- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
869

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Golfstrømmen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

langs U. S. A.’s Kyst med. en vekslende Bredde
fra 50—160 km. I den langsommere og bredere
Del N. f. Kap Hatteras frembyder Overfladen
afvekslende Striber af varmere og koldere
Vand, men Temperaturforskellen mellem disse
er kun ringe i Sammenligning med den, man
iagttager, naar man styrer ind i den kolde
Kyststrøm, Labrador-Strømmens Fortsættelse,
der under Navn af The cold wall trænger sig
ind mellem G. og Kysten. Grænsen mellem de
to Strømme er saa skarp, at man let med Øjet
skelner mellem G.’s dybt mørkeblaa Vand og
»den kolde Volds« grønlige, og
Temperaturovergangen er saa pludselig, at man fra Boven
og Agterenden af et Skib samtidig kan hente
Vand op, der har en Varmeforskel paa indtil
15°. Fra Kap Hatteras antager G. en
nordøstlig Retning, til Dels fordi den ved Jordens
Akserotation drives mod Ø., og fordi den nu
er kommet ind. i Sydvestvindens Omraade.
Ved New Foundland’s Banken tvinges den
endnu mere mod Ø. ved Sammenstødet
med Labrador-Strømmen, og ligesom
Hastigheden gradvis er aftaget, saaledes aftager
samtidig Temperaturen og Dybden, medens
Bredden bliver større. Medens man i
Florida-Strømmen endnu kan spore den i en Dybde af
800 m, er dens Mægtighed ved New-Foundland
kun 60 m, og Temperatur aftagningen vises af
flg. Skema:
I Florida-Strædet er Temperaturen (om Vinteren)25°
Paa33°n. Br.23,9°
35°22,3°
40°19,5°
42°16,7°


Omtr. ved 45° v. L. f. Grw. deler G. sig i
fl. Arme, hvis varme Overfladevand bedækker
den største Del af det nordøstlige Atlanterhav.
Den sydligste Gren bøjer mod SØ. mellem
Azorerne og Portugals Kyst og gaar som den
nordafrikanske Strøm efterhaanden
over i den nordlige Ækvatorialstrøm. En
mindre Gren, Rennel-Strømmen, løber ind i den
Biscaiske Havbugt og derfra op mod Kanalen,
hvor den dog p. Gr. a. det stærke Tidevand
ikke mærkes ret stærkt. Hovedarmen, den egl.
G. ell. Driftstrømmen, løber mod NØ.
forbi de Britiske Øer, mellem Rockall-Banken
og Hebriderne og videre mellem Island og
Norge og taber sig først i Ishavet ved Spitsbergen
og N. f. Murman-Kysten, som den holder isfri
om Vinteren; den afsætter en mindre Arm,
Irminger-Strømmen, gennem
Danmarks-Strædets østlige Del langs Islands Vest- og
Nordkyst; endelig gaar en Arm op i
Davis-Strædet langs Grønlands Vestkyst, hvorfor denne
Kyst ogsaa bliver bedre beboelig end Østkysten,
langs hvilken der gaar en kold Strøm.

At en saa betydelig, saa varm og saa kraftig
Strømning maa udøve betydelige fys.
Virkninger, er klart. Af disse har man tidligst været
kendt med dens mærkelige Transporter, og
længe før man i Europa anede dens Tilværelse,
har man kendt saadanne Virkninger. Hos
klassiske Forf. fortælles saaledes om »Indere«, der
indstrandede paa Tysklands Vestkyst, og noget
lgn. skal have fundet Sted i 10. og 12. Aarh.
Indstrandinger paa de Azoriske Øer af
Bambusrør, Stammer af den antilliske Fyr,
udskaarne Træstykker og Lig af fremmedartede
Mennesker bestyrkede som bekendt Columbus
i hans Tro paa Tilstedeværelsen af et stort
Fastland i det fjerne Vesten, og Kardinal
Bembo beretter om en indiansk Kano med en
Besætning af 7 Mand, der 1508 blev kapret af et fr.
Skib i Nærheden af den eng. Kyst. Ogsaa fra
senere Tider har man Efterretninger om G.’s
mærkelige Transporter. I Slutn. af 17. Aarh.
blev saaledes fra fl. Sider gjort opmærksom
paa, at vestindiske Frugter o. l. opkastedes
paa Skotlands, Færøernes og Norges Kyster —
en Iagttagelse, som i den senere Tid endog er
udvidet til Spitsbergen —, og en eng. Forf.
meddeler, at Stormasten af »Tillbury«, efter at
Skibet under Syvaarskrigen var brændt i
Vestindien, af G. førtes over Atlanterhavet og
endelig indstrandede paa Kysten af det nordlige
Skotland. Af langt større Bet. er imidlertid G.’s
geognostiske og navnlig dens klimatiske
Virkninger. Det skyldes saaledes dens hurtig
strømmende, varme og salte Vand, at Floridas,
Bahama-Øernes og Bermuda-Øernes
Koraldannelser er fremkomne uden for det Bælte, hvor de
revbyggende Koraller ellers trives; G.’s varme
Vand opløser i Egnen om New-Foundland de
Isbjerge, Labrador-Strømmen medfører, og
bringer deres medbragte Sten- og Grusmasser
til at synke til Bunds; heri søger man
Hovedaarsagen til New-Foundlands-Bankens
Opstaaen. De varme dampfyldte Luftlag over
Strømmen danner de tætte Taager i Farvandet S. f.
New-Foundland, som er saa frygtede af
Amerika-Farerne, og den foreskriver Stormene
deres Vej over Atlanterhavet. Den holder den
norske Vestkyst fri for Is hele Aaret rundt
fra Lindesnæs til Nordkap, og endnu ved
Fruholm, hvor Solen i Jan. slet ikke kommer til
Syne, og som ligger under en Breddegrad (71°
n. Br.), hvor i Asien og Amerika Kvægsølvet er
frosset Maaneder igennem, holder G. Havet selv
i den koldeste Vintertid paa en Temp. over 3°,
og medens paa den sydlige Halvkugle den
polare Drivis stedvis endog rækker til den 35.
Breddegrad, viser der sig aldrig Spor af den
ved Nordkap. Hvor stor velgørende Indflydelse
G. saaledes har paa det vestlige Nordeuropas
Klima, maa det dog ikke overses, at
Nordatlanterhavets fremherskende Sydvestvinde
alene, selv om den gunstige Strømning slet
ikke eksisterede, vilde være i Stand til at sikre
denne Egn et mildt oceansk Klima. — G. er
den tidligst kendte af alle større Havstrømme.
Allerede 1513 opdagedes den i Florida-Strædet
af Ponee de Leons Pilot Alaminos, der senere
benyttede sig af den, da han skulde bringe et
Ilbud til Spanien for Cortez. I de flg. Aarh.
gjordes der dog ikke meget for nærmere at
undersøge dens Løb, og endnu i 18. Aarh. var
man ikke klar over Grunden til, at Skibene
sejlede meget hurtigere fra de eng. Besiddelser i
Nordamerika til England end omvendt. Først i
Slutn. af Aarh. indlagde Benjamin Franklin,
hvem man ogsaa skylder Navnet G., sig store
Fortjenester af dens fys. Undersøgelse, og i 19.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0900.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free