Oktbr. Aarligt
Antal Besøgende c. 2500.
E. F.
Godesscalc [’go.dəsskalk], en Miniaturmaler,
der 781 har udført de berømte Miniaturer til
et Evangeliarium (i Paris) for Karl den Store
og hans Gemalinde Hildegard.
A. Hk.
Godet [gå’dæ], Frédéric Louis,
reformert Teolog, f. i Neuchâtel 25. Oktbr 1812, d.
smst. 29. Oktbr 1900. Efter Studier i sin
Fødeby, Berlin og Bonn 1831—35 og nogle Aars
Virksomhed som Præst og Huslærer, ansattes
G. 1850 som teol. Prof. ved Akademiet i
Neuchâtel, hvor han tillige virkede som Præst
1851—66. Da en ny Kirkelov her 1873 gav
enhver Statsborger Medlemsret ogsaa i Kirken
og afskaffede Symbolforpligtelse for Præsterne,
udtraadte G. af Statskirken, men sin
Lærergerning fortsatte han ved den i Neuchâtel
oprettede Frikirkes teol. Fakultet, indtil han 1887 i
denne Stilling efterfulgtes af sin Søn. I teol.
Henseende var han udpræget konservativ, men
hans Interesser var overordentlig mangesidige;
hans første Arbejder behandlede kirkehist.
Emner, og senere hen beskæftigede han sig baade
med Geologi og Etnografi; men det er dog
særlig som nytestamentlig Ekseget, at han er blevet
kendt; en Række af hans vidtløftige
Kommentarer er overs. paa Dansk, saaledes til Lukas-
og Johannesevangeliet (1875 og 78), til
Romerbrevet (1882—83) og 1. Korinthierbrev (1895);
ligeledes hans »Kristelige Forsvarstaler« (1879)
og »Bibelske Studier« (3. Opl. 1891). Af hans
Hovedværk, en nytestamentlig Indledning, som
han ikke naaede at faa afsluttet inden sin Død,
foreligger ogsaa eet Bd paa Dansk (1895).
H. M.
Godet [gå’dæ], Philippe (Ernst),
fransk-schweizisk Forf., Søn af foreg. F. G., f. i
Neuchâtel 1850, studerede Jura i Basel og Berlin,
redigerede 1881—84 Suisse libérale, og blev til
sidst Privatdocent i fr. Litt. ved Faculté des
lettres i Neuchâtel. Foruden fl. Bd Digte: Une
poignée de rimes (1871), Premières poésies
(1873), Le cæur et les yeux (1882, 4. Udg. 1910)
og Les réalités (1887) har han bl. a. udg. Études
et causeries (1889), samt udg. fr.-schweiziske
Digteres Værker: Etienne Eggis fra Fribourg
(Poésies, 1884), Alice de Chambrier fra
Neuchâtel, (Au delà, 1884, 6. Opl. 1899), Ernest
Bussy fra Pays de Vaud (Poésies, 1888). Hans
Hovedværk er den af det fr. Akademi
prisbelønnede Histoire littéraire de la Suisse
française (1889, 2. Opl. 1894). Senere har han udg.
Pierre Viret, étude sur le réformateur vaudois
(1892) og Art et patrie, Auguste Bachelin d’après
son œuvre et sa correspondance (1893) samt
Frédéric G. D’après sa correspondance et
d’autres documents inédits (1913).
S. Ms.
Godetia Spach., Slægt af Natlysfam., en- ell.
fleraarige Urter med store regelmæssige, røde
ell. hvide Blomster og 8 ulige Støvdragere. C.
20 Arter. Flere dyrkes som enaarige
Frilandsplanter. G. amoena rubicunda bliver 50—70 cm
høj; Kronbladene er vinrøde med en
purpurfarvet Plet ved Grunden. G. a. var. splendens
udmærker sig ved, at den nævnte Plet er af en
glinsende purpurkarminrød Farve. G. Whitneyi
T. Moore (Kalifornien) bliver 30 cm høj og har
sartrosa Kronblade med en purpurrød Plet.
Frøet saas paa Blivestedet i Apr., Maj, og
Planterne udtyndes til 15—20 cm’s Afstand.
Blomstringen vil da indtræde i Juli og vare til Septbr.
L. H.
Godfader, Godmoder, Godforældre bruges
rundt om i Norden som Betegnelse for
Bedstefader etc. (i danske Dialekter ogsaa om
Svigerforældre). Ligesom »Bedstefader« etc. og det
fr. beaupère, »Svigerfader« etc. henviser
Ordene til en tidligere vidt udbredt Skik, at
tilføje hædrende Adjektiver i Tiltale til nære
Slægtninge.
H. F.
Godfred, d. s. s. Gudfred.
Godfred af Anjou [-aŋ’sju, fr. ã’зu], Søn
af Fulco V, f. 1113, ægtede 1128 Kong Henrik I
af Englands Datter Mathilde, Enke efter den
tyske Kejser Henrik V, og blev ved hende
Fader til den senere Kong Henrik II af
England, Huset Plantagenet’s Stamfader, et Navn,
der alm. nedledes fra G.’s ligelydende Tilnavn.
Da Faderen drog til Jerusalem, fulgte G. ham
paa Tronen. Han kæmpede heldig mod sine
Naboer, ligesom han ogsaa efter Svigerfaderens
Død 1135 gjorde Fordring paa og erobrede
Normandiet. Senere førte han paa sin Søns
Vegne lange Krige med Stephan af Blois. —
Tilsidst ledsagede han sin Lensherre Kong
Ludvig VII til det hellige Land og døde 1151.
(M. M.). J. L.
Godhavn, Sædet for det nordlige Inspektorat
i Grønland; 69° 14′ n. Br. og 53° 25′ v. L. f.
Grw. G. ligger paa den sydligste Pynt af Øen
Disko, paa en lille Halvø, der løber ud fra
Foden af det høje Land og omslutter en
udmærket Havn. G. blev anlagt 1773 som
Hvalfangeranlæg og var dengang meget indbringende,
men blev, ligesom alle de andre Anlæg af denne
Slags, ophævet i Midten af 19. Aarh. Stedet er
ikke af Betydenhed som Handelsstation og
bestyres af en Assistent. Til G. Distrikt hører
Disko og Kronprinsens Eiland; det omfatter
Kommunerne Ujarasugssuk, Skansen. Godhavn,
Diskofjorden og Kronprinsens Eiland og bebos
af 444 Indfødte (1917), hvoraf 140 ved selve G.
Omtr. et Aarh. før den danske Handel nedsatte
sig her, var Havnen under Navn af Port
Lievely en Samlingsplads for holl. og eng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
