- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
874

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goltz, Friedrich Leopold - Goltz, Max, Friherre v. der - Goltz, Robert Heinrich Ludvig, Grev v. der - Goltz, Theodor, Friherre von der - Goltzius, Hendrik - Goluchovski, Agenor og Agenor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den Funktionen der Nervencentren des Frosches«
(1869) offentliggjorde han sine Forsøg over de
hemmende Nerver, specielt Hjertets (nervus
vagus
), og viste ved »det G.’ske Bankeforsøg«
ɔ: et Slag paa Underlivet af en Frø, at Vagus
kan irriteres saa voldsomt, at Hjerteslaget
standser. I »Abhandlungen über die
Verrichtungen des Grosshirns« (1881) udtalte G. sig mod
de psykiske Fænomeners Lokalisation i
Hjernebarken, hvad han støttede paa Eksperimenter,
udførte paa en Hund, paa hvilken man havde
fjernet den store Hjerne. Paa dette Omraade
gik G. dog for vidt, men Forsøgene blev
grundlæggende, idet de bl. a. viste, at de viscerale
og genitale Funktioner var uafhængige af
Hjernen, men underlagte det sympatiske
Nervesystem. Dette vistes ogsaa ved Fjernelse af
Rygmarven, og ved Forsøg af lgn. Art
konstateredes det, at Dele af Rygmarven kan
vikariere for Hjernen. 1870 viste G. yderligere, at
Ørets Buegange er et statisk Organ, ved
hvilket Legemets Stilling opfattes, idet
Buegangene er orienterede i tre paa hinanden
vinkelrette Planer. Ødelægges en af dem, ophæves
Bevægelsernes Koordination (»Beziehungen des
Ohrlabyrinths zur Erhaltung des
Gleichgewichts«). Som Polemiker optraadte G. i »Wider
die Humanisten« (1883), rettet mod
Vivisektionens Modstandere.
J. S. J.

Goltz, Max, Friherre v. der, tysk
Admiral, f. 19. Apr. 1838, d. 20. Decbr 1907 i
Potsdam, gjorde sin første Sørejse 1853 med
den fra Danmark 1849 erobrede Fregat
»Gefion«, blev Officer 1861 og avancerede hurtig.
1874 blev han Skibschef, 1883 Kontreadmiral og
Chef for Eskadren i Østasien, senere Direktør
i Admiralitetet, 1888 Viceadmiral og kort efter
Stationschef ved Orlogsværftet i Wilhelmshafen.
1889—95 var han kommanderende Admiral for
den tyske Marine.
C. W.-S.

Goltz, Robert Heinrich Ludvig,
Grev v. der, preuss. Diplomat, f. 1817 i Paris,
hvor hans Fader var Sendemand, d. 1869. Han
var 1849—51 et frisindet Medlem af Landdagen
og mistede derfor sin Stilling som
Legationsrand i Frankfurt. 1854 blev han
Ministerresident i Athen og 1859 Sendemand i
Konstantinopel, afløste Marts 1862 Bismarck i Petrograd
og Jan. 1863 i Paris, hvor han vandt Kejser
Napoleon III’s Yndest og havde væsentlig Del
i hans velvillige Holdning over for Preussen
1864 og 1866.
E. E.

Goltz, Theodor, Friherre von der, tysk
Landbrugsøkonom, f. 10. Juli 1836 i Koblenz,
d. 6. Novbr 1905 i Bonn. G. blev 1869 Prof. i
Landbrugsøkonomi i Königsberg, 1875 Direktør
for det der oprettede landbrugsvidenskabelige
Institut; 1885 fik han en lgn. Stilling i Jena og
1896 indtil sin Død virkede han i Bonn. G. var
Tysklands største Autoritet paa
Landbrugsvidenskabernes Omraade, og han var en frugtbar
og samtidig grundig Forf.; som Agrar var han
en forsigtig Realpolitiker. Bl. hans større
Værker er »Landwirtschaftliche Taxationslehre« (2
Bd, Berlin 1880—82, 3. Udg. 1903), »Handbuch
der landwirtschaftlichen Betriebslehre« (2. Udg.
1896), »Die agrarischen Aufgaben der
Gegenwart« (2. Udg. 1895), den fortrinlige Haandbog
»Agrarwesen und Agrarpolitik« (1899) og
»Geschichte der deutschen Landwirtschaft« (2 Bd,
Stuttgart 1902—03). G. redigerede ogsaa
»Handbuch der gesammten Landwirtschaft« (3 Bd,
Tübingen 1889—90).
(K. V. H.).

Goltzius [’gå£tsiøs], Hendrik, nederlandsk
Kobberstikker, født 1558 i Mühlbrecht i
Hertugdømmet Jülich, død i Haarlem 29. Decbr 1617,
uddannede sig i Hjemmet under forskellige
lidet betydelige Lærere til en af sin Kunsts
mest fremragende Virtuoser, vandt under et
Ophold i Italien stort Ry og bevarede dette,
efter som moden Mand at have bosat sig i sin
Fødeby, hvor han udfoldede en Produktion, der
naar op imod 300, næsten altid meget
gennemførte Blade, mere ell. mindre fri Behandlinger
af ældre, baade ital., tyske og nederlandske
Mestres Arbejder. I sin Gengivelse af disse var
han ofte vilkaarlig, ikke sjældent endog
afskrækkende maniereret, saa han selv maa bære
Hovedansvaret for det Indtryk, der bibringes
os igennem Reproduktionerne. Men i sin
Egenskab af selvstændig, energisk og glimrende
dygtig Tekniker staar han som en af
Kobberstikkunstens mærkeligste Banebrydere. I Kraft
heraf magtede han som ingen tidligere at give
en sluttet Billedvirkning, at modelere Figuren
ud i kraftig og dog med stor Finhed
gennemført Lysfordeling, at føre alle Linier med den
Renhed og Fylde, de hver for sig havde Krav
paa, og at karakterisere de forsk. Stoffers
Overflade og Substans. Og alt ser ud, som var det
gjort med Lethed som i en Leg. Mellem hans
Arbejder har de saakaldte »Seks Mesterværker«
vundet højest Berømmelse; de er stukne efter
saa forsk. Mestre som Rafael, Bassano,
Parmeganino, Baroccio, Dürer og Lucas van Leyden;
dernæst hans »Fanebærer« og adskillige
pragtfuldt gennemførte Portrætter som »Drengen med
Hunden« og Selvportrættet. G. virkede ogsaa
som Maler, men naaede som saadan ikke at
yde noget nævneværdigt.
S. M.

Goluchovski [gå£u’kåfski], 1) Agenor,
Grev, østerr. Statsmand (1812—75), af en gl polsk
Adelsslægt, indtraadte 1836 i Statstjenesten og
var ansat under Statholderskabet i Galizien,
siden 1848 som Gubernialraad. Han viste sig
som en saa dygtig Støtte for Statholderen, Grev
Stadion, at han 1849 blev dennes Efterfølger.
Aug. 1859 blev han Indenrigsminister og havde
vigtig Del i Oktoberdiplomet 1860, men maatte
i Decbr vige Pladsen, da Kejseren forlod den
føderalistiske Retning og slog ind paa
Helstatstanken. Dog blev han 1861 arveligt Medlem af
Herrehuset og valgtes 1865 til den galiziske
Landdag, hvor han var en af Førerne for det
polske Adelsparti. Septbr 1866—Septbr 1868 var
han paa ny Statholder og endelig for 3. Gang
1871, da det føderalistiske Ministerium
Hohenwart var kommet til Roret; han forblev i
Embedet til sin Død og fremmede med Iver
Polakkernes nationale Bestræbelser.

2) Agenor, ovenn.’s Søn. f. 25. Febr 1849,
blev 1875 Legationssekretær og 1883
Legationsraad i Paris, hvor han 1885 ægtede Fyrstinde
Anne Murat (f. 1863), en Ætling af Kong
Joachim Murat. 1887—94 var han Sendemand i
Bukarest og blev Maj 1895 Udenrigsminister.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0905.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free