- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
850

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - godskrive - Godstog - Godsvogn - Godthaab - Godthaab Fjord - Goðþjóð - god Tro - Godtroenhedserhvervelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


godskrive, se Kredit.

Godstog, se Jernbanetog.

Godsvogn, se Jernbanevogn.

Godthaab, Sædet for det sydlige Inspektorat
i Grønland og Koloni; 64° 11′ n. Br. og 51° 44′
v. L. i Grw. G., hvis grønlandske Navn er
»Nuk«, ligger paa det vestligste Næs af en lang
Halvø, som skiller Ameralik-Fjorden fra
G.-Fjorden. Den er en af de anseligste Pladser i
Grønland. Foruden Inspektøren og Handelens
Personale bor her Præst, Seminarieforstander
og Læge. Her findes et Seminarium, hvor der
uddannes indfødte Kateketer, et Bogtrykkeri
med litografisk og fotografisk Etablissement,
der drives af Indfødte, som udgiver et
grønlandsk Tidsskrift, »Atuagagdliutit«.
Grønlænderne er stærkt blandede, og en stor Del af
Mændene staar i Koloniens Tjeneste. Sælfangere
findes saa godt som ikke, men ret flinke
Haandværkere. Kolonien, som opr. blev anlagt af
Hans Egede 1721 paa »Haabets Ø« paa
Nordsiden af Fjordens Munding, blev 1728 flyttet til
sin nuv. Plads. — G.’s Distrikt omfatter
Kommunerne Kangek, Kornok, G., Narssak og
Fiskenæsset. Dets Grænse mod N. er en Linie
fra Upernivik (64 1/2° n. Br.) mod NØ. gennem
en Række Søer til Taserssuak og Isbræen, og
mod S. en Linie gennem Tuluartalik til
Frederikshaabs Isblink (62 1/2° n. Br.). Det er
gennemskarret af 8 store Fjorde, hvoraf 3 gaar
ind til Indlandsisen. Den største af Fjordene
er den mægtige G. Fjord (Baals Revier), som
i fl. Forgreninger skærer sig 130 km NØ. ind
i Landet. Den omslutter 3 store og mange smaa
Øer, og 2 af dens Arme naar op til
Indlandsisen, der aarlig udskyder en Del mindre Kalvis,
som ofte kan spærre hele den indre Halvdel
af Fjorden med Is. Fjordens grønlandske Navn
er »Kangersunek«, som dog hyppigst bruges
specielt om Fjordens inderste Arm. — I
Distriktet bor 1154 Indfødte (1917), hvoraf 400
ved selve Kolonien. — Der findes mange Ruiner
efter de gl. Nordboers »Vesterbygd«, i
Særdeleshed i Egnen omkr. det indre af G.-Fjord
og Ameralik-Fjord.
G. F. H.

Godthaab Fjord, se Godthaab.

Goðþjóð [’goðþjo.ð], »Goterfolk«, oldnordisk
Navn for den gotonske ell. gotogermanske
Folkegruppe. G. stammer fra Gut-þiuda,
Goternes Navn i en gotisk Kalender. Got- blev
til God- ved Paavirkning fra det flg. þ;
desuden sammenblandedes »Goter« med »Guder«,
oldn. goð, og Goternes Rige i Sydrusland blev
til det mytiske Goðheimar, hvorfra Aseguderne
tænktes at være indvandrede til Norden. En
ret nøje sproglig Opfattelse af G. fastholdtes
dog paa Island til 14. Aarh., jfr Fornmanna
Sögur XI, 412. »Den Tunge, som vi kalder den
norrøne, .... gik om Saksland, Danmark og
Svithjod, Norge og nogle Dele af England. Og
dengang blev disse Lande kaldt Godlande og
Folket God- (th)jod«. Saadanne Overleveringer
genfremdroges af Arngrimur Jónsson i 17.
Aarh., især i hans »Crymogæa«, S. 48; fra ham
gik de videre til Englænderen Hickes’ store
Samling gotogermanske Sprogprøver, Thesaurus
Linguarum Septentrionalium
, 1689. P. Gr. a.
den noget ukritiske Sammenblanding af Goter
og Guder er denne Tradition i den nyere
Forskning bleven skudt ubillig til Side. (Litt.: G.
Schütte
, »Om Racenavnet og Racetanken«,
i Tidsskriftet »Norden« 1904 [1491. 1905 [67];
Samme, »OMsagn om Godtjod«, Kbhvn
1907]).
G. S-e.

god Tro (lat. bona fides), Formeningen om
ved sin Handling ikke at have gjort sig skyldig
i nogen Retstridighed, legaliserer i mange
Tilfælde en ellers uretmæssig Handling og lader
derved enten en Ret fremvokse ell. et ellers
paadraget Ansvar formindskes ell. bortfalde.
Saaledes bliver f. Eks. efter dansk Ret den,
der i 20 Aar i g. T., skønt uden Adkomst, har
haft en andens Ting i Hænde, Ejer af den ved
Hævd (D. L. 5—5—1), den, der i g. T. sidder
inde med en andens Ting, bliver Ejer af de
Frugter, han indhøster af den, lige til rette
Ejer rejser Vindikationssøgsmaal mod ham (D.
L. 5—5—4); den, der i g. T. har købt Tingen
af en Uberettiget, bliver ikke pligtig til at
erstatte Ejeren Tingens Værdi, hvis han har
forbrugt den, inden Fordring rejses om dens
Udlevering (D. L. 5—3—36) o. s. v. I nogle
Tilfælde, hvor Hensynet til Omsætningens
Sikkerhed træder særlig frem, fører Beskyttelsen af
den g. T. endog til, at Ihændehaveren uden
videre og straks bliver Ejer af den Ting, han i
g. T. har tilforhandlet sig (se
Godtroenhedserhvervelser), ligesom den
godtroende Erhverver af et Gældsbrev ikke behøver
at respektere en tidligere stiftet Panteret ell.
anden Ret over Gældsbrevet, som ikke er dette
paategnet, og som han derfor ikke burde kende.

Hvad der i det enkelte Tilfælde udkræves
for, at en berettiget g. T. kan siges at foreligge,
kan ikke afgøres ved en enkelt Formel.
Undertiden er saaledes den godtgjorte ell. dog ikke
afkræftede g. T. tilstrækkelig, uden at særlige
Omstændigheder, der i det enkelte Tilfælde
giver den et fortrinligt Skær af Berettigelse,
behøver at fremføres. Dette gælder saaledes
efter dansk Ret f. Eks. ved Hævd, hvor den
Hævdbesiddende ingen Adkomst behøver at
fremføre, men godtroende Ihændehavelse af
Tingen i Hævdstid er nok. I andre Tilfælde
kræves Tilstedeværelsen af en særlig Adkomst
(titulus) til Støtte for den g. T. Saaledes bliver
jeg f. Eks. trods g. T. kun Ejer af stjaalne
Penge, naar jeg har modtaget dem i Betaling
for ydet Valuta, ikke f. Eks. naar jeg har
modtaget dem i Gave af Tyven, idet her kun
den g. T., som støtter sig til en
Omsætningsadkomst, har Krav paa at respekteres. Forsk.
stiller det sig ogsaa m. H. t. den subjektive
Styrke af den g. T., der udfoldes. Saaledes er
det vistnok tilstrækkeligt efter dansk Ret til at
vinde Hævd, at man ved sin (retsstridige)
Besiddelse ikke har troet at gøre sig skyldig i
nogen Uredelighed, medens det ikke just
kræves, at man troede at være blevet legitim Ejer,
hvilket sidste derimod fordres i andre Tilfælde,
saaledes ved de saakaldte
Godtroenhedserhvervelser.
K. B.

Godtroenhedserhvervelser. Den alm., af
Ejendomsrettens Ukrænkelighed flydende Regel
i dansk og norsk Ret er den, at Ejeren af en
mod hans Villie bortkommen ell. afhændet Ting

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0881.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free