Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goodwill - Goodwin-Sands - Goodwood Park - Goodyear, Charles - Goodyera - Goole - Goonze - Goor - Goos, August Herman Ferdinand Carl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af særlig usikker Natur. Det er da ogsaa først
i nyere Tid, at Lovgivningen har gjort Skridt
til en effektiv Beskyttelse af en Forretnings G.
mod Indgreb fra Konkurrenters Side, bl. a. ved
at fastsætte Straf for Forsøg paa at tilvende
sig en andens Kundekreds ved Udspredelse af
urigtige Oplysninger. I øvrigt fremtræder G.
som Formuegenstand hovedsagelig ved en
Forretnings Afstaaelse ell. Omdannelse til
Aktieselskab. I sidstnævnte Tilfælde har G. p. Gr. a.
Vanskeligheden ved at bestemme dens virkelige
Værdi ofte været benyttet til at skjule en
Overkapitalisering af Selskabet, og den danske
Aktieselskabslov bestemmer derfor, at Vederlaget
for en Forretnings Afstaaelse skal opføres paa
en særlig Konto i Aktieselskabets Regnskab og
aarlig nedskrives med mindst en Tiendedel af
det opr. Beløb.
N. C.
Goodwin-Sands [’gudwin-’sändz], en Række
af farlige Sandbanker i den sydvestlige Del af
Vesterhavet ved Indgangen til Strædet ved
Calais, ligger ud for den eng. Halvø Kent, skilt
fra Kysten ved Kanalen The Downs, som de
gør til en beskyttet Red. Ved Lavvande bliver
disse Sandbanker delvis tørlagte, men Forsøg
paa at opføre et Fyrtaarn er mislykkede, og
da Sandbankerne hyppig flytter sig, finder der
ofte Skibbrud Sted til Trods for Lys- og
Klokkebøjer. 4 Fyrskibe markerer Grænsen for
Sandbankerne. Iflg. Sagnet er G. Resterne af en Ø,
Lomea, som i 11. Aarh. tilhørte Jarlen
Godwine, men gik til Grunde ved en Stormflod.
G. Ht.
Goodwood Park [’gudwud-’pa.ək], se
Chichester.
Goodyear [’gudjə], Charles, amer.
Opfinder (1800—60), beskæftigede sig fra 1834 med
Eksperimenter, der gik ud paa at forbedre
Kautsjuks Egenskaber. Gennem mange Fejlgreb
og store Vanskeligheder naaede han 1839 til
Opfindelsen af Vulkanisering (s. d.).
Goodyera [gudi’era], se Knærod.
Goole [gu.£], By i Nordengland, West-Riding
af Yorkshire, ligger 32 km SØ. f. York ved
Ouse og er et vigtigt Jernbaneknudepunkt.
(1911) 20332 Indb. G., som endnu 1826 kun var
en ubetydelig Landsby, er nu en af Englands
betydeligste Nordsøhavne med store Dokker og
Udførsel af Kul, Bygningssten, Maskiner og
Klæde. Industrien omfatter Jernstøberi, kem.
Fabrikker og Skibsbyggeri. 1885 blev Havnen
G. administrativt forbundet med Hull.
G. Ht.
Goonze (ell. Guhns), Guld- og Sølvvægt i
Bombay = 1/100 Tola = 0,117 g.
H. J. N.
Goor [go.r], By i den nederlandske Provins
Oberijssel ved Regge, SV. f. Almelo, ved
Jernbanelinien Arnhem—Salzbergen, har Bomulds-
og Lærredsfabrikation. (1909) 3201 Indb.
G. Ht.
Goos [go’s], August Herman Ferdinand
Carl, dansk Retslærd og Politiker, f. 3. Jan.
1835 i Rønne, d. 20. Decbr 1917 i Kbhvn,
Student 1851, Cand. jur. 1857, Volontær i det
slesvigske Ministerium, slesvigsk-juridisk
Eksamen 1858, Univ.’s Guldmedaille for Besvarelsen
af en Prisopgave om »Ægtefællernes Stilling i
formueretlig Henseende efter vore ældre og
nugældende Love« (1859), opholdt sig 1859—61 paa
det Hurtigkarl’ske Rejsestipendium i Tyskland,
Italien, Frankrig og England, hvor særlig Studiet
af John Stuart Mill’s Skrifter fængslede ham,
1860 kgl. Kancellist i det slesvigske Ministerium,
1861 Lektor, 1862 Prof. ord. ved Univ., 1875
ekstraord.
Assessor i
Højesteret,
1884—1901
Overinspektør for
Fængselsvæsenet, 1891
Kultusminister i
Ministeriet
Estrup, 1894
Direktør for de
kgl.
Døvstummeanstalter og
Formand for
Bestyrelsen for
det kgl.
Blindeinstitut,
1900—1901
Justitsminister i det
Sehested’ske
Kabinet. 1880—84 Folketingsmand for Kbhvn’s 5.
Kreds, 1885 kongeudnævnt Landstingsmand,
1910—13 Formand for Landstinget. 1881—89
Repræsentant for Udgiverne af »Dagbladet«, 1882
Medlem af Videnskabernes Selskab. Dr. juris
honoris causa i Uppsala 1877, i Kria 1911, i
Kbhvn 1915, Gehejmekonferensraad 1910.
Det var F. C. Bornemann’s Lærestol, G. som
ung Prof. besteg. Med A. S. Ørsted som
Bannerfører var den juridiske Realisme bragt i
Højsædet. I bevidst Opposition hertil havde
Hegelianismens Repræsentant Bornemann stillet sig
til Maal at underkaste Retsbegreberne en
spekulativ Behandling. Han vilde paatvinge
Retsvidenskaben en filosofisk Gendaab. G. slaar Bro
mellem den Ørsted’ske Realisme og den
Bornemann’ske Spekulation. I skarp Modsætning til
Bornemann og hans Elever, der forkastede det
»hensigtsmæssige« som det retsordnende
Princip, hejser G. i sin Retsfilosofi Utilitarismens
Fane. De af Bornemann repræsenterede
Hegel-Stahl’ske Grundsynspunkter er forladte. Kun
formelt er G.’s »Forelæsninger over den alm.
Retslære« (I, 1885, II 1892, med ny Optryk 1889,
1894 og 1901) en Fremstilling af den ideale Ret,
den Ret, der bør være; reelt er de byggede
paa et grundigt og intensivt Studium af
Livsforholdene. I dette Værk, der foruden alt andet
gav et i pædagogisk Henseende uvurderligt
Rundskue over hele Retsordningen, foretog G.
den lige saa simple som slaaende Hovedsondring
inden for Retssystemet mellem Retsanordningens
og Retshaandhævelsens Institutioner. Han
pegede her paa Princippet om Tro og Love som
det ledende i Kontraktslæren, og den af ham
opstillede Løfteteori, knæsat af Aagesen og
videre udformet af Jul. Lassen, har vundet
alm. Tilslutning i Danmark og Norge, delvis
ogsaa i Sverige. Han udtalte her sin berømte
Lære om det objektive Retsbrud, hans
Bestemmelse af den retstridige Handling er et af den
moderne Retsforsknings vigtigste Fund. Af
andre retsfilosofiske Arbejder bør fremhæves den
fortrinlige Afhandling om »Den moderne Stat«
 |
| A. H. F. C. Goos. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
