- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
852

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Godvægt - Godwin - Godwin, Mary Wollstonecraft og William - Godwin Austen - Godøsund - Goe (smlg. Artiklerne med Gø...) - Goe (Jættekvinde) - Goeje, M. J. - Gœneutte, Norbert - Goeree-en-Overflakkee

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Godvægt, ogsaa kaldet Udslag, er en
Tilgift paa Vægten, oftest i Form af en
Afkortning i den Vægt, som føres i Regning, i
Sammenligning med den virkelige Vægt, som i den
indenlandske En gros-Handel med visse Varer,
f. Eks. Kaffe, Sukker, Ost o. a., sædvanemæssig
indrømmes Køberen.
(C. V. S.). H. J. N.

Godwin [’gådwin], angelsachsisk Stormand,
Søn af Wulfnoth, nævnes alt som Jarl 1018.
Han ledsagede Knud den Store til Danmark
1019 og stod saa højt i Gunst, at Kongen lod
ham ægte Ulf Jarl’s Søster Gytha og overdrog
ham Wessex, Landets vigtigste Jarledømme.
Hans danske Sympatier viste sig ved de
danske Navne, som hans Sønner fik: Sven, Harald
og Toste. Efter Knud’s Død (1035)
understøttede han Hardeknud’s Tronkrav mod Broderen
Harald og opnaaede, at England blev tvedelt
mellem Kongesønnerne. Da Hardeknud døde
1042, virkede G. for Edvard Bekenderen’s Valg
og var i Begyndelsen af hans Regering Rigets
egl Styrer. Kongen ægtede 1045 hans Datter
Eadgyth, og Landets betydeligste Jarledømmer
var samlede paa hans og hans to Sønner
Swegen’s og Harald’s (Sven’s og Harald’s)
Hænder. Han havde imidlertid farlige
Fjender i de normanniske Stormænd, der
mere og mere fyldte Edvard’s Hof, og
tillige forspildte han en Del af sin Folkegunst
ved sin Søn Swegen’s Opførsel. 1051 kom
det til aabent Brud mellem ham og Kongen.
G. greb til Vaaben, men Edvard fandt Støtte
hos de nordengelske Jarler Leofric og Siward,
der var misundelige over G.’s Overmagt,
hvorfor Jarlen blev dømt til Landflygtighed og
maatte rømme Riget med hele sin Slægt.
Benyttende sig af Folkets Harme over Normannernes
overhaandtagende Indflydelse vendte han dog
snart, med Støtte af Grev Balduin af Flandern,
tilbage (1052) med sine Sønner og tiltvang sig
atter sine gamle Jarledømmer. Allerede det flg.
Aar døde imidlertid Jarlen, der berømmes som
lige snild i Raad som tapper i Daad, ramt af et
Slagtilfælde ved Kongens Bord (1053). Sønnen
Harold blev Arvtager af hans Magtstilling.
(M. M.). J. L.

Godwin [’gådwin], 1) Mary
Wollstonecraft
, eng. Forfatterinde (1759—97), var en
Tid Lærerinde, tog 1792 til Paris for at studere
den franske Revolution og sluttede her
Venskab med en Amerikaner, Kaptajn Imlay, og
levede med ham som hans Hustru, men uden
Ægteskab. Forbindelsen var ikke lykkelig, og
han forlod hende 1795, hvorefter hun forsøgte
at drukne sig i Themsen. Aaret efter ægtede
hun nedenn. William G. Hun døde efter at have
født Datteren Mary, Shelley’s senere Hustru.
Af hendes talrige Værker kan nævnes
Vindication of the Rights of Woman (1792), et varmt
Indlæg for en Højnelse af Kvindens Stilling
og bedre Uddannelse, Mary, a Fiction (1796),
Letters written during a Short Residence in
Schweden, Norway and Denmark
(1796). 1798
udkom Posthumous Works (4 Bd) med en
Levnedsskildring ved hendes Mand. (Litt.: Ch.
K. Paul
, William G., his friends and
contemporaries
[2 Bd, Lond. 1876]).

2) William, eng. Forfatter (1756—1836).
Han studerede ved Dissenterkollegiet i Hoxton,
var 1778—82 Dissenterpræst, opgav derpaa
denne Stilling og levede siden i London, hvor
han under Ministeriet Gray fik en Ansættelse.
Han begyndte en Boghandel og skrev og udgav
fl. Børnebøger under Navnet Edward
Baldwin
. Hans vigtigste Værk er An Inquiry
concerning Political Justice
(1793); stærkt
paavirket af de franske Filosoffer Holbach, Helvetius
og Rousseau, paavirkede det i høj Grad den
yngre Slægt i England, først og fremmest
Shelley, for hvem det blev en Slags politisk Bibel, og
ligeledes Wordsworth, Coleridge, ja gjorde endog
saa stærkt Indtryk paa Byron, at han i et
Anfald af Beundring sendte G. en større
Pengesum. G. hævder i P. J., at alle Sind ved
Fødselen er ens, at Sindets Udvikling udelukkende
skyldes Opdragelsen; hvis derfor Mennesket
faar den rette Opdragelse, vil det naa
Fuldkommenhed. Den menneskelige Fornuft — dens
sande Lys engang tændt — er almægtig; dens
værste Fjende er Regeringen, som den
repræsenteres i Kongedømme og Præstedømme. G.’s
Drøm er en Fornuftens Tidsalder, da al Lov
og Regering er afskaffet som unødvendig, fordi
Mennesket lever sit Liv i uhindret
Individualisme under Fred og gensidig Kærlighed.
Senere fulgte en Række Romaner, af hvilke
bør nævnes: The Adventures of Caleb Williams,
Fleetwood, Mandeville. I On Population, being
an Inquiry concerning the power of increase in
the number of mankind
(1821) bekæmpede han
Malthus’ History of the Commonwealth. (Litt.:
se ovenfor).
I. O.

Godwin Austen [’gådwin-rå.stin], se
Dapsang.

Godøsund, Handelssted i Tysnes Herred, S.
Hordaland Fylke, tillige yndet
Sommeropholdssted. I Nærheden ligger Solstraaleøen,
tilhørende Kronprins Olav.
M. H.

Goe . . . (smlg. Artiklerne med Gø . . .).

Goe, i nord. Mytologi en Jættekvinde, som
nedstammer fra Jætten Fornjot. Februar
Maaned er i Sverige blevet kaldt Goe- ell.
Göjemånad, hvilket synes at betyde Snemaaned, og
G. er derfor rimeligvis en Personifikation af
dette.
G. K—n.

Goeje [gu.jə], M. J., se De Goeje.

Gœneutte [gø’nöt], Norbert, fr. Maler og
Raderer, f. 24. Juli 1854 i Paris. d. 9. Oktbr
1894 i Auvers sur Oise. G., en Elev af Pils,
slog allerede med et af sine Debutarbejder paa
Salonen, Boulevard de Clichy (1876), ind paa
den Skildring af Pariserlivet, der danner hans
Kunsts røde Traad. Han er i saa Henseende
paavirket af Beraud, men hælder senere mere
imod Manet og Raffaelli. Bekendte Værker:
»Auktion paa Torvet«. »Kelnerinder i Duval«,
»Kafékoncert« etc. Han har ogsaa malet dygtige
Landskaber, udført Raderinger og Arbejder
med kold Naal (c. 200) samt ypperlige
Tegninger. I Luxembourg-Mus. i Paris bl. a.
»Mandsportræt« og Soupe du Matin.
A. Hk.

Goeree-en-Overflakkee [’gu.re.-ən-’o.fər
f£ake.], sydligste Ø ved Kysten af den
nederlandske Prov. Sydholland, er 232,8 km2 med c.
25000 Indb. G. er opstaaet efterhaanden af flere
Øer ved ny Polderanlæg. Allerede i 15. Aarh.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0883.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free