Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gordius - gordisk Knude - Gordon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Parringsbørster. Nervesystemet bestaar af en
Nervering om Spiserøret og en enkelt
Bugnervestreng, der naar lige til Bagenden; hos
den Voksne er Mund og Gat reduceret og
Tarmen snæver og strengformet. De parrede,
lappede Æggestokke munder i Æggebeholdere
(Uterus), der atter sammen med Tarmen
munder i en fælles »Kloak«; paa lgn. Maade
udmunder hos Hannen de ligeledes parrede
Sædstokke. Om Sommeren træffes G. i rindende
Vand ell. paa fugtig Jord, Hanner og Hunner
sammen, ofte sammenrullede til store Nøgler;
de parrer sig og lægger om Efteraaret talrige
Æg i hvide Snore, der skiltes ad i Vandet.
Ungerne er forsynede med Borespyd og
Krogkranse i Forenden, de borer sig ind i Larver
af Døgnfluer, Myg o. a., hvor de indkapsler sig.
Naar disse Mellemværter fortæres af
Vandkalve o. a. Vandrovinsekter, udvikler de sig i
disses Krophule; ved Kønsmodenheden vandrer
de ud i Vandet. Naar Vandet om Foraaret gaar
over sine Bredder, kan Larverne ogsaa føres
op paa Land og blive fortærede af Løbebiller
o. a. Landinsekter, hvori G. ogsaa kan komme
til Udvikling. De er endvidere fundne i Frøer
og forsk. Ferskvandsfisk.
T. K.
gordisk Knude, se Gordion og Gordios.
Gordon [’gå.ədən], gl skotsk Slægt, som
sandsynligvis kom ind i Skotland med Vilhelm
Erobreren; den menes at have faaet Navn efter
Distriktet G. i Berwickshire, som Kong David
I af Skotland overdrog den. Sir Adam G.
sluttede sig til Robert Bruce og var en af
hans fornemste Raadgivere. Han erhvervede
sig Godset Huntly, efter hvem mange af
Slægten bar Navn, og faldt mod Englænderne
1333. Hovedliniens Mandsstamme uddøde 1402
med Sir Adam G. af Huntly. Hans Datter
Elisabeth ægtede Alexander Seton; fra dem
nedstammede Familien Seton-G. af Huntly,
der senere ogsaa blev Hertug af G., Jarlerne af
Aboyne og Jarlerne af Sutherland.
Fjernere Slægtninge var Jarlerne af
Aberdeen (s. d.).
Alexander Seton’s ældste Søn, Alexander
Seton, blev 1449 udnævnt til Jarl af Huntly,
og denne Værdighed gik i Arv til hans
Efterkommere af tredie Ægteskab med Elisabeth,
Lord William Crichton’s Datter. Disse antog
Tilnavnet G. Seton’s og Elisabeth Crichton’s
ældste Søn George, 2. Jarl af Huntly, havde
mange Børn, hvoraf den ældste, Alexander,
fulgte ham i Peerværdigheden, den næstældste,
Adam, blev Jarl af Sutherland, og den
tredie, William, blev Stamfader til Lord
Byron’s Moder. I de indre Stridigheder i
Skotland stod George paa Kongens Side. Hans Søn
Alexander, 3. Jarl af Huntly, kæmpede
med Tapperhed ved Flodden 1513. hvor Jakob
IV faldt, og blev Medlem af det Raad, der
skulde staa Enkedronningen bi i Regeringen.
Han spillede en stor Rolle til sin Død 1524.
Hans Efterfølger blev Sønnesønnen George,
4. Jarl af Huntly, der blev opdraget hos Jarlen
af Angus sammen med Jakob V. Han fik stor
Indflydelse hos denne og nød i særlig Grad
hans Fortrolighed. Hans Magt steg stadig, og
den blev ikke mindre efter Kongens Død. 1546
blev han Lordkansler af Skotland og tog en
fremragende Del i Forfølgelserne mod
Protestanterne. Siden faldt han i Unaade og blev
en ivrig Forkæmper for Adelens Magt mod
Dronning-Regentens Bestræbelser for at styrke
Kongemagten. Da Marie Stuart var kommet
tilbage fra Frankrig, søgte han at faa hende
gift med sin Søn, men da det glippede, gjorde
Sønnen og han et Forsøg paa at bortføre
hende. Han blev derfor erklæret for Oprører, og
ved Corrichie ved Aberdeen blev han
overvundet og dræbt af Murray 1562. Hans ældste Søn
John blev fanget og henrettet, og den yngste,
George, blev dømt som Højforræder, men
benaadet med Fængsel og senere (1565) indsat
i sin Faders Besiddelser og Værdigheder. Han
tog stor Del i Begivenhederne, der førte til
Darnley’s Død og Marie Stuart’s Ægteskab
med Bothwell, og kæmpede tappert for hendes
Sag indtil 1572, d. 1576. Hans Søn George,
6. Jarl af Huntly, blev 1599 udnævnt til Markis
af Huntly. Han var en ivrig Tilhænger af
Jakob VI og en stiv Katolik, hvorfor han 1589
beskyldtes for at staa i Forbindelse med Filip
II. Nogle Aar efter (1595) maatte han forlade
Landet, da han var en Fare for Regeringen og
den reformerte Tro. Næste Aar vendte han
tilbage mod at love at antage den reformerte
Tro, d. 1636. Ligesom han var Sønnen George,
2. Markis af Huntly, en ivrig Tilhænger af det
stuartske Hus. Han blev henrettet 1649, fordi
han havde kæmpet for Karl I. Hans to ældste
Sønner døde tidlig, hvorfor den tredie Søn,
Lewis, blev Markis af Huntly. En fjerde Søn,
Charles, blev 1660 af Karl II udnævnt til
Jarl af Aboyne. Lewis døde i Landflygtighed
1653. Hans Søn George, 4. Markis af Huntly,
blev 1684 udnævnt til Hertug af G. Han var
Katolik og en ivrig Tilhænger af Jakob II.
Markisværdigheden af Huntly og Hertugtitlen
af G. var nu hos de samme Personer til 1836.
George G., 5. Hertug af G. (1770—1836), var
General og oprettede det berømte Regiment
G. Highlanders. Med ham uddøde denne Linie
af G. Ejendommene gik over til hans ældste
Søsters Søn, Charles Lennox, Hertug af
Richmond, som antog Tilnavnet G., og hans Søn
Charles blev 1876 tillige Hertug af G. Titlen
Markis af Huntly gik over til George G., 5.
Jarl af Aboyne, der nu blev 9. Markis af Huntly,
Han døde 1853. Den nuv. Bærer af Navnet
Huntly er Charles G., 11. Markis af Huntly,
f. 5. Marts 1847.
Bl. andre Medlemmer af Familien kan
nævnes John Patrick G. (1635—99). Han tjente
først i den sv., derpaa i den polske Hær og
traadte 1661 i russ. Tjeneste. G., der 1687 var
blevet General og i Rusland gik under Navnet
Peter Ivanovitsch, var Peter den Store’s Ven
og Lærer i Krigsvæsen og en af de dygtigste
af de Udlændinge, der bistod Tsaren med hans
Reformværk. Navnlig ydede han ham en
udmærket Støtte mod Strelitzerne, da disse
misfornøjede over den ny Tingenes Orden havde
rejst en meget farlig Opstand i Moskva, som
han dæmpede (1698). Tillige deltog han i fl.
Kampe mod Tyrkerne, saaledes i Ekspeditionen
mod Asov (1695—97). Hans paa Engelsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
