Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goos, August Herman Ferdinand Carl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Letterstedt’ske Tidsskrift IV Bd, 1881. G.’s
andet Hovedværk »Den danske Strafferet«, den
imponerende kriminalistiske Trilogi:
»Indledning« (1875), »Almindelig Del. Første Afsnit«
(1878) og »Speciel Del« (Foreløbig Udgave 1887,
I—III 1895—96) er helt igennem præget af hans
ualmindelige jur. Evner, hans eksegetiske
Skarpsindighed, sikre Definition og usædvanlige
systematiske Sans. Opr. hævdede han, at Straffens
eneste Formaal var at bibringe Retskrænkeren
ny og stærkere Motiver til hans Villies
Optugtelse til Lydighed mod Samfundsmagtens Bud.
Senere knyttede han et Baand mellem denne
Teori og det tidligere af ham forkastede
Gengældelses- ell. Soningsstandpunkt. Over for den
internationale Kriminalistforening indtog han
en kølig, kritisk Holdning, fra den
naturvidenskabelige »italienske« Skole tog han bestemt
Afstand. Enestaaende i Europas Retslitteratur er
G.’s Udvikling af de »enkelte Forbrydelser i hans
Strafferets specielle Del, en Guldgrube baade
for Teoretikere og Praktikere. I sin i
»Nordisk Retsencyklopædi« optagne »Den nordiske
Strafferet. Alm. Del« (1882) og »Speciel Del«
(1899) har han bl. a. givet den hidtil eneste
fuldstændige Fremstilling af svensk Strafferet.
Til disse Arbejder slutter sig fl. betydningsfulde
Afhandlinger, »Bemærkninger om
Bedrageriforbrydelsens Behandling i dansk Ret« (Tidsskrift
for Retsvidenskab XIII 1900), »Om Grænsen
mellem fuldbyrdet Forbrydelse og Forsøg paa
Forbrydelse« (Juridisk Tidsskrift I 1916) o. a.,
samt en Rk. mesterlige Bidrag til
Straffeprocessen, foruden de to grundlæggende
Universitetsprogrammer »Strafferetsplejens almindelige
Grundsætninger« (1878) og »Den danske
Straffeproces i Forhold til Strafferetsplejens
Grundsætninger fra Chr. V’s Lov til Nutiden« (1880),
Svaret paa Binding’s Angreb paa
Juryinstitutionen i Afh. »Om Nævninger« (Ugeskrift for
Retsvæsen 1876), »Nutidsspørgsmaal i
Strafferetsplejen« (Det 19. Aarh., 1876) o. a. Som
Fængselsmand nød G. europ. Ry. I Franz v.
Holtzendorff og Eugen v. Jagemann’s »Handbuch des
Gefängnisswesens« (I 1888) behandlede han
Storbritannien, de skandinaviske Stater og Rusland,
og paa de internationale Fængselskongresser
optraadte han med den Myndighed og Vægt,
som Autoriteten giver. Hans Syn paa og
Ledelse af Fængselsvæsenet stod i nøje
Sammenhæng med hans strafferetlige Grundopfattelse i
det hele. Ogsaa Familie-, Arve- og Statsretten
faldt inden for G.’s litterære Interessesfærer. Hans
Indlæg om Formuesforholdet mellem Ægtefæller
ramte Centrum. En af hans ypperligste Afh.
var den mod Aagesen rettede »Om Beregningen
af Ægtefællens Arv i Sammenstød med den
afdøde Ægtefælles Livsarvinger efter L. 29. Dec.
1857« (Ugeskrift for Retsvæsen 1868). Til »Das
Staatsrecht des Königreichs Dänemark«
(Marquardsen’s »Handbuch« 1889, 2. Udg. 1913.
Dansk Udg.: »Grundtræk af den danske
Statsret«, 1890) er i øvrigt G.’s Medarbejder cand.
jur. Henrik Hansen Hovedforfatteren. En
betydelig og ejendommelig Plads i G.’s Produktion
indtager hans Skr. »A. S. Ørsteds Bet. for
Moral- og Retsfilosofien samt
Strafferetsvidenskaben« (I—II, 1904 og 1906), overlegent i
Behandlingen af det mægtige Stof, gennemtrængt af
Forf.’s sjældne Skarpsind og Tankedybde, et
litterært Mindesmærke saavel for Ørsted som
for G. selv, hvis stærke Hævden af Foreningen
og Foreneligheden af det materielle og ideelle
Synspunkt for den straffende Retshaandhævelse
ogsaa der er fremtrædende. G.’s Bidrag til den
mellemfolkelige Ret var sparsomme, men han
var et virksomt Medlem af Institut de droit
international — 1911 Æresmedlem —, ved
Instituttets Sammenkomst i Kbhvn. 1897 var han
Mødets Præsident. I Univ.’s Administration tog
G. vigtig Del, bl. a. som referenctarius
consistorii 1871—79 og som Udgiver af dets »Aarbog«
(1877—94), »Samling af de for
Universitetsforholdene gældende Retsregler« (I—II, 1884—85)
og »Samling af de for Univ.’s Legater
gældende Bestemmelser« (1890). Han var
Medudgiver af F. C. Bornemann’s »Samlede Skrifter«
(I—V, 1863—68), af C. G. Holck’s »Den danske
Statsforfatningsret« (I—II, 1869) og »Den
danske Statsforvaltningsret« (1870) og af A.
Aagesen’s »Indledning til den danske Formueret«
(1881), og »Forelæsninger over den rom.
Privatret« (I—II, 1882), fra 1888 til sin Død
Medredaktør af det nordiske »Tidsskr. f.
Retsvidenskab« o. a.
I 1870 blev G. Medlem af den 1868
nedsatte Proceskommission og udarbejdede for
denne Forslag om Strafferetsplejen og om
Ordning af Domsmagten m. m. samt Motiver til
disse Forslag (1873—76). Han var sin Ungdoms
Idealer om en Retsreform tro og optraadte som
Landstingets Ordfører, da Reformen endelig
bragtes i Havn ved Loven af 11. Apr. 1916. Han
var tillige Medlem af en Række andre
Kommissioner — Teaterkommissionen af 1892, den
dansk-isl. Kommission (1907),
Medicinalkommissionen (1908) o. fl. a. Særlig maa fremhæves,
at han 1905 blev Medlem af, 1906 efter C. F.
Ricard’s Død Formand for den under 11. Juli
1905 nedsatte Kommission til Revision af
Straffeloven og udarbejdede i denne Egenskab et
Udkast baade til Lovens alm. og specielle Del.
Medens G. vistnok ikke ejede den specielle
politiske Begavelse, ydede han som saglig
Politiker noget betydeligt. I Rigsdagsarbejdet
trak han stadig et stort Læs og var virksom,
enten i Udvalg ell. som Ordfører, ved
Udarbejdelsen og Gennemførelsen af vigtige, særlig
kultus- og justitsministerielle Love. Hans
uforbeholdne Tilslutning til den Estrup’ske
Politik havde ved hans første aktive Fremtræden
paa den politiske Arena vakt Forundring hos
mange, der havde tiltroet ham liberalere
Anskuelser, og til Tider givet Anledning til stærke
Angreb paa ham, men hans jur. Genialitet
anerkendtes ogsaa af Modstanderne. Ved sin
jætteagtige Arbejdskraft overkom G. tillige at
bestride en Rk. andre offentlige og private Hverv,
saaledes var han Medlem af ell. Formand for fl.
Selskaber med humane Forhold.
Baade som Lærer og Skribent førte G.
dansk Jurisprudens videre frem. Han var
en Opdrager og Vækker, som før ham kun
Ørsted, sit Slægtleds almindelige Lærer i
Retsvidenskab. Fremfor nogen anden foretog
han den skarpeste, radikaleste Revision af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
