- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
897

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gopler - Gopul - Gorakhnatha - Gorakpur - Goral - Goraler - Gorczyński, Adam - Gordait - Gordan, Paul - Gordianus - Gordion eller Gordieion - Gordios - Gordius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hydroider fra Grønlands Vestkyst« [Vidensk.
Meddel. nat. Forening 1892]).
T. K.

Gopul (den fremstyrtende), i nordisk
Mytologi en af de Elve, der udspringer fra
Hvergelmer.
G. K-n.

Gorakhnatha, Stifteren af Kāṇphāṭa’ernes
Sekt (»med splittede Øren«, fordi de faar
Ørene gennemborede og Ringe stukne i dem ved
deres Optagelse), en Slags çivaïtiske Yogin’er,
dels levende enkeltvis som Tiggere, dels
boende i Klostre, i det nordlige Dekhan, Gujarat,
Panjáb, Ganges-Provinserne og Nepal (hvor
de helliger sig til Barmhjertighedsgerninger og
Velgørenhed mod Fattige). G.’s Hjemsted angives
meget forsk., og det vides ikke nøjagtig, naar
han levede; han skal have disputeret med
Kabir (Beg. af 15. Aarh. e. Kr.). G. gælder for en
Inkarnation af Çiva; han har et efter Sigende
fabelagtig gl. Tempel i Gorakhpur og har (under
Navnet Goraksha) skrevet 2 ell. 3
Sanskritværker.
(S. S.). D. A.

Gorakpur [gourak’pu.ə], Distrikt i United
prov., Indien, 11728 km2 med (1910) 3210180
Indb., hvoraf Flertallet Hinduer, 322946
Muhammedanere. Hovedstaden G. ligger NØ. f.
Benares ved Rapti. (1910) 56892 Ind.; den er eng.
Garnisonsby og driver livlig Handel med Nepal
og ned ad Rapti.
M. V.

Goral (Nemorhædus góral), en lille Gemseart,
rødbrun ell. graa med sort og rødligt Anstrøg;
paa Bugen en smal gul Længdestribe. Hage,
Strube og et Felt bag Kinderne hvide.
Legemslængden kun 1 m, Skulderhøjden 70—75 cm.
Lever i Smaaflokke i det vestlige Himalaya,
mellem 1000 og 2600 m o. H. (Se iøvrigt Art.
Gemse).
R. Hg.

Goraler (af slav. góra, Bjerg), Bjergbeboere,
kaldes Beboerne af Karpaterne i Galizien,
særlig Polakkerne i de vestlige Karpater. G. er
høje, kraftige, energiske Folk, hvis
Hovederhverv er Kvægavl. Mændenes Klædning
bestaar af en grov Skjorte, en lang Kappe, hvide
Benklæder og Snøresko; Kvinderne bærer
mørke, korte Kjoler. Til Lavlandet udvandrer de
som Mejere, Vinhøstere o. l.
G. Ht.

Gorczyński [går’t∫injski], Adam
(Pseudonym: Jadam z Zatora), polsk Forf., f. 1805 i
Galizien, d. 1876. Hans Fortællinger, der for det
meste behandler Emner fra Livet paa Landet
(»Jadam’s [ɔ: Adam’s] Historier«, 1839, »Silva
rerum«, 1842, »Farmazon« [Frimureren], 1844),
var i sin Tid meget yndede. G. har ogsaa
skrevet en Række dram. Arbejder, hvoraf dog kun
en ringe Del er udkommen i Trykken.
(St. R.). H. C-e.

Gordait, se Ferronatrit.

Gordan, Paul, tysk Matematiker
(1837—1912), virkede som Univ.-Prof. i Erlangen. Hans
fortrinlige mat. Arbejde har navnlig været rettet
paa Invariantteori og Abelske Funktioner; han
har saaledes (Crelle’s Journal Bd 69) bevist den
vigtige Sætning, at Antallet af Invarianter og
Kovarianter for et System af simultane binære
Former er endeligt. Af særligt udgivne Værker
kan nævnes: »Theorie der Abelschen
Funktionen« (1866), udgivet af G. sammen med A.
Clebsch, og »Ueber das Formensystem binärer
Formen« (1875); i øvrigt har han skrevet en
Række Afh. i Crelle’s Journ., »Mathematische
Ann.«, ved hvis Udgivelse han medvirkede, o. a.
St. Hans Forelæsninger over Invariantteori
udgives af G. Kerschensteiner i 3 Bd, af hvilke
de to første, der omhandler Determinanter og
binære Former, er udkomne.
Chr. C.

Gordianus, Marcus Antonius, romerske
Kejsere.

1) G. I udraabtes som Statholder i Afrika til
Kejser (238), da Maximinus Thrax havde gjort
sig i høj Grad forhadt. Han regerede kun i tre
Uger, da han efter at være blevet overvundet i
et Slag af Statholderen i Numidien Capellianus
tog sig selv af Dage.

2) G. II, foreg.’s Søn, blev p. Gr. a. Faderens
høje Alder valgt til hans Medregent, men faldt
i det nys omtalte Slag.

3) G. III, Dattersøn af G. I, blev 13 Aar gl.
valgt til Kejser efter Bedstefaderens og
Morbroderens Død, og da baade Maximinus og de
af Senatet valgte Modkejsere, Pupienus
Maximus og Calvinus Balbinus, var blevne dræbte,
blev han anerkendt i hele Riget (238). P. Gr. a.
sin Ungdom var han ganske afhængig af sine
Omgivelser. Han udnævnte 241 den dygtige
Timesitheus til Prætorianpræfekt og ægtede
hans Datter Furia Sabinia. Aaret efter foretog
han et Krigstog mod Perserne, hvem han slog i
det store Slag ved Resaina, og erobrede
Mesopotamien. Her blev imidlertid Timesitheus
ryddet af Vejen af Marcus Julius Philippus (Arabs),
som tvang Kejseren til at overlade ham hans
Embede. Da G. søgte at frigøre sig for
Philippus, foranledigede denne en Soldateropstand,
hvorved G. blev dræbt og Philippus udraabt til
Kejser (244).
H. H. R.

Gordion eller Gordieion, By i Frygien
i Nærheden af Floden Sangarios. G. regnedes i
Romertiden til Galatien. G. er mest bekendt af
den gordiske Knude, som fandtes i G. i
Zeus’ Tempel. Om den gik det Sagn, at den, der
løste den, skulde blive Asiens Behersker; den
skal være bleven sønderhugget af Alexander
den Store. Den var kunstig dannet af
Korneltræets Bast og knyttede Aaget til Stangen paa
en Vogn, der efter Sagnet tilhørte en mytisk
Konge Gordios.
V. S.

Gordios, Navn paa flere Konger i Frygien.
Efter Sagnet hed den første Konge i Landet G.;
han var Landmand, men kaaredes til Konge, da
han kom kørende til Zeus’ Tempel; et Orakel
havde nemlig budt, at man skulde tage den til
Konge, som først kom kørende til Zeus’
Tempel. Af Taknemlighed skænkede han Vognen,
paa hvilken han kom, til Zeus’ Tempel og
byggede paa Stedet Byen Gordion. Oksernes Aag
knyttede han derpaa til Stangen med en
kunstig sammenslynget Knude, »den gordiske
Knude«.
V. S.

Gordius (Strengorm) er meget
langstrakte, ormformede Dyr, der sædvanlig regnes
til Rundormene, men undertiden stilles for sig
selv sammen med enkelte beslægtede Former,
den systematiske Stilling er i hvert Fald
tvivlsom Alm. hos os er G. aquaticus. Legemet er
tjndt, Hunnen bliver henimod 1 m lang,
Hannen c. 30 cm, denne har kløvet Bagende og
mangler de for Rundormene ejendommelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0928.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free