Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gopler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krans af Lapper, og afvekslende med dem de
meget kraftige Randtraade. De ejendommelige
Cubomeduser (Charybdeidæ) har en 4-sidet
Skærm med kun 4 Traade og 4 Randlegemer.
Øjnene har en stærk Udvikling, de har
Dannelser svarende til Linse, Nethinde og
Glaslegeme. Den talrigste og højeste Afdeling er
Skivegoplerne (Discomedusæ); som Eksempler
paa disse kan nævnes Pelagia med brede
Maverum uden Ringkanal og 8 Randtraade, den
beslægtede Chrysaora er Hermafrodit.
Brændegoplen (Cyanea capillata) er brungul ell. rødgul,
den kan naa en Diameter af 1 m ell. mere,
Mundarmene er stærkt foldede, og de talrige
ofte fl. m lange Randtraade sidder i 8 Bundter
paa Undersiden; den er meget alm. hos os.
Den alm. Øregople (Aurelia aurita) har sit Navn
af de øreformede Kønskirtler; mellem de 8
Randlegemer sidder 8 brede Lapper, hver med
talrige korte Traade; Munden sidder helt inde
mellem Armene, Rhizostomerne har lukket
Mund og stærkt grenede Arme, en Art (Pilema)
findes om end sjældent hos os; de nævnte
Former er nærmere omtalt i det foregaaende.
Næsten alle G. er Havdyr, de er almindeligst
nær Kysten; hovedsagelig driver de med
Strømmen, ofte i uhyre Antal. Som Føde for højere
Dyr har de kun ringe Bet., kun Stormfuglene
kan undertiden fortære dem; derimod kan de
være angrebne af Snyltekrebs o. a. Hos vore
Vandmænd kan Maverummene være fulde af de
ret store Goplelus (Hyperidæ). Ejendommeligt er
det, at mange Fiskeunger (Torsk o. a.) søger
Tilflugt inden for G.’s nedhængende
Randtraade. Storgoplerne kan naa en betydelig Størrelse,
en Diameter af indtil 2 m og Fangetraade paa
indtil 50 m. Nogle faa er dog blevne
Ferskvandsformer, hos os er Hydra den
almindeligste; den opr. Brakvandsform Cordylophora
lacustris breder sig mere og mere i Indlandene;
ogsaa andre G. kan trænge op ad Floderne,
selv Aurelia og Cyanea, vore to alm.
Vandmænd; det kan da ikke undre, at adskillige er
blevne udelukkende Ferskvandsdyr; hertil hører
f. Eks. Limnocodium Sowerbyi, der først blev
fundet i Victoria regia-Huset i den bot. Have i
Kew, aabenbart indslæbt med Vandplanter fra
det tropiske Amerika; desuden den
ejendommelige Storgolpe fra Tanganjikasøen Limnocnida
tanganjicæ; ogsaa i ægypt. Søer og i
Jantsekiang er opdaget Ferskvandsmeduser. Om
Forplantningen er der ud over det omtalte lidet
at sige; Kønsforskellen er lidet udpræget; de
store Samlinger af G., der driver med
Strømmen, er hyppigst af samme Alder; det er ofte
saaledes, at forskellig Vægtfylde, Overfladeform
o. a. i forskellige Aldere lader dem finde
Ligevægt i bestemte Vandlag; saaledes finder
Kønnene sammen i samme Vandlag til samme Tid.
Kønsstofferne udtømmes i Vandet; i de talrige
Tilfælde, hvor Ungen forlader Moderen som
Planula, maa Sædlegemerne trænge ind til
Æggene og Befrugtning foregaa der. G. lever af
dyrisk Føde og kan med deres Giftvirkning
overvælde selv meget store Dyr. Da hele
Maverummet med alle dets Forgreninger er fyldt
med Søvand, er det ret gaadefuldt, hvorledes
Fordøjelsen gaar for sig, da en Fordøjelse ved
Udskilning af Fordøjelsesvædske i Maven og
paafølgende Opsugning ikke godt kan tænkes.
Smaa Planktonorganismer optages ligefrem af
Mavecellerne, og Fordøjelsen foregaar inde i
disse, ved gennemsigtige Former har man set,
at de udstrækker Plasmaforlængelse, der
omslutter Byttet og trækker det ind i Cellerne.
Angaaende Fordøjelsen af større Bytte har man
Undersøgelser over en Søanemone, der viser
Fremgangsmaaden, og noget lign. gælder
sikkert G. Hos Søanemonerne er det saakaldte
Mesenterialfilament virksomt, den bugtede,
snorformede Fortykkelse paa Randen af
Maveskillevæggene; særlig bevægeligt Cellevæv
trænger ind gennem Byttets mindste Aabninger og
sprænger Bløddelene fra hinanden, de isolerede
Celler optages da, omgives med Saftrum
(Vakuoler) og fordøjes. G.’s Neldeceller er ikke blot
Angrebs-, men ogsaa udmærkede
Forsvarsvaaben; dog har de adskillige Fjender, der særlig
efterstræber dem; især mange Snegle fortærer
Goplepolypper; mest ejendommeligt er
Forholdet ved Æolidierne, der er ivrige Polypædere.
Neldekapsler af de fortærede Dyr gaar uden
at eksplodere ind i Sneglens Rygpapiller, hvori
ender Grene af Leverblindsække, de fungerer
da som Forsvarsvaaben for Sneglen. Krebsdyr
af Fam. Caprellidæ afgnaver ogsaa gerne
Polyppernes Hoveder. Hos Goplepolypper findes
mange ejendommelige Eksempler paa
Symbiose, Samliv til gensidig Fordel af 2 forsk.
Organismer. Symbiose mellem G. og Alger
(Zoochlorella), der findes indlejrede i Vævet,
kendes hos Hydra viridis; mange Goplepolypper
vokser paa Sneglehuse og Krebsdyr og
foretrækker ofte bestemte »Værter«, saaledes
Hydractinia echinata paa Sneglehuse, der er
beboede af Eremitkrebsen Pagurus Bernhardus;
Sneglehuset opløses efterhaanden og erstattes
af det Lag, der dannes af Polyppens
Rodforgreninger, og efterhaanden tiltager i Størrelse,
saa Eremitkrebsen ikke som ellers behøver at
skifte Bolig. En Art Podocoryne i Japan lever
paa en Fisk. Symbiose mellem Koraller og
Goplepolypper findes ogsaa, ofte saa
regelmæssigt, at f. Eks. hver Koralpolyp er omgivet med
en Krans af Goplepolypper, ell. den ene
Goplepolyp vokser paa den anden og udvikler sine
Individer nøjagtigt mellem den andens. Dette
kan gaa over til Parasitisme. Lafoea
dispolians vokser i Rodforgreningerne af en
Sertularia-Art og ind i dens Bægere, fortrængende
de paagældende Polypper. Ellers er Parasitisme
sjælden hos G. (Polypodium hydriforme).
Fossilt finder man G. i meget gamle
Dannelser; de saakaldte Graptolitter (s. d.) maa
regnes herhen. Smukke Aftryk af Storgopler
findes i den litografiske Skifer ved Solenhofen;
endelig er formentlig mange som fossile
Koraller beskrevne Former G. af Afdelingen
Hydrocorallia.
(Litt.: Haeckel, »Monographie der
Medusen« [Jena 1879—81]; Bronn, »Klassen und
Ordnungen des Thierreichs«, 2. Bd [2. Opl.];
A. Goetti, »Vergleichende Entwicklungsgesch.
der Geschlechtsindividuen der Hydropolypen«
[»Zeitschr. f. wiss. Zool.«, LXXXVII, 1907];
Levinsen, »Meduser, Stenophorer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
