Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gordon, John - Gordon, John Watson, Sir - Gordon setter - Gore - Gore, Charles - Gorecki, Antoni - Gorée - Goremykin, Ivan Langinovitsj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gordon [’gå.ədən], John, en skotsk Officer,
der ligesom saa mange af sine Landsmænd
drog i fremmed Krigstjeneste. Han, der var
Calvinist, gik i Krigstjeneste hos Wallenstein
og steg til Oberstløjtnant. Som Kommandant i
Eger lod han sig imidlertid vinde af Kejseren,
og da Wallenstein efter sit Frafald kom til Eger
24. Febr 1634, forenede han sig med sine to
Landsmænd Leslie og Buttler for at fange
Feltherren, en Plan, der snart forandredes til at
dræbe ham, hvilket iværksattes under et
Gæstebud hos G. 25. Febr 1634. Han fik 120000
Gylden til Belønning. Om hans senere Skæbne er
intet kendt.
L. K.
Gordon [’gå’ədən], John Watson, Sir,
eng. Portrætmaler, f. 1790 i Edinburgh, d. 1864
smst. Han oplærtes i sin Fødeby under J.
Graham paa Trustees Academy. Efter en Tid at
have lagt sig efter Historiemaleri vendte han
sig mod Portrætkunsten og blev snart en af
Skotlands mest ansete Portrætmalere (mange
af Englands kendteste Personligheder), dygtig
i Karaktertegning, lidt svag i Kolorit. Han blev
bl. a. Medlem af Londons og Roy. Scott. Acad.
(1850 Præsident for sidstnævnte); mange
Portræt, i Nat. Gall. of Scotland, Hofmaler.
A. Hk.
Gordon setter [’gå.ədən-’setə], engelsk
langhaaret Hønsehund, se Hunde.
Gore [gå.ə], By paa Ny Zeelands Sydø paa
højre Bred af Mataura River, Dampmøller,
Handel med Landbrugsprodukter, (1911) 3258
Indb.
M. V.
Gore [gå.ə], Charles, eng. Teolog, f. 1853.
Efter Studier i Oxford virkede han her
1884—93 som Forstander for Pusey House; et Aars
Tid var han dernæst Præst paa Landet, men
allerede 1894 blev han Canon of Westminster,
1902 Biskop i Worcester, 1905 i det derfra
udskilte Stift Birmingham, og endelig 1911 vendte
han tilbage til Oxford som Biskop der. G.
tilhører den højkirkelige Retning og er en af
Førerne for den saakaldte »Ny
Oxford-Bevægelse«. I The Church and the Ministry (1889)
fremhævede han stærkt Kirkens og det paa
den apostolske Succession hvilende
Bispedømmes Autoritet, men samtidig forsvarede han i
Roman Catholic Claims (1889) den anglikanske
Kirkes Ordninger over for rom.-kat. Angreb.
Under hans Redaktion udkom endvidere Skr.
Lux mundi (1889), som vakte en saadan
Opsigt, at det i Løbet af 1 Aar blev optrykt i 12
Opl.; det indeholdt Bidrag af forsk. Teologer,
der alle vilde tilvejebringe en Forstaaelse
mellem Kirkens Autoritet og den moderne
Videnskabs Krav; G.’s Afh. var en af de mest
omstridte; den drejede sig om den Helligaand og
Inspirationen. Af hans øvrige Arbejder kan
nævnes: The Incarnation of the Son of God
(Bampton Lectures, 1891), The Body of Christ
(1901) og The New Theology and the Old
Religion (1908). Som Biskop har G. med stor Iver
kastet sig over Løsningen af sociale Problemer;
1892 grundede han en Forening af Præster
(The community of the Resurrection), der lever
i ugift Stand og Ejendomsfællesskab, alene for
Arbejde i Evangeliets Tjeneste, og 1901 blev
han Præsident for Christian Social Union.
H. M.
Gorecki [gå’rætski], Antoni, polsk Digter, f.
1787 i Omegnen af Lida i Litaven, d. 1861 i Paris.
Han tog 1812 Del i Napoleon’s Tog til Moskva
og kæmpede 1830—31 under den polske Opstand
mod Russerne, saa at han efter dennes
Undertrykkelse blev nødt til at gaa i Landflygtighed.
G. er Forf. til en Mængde »Fabler« med
satirisk Anstrøg og mange Digte og Ballader, der
udmærker sig ved omhyggelig
Sprogbehandling og varm Patriotisme, f. Eks. Zdobycia
wąwozów pod Samo Sierra« (»Erobringen af
Passet ved Samo Sierra«), »Duma o generale
Grabowskim poleglym pod Smoleńskiem« (»Vise om
General G., der faldt ved Smolensk«) o. a. Af
hans Digte er der udkommet forsk. Samlinger
(»Poezye Litwina« (»En Litavers Digte«, 1834),
»Bajki i poezye nove« (»Fabler og ny Digte«,
1839), »Siejba« (»Udsæd«, 1857) og 1886 et
Udvalg i 2 Dele.
(St. R.). H. C-e.
Gorée [gå’re], Ø i det atlantiske Ocean ved
Senegambiens Vestkyst S. f. Kap Verde. Den
er kun 36 ha stor, 800 m lang og 300 m bred,
er klippefuld og nøgen, men har en stor Red
og en glimrende Havn, der anses for at være
den bedste paa hele Nordafrikas Vestkyst. 3/4
af Øen indtages af Byen G. G. er vel bygget
og har et gl. af Englænderne opført Fort. Den
var tidligere en vigtig Handels- og
Militærpost, men Opblomstringen af Dakar lige over
for paa Fastlandet bragte den til at sygne hen
og den har (1913) kun c. 1000 Indb. Som
Opholdssted for Europæere er den dog stadig søgt
p. Gr. a. sit sunde Klima. G. er Hovedstaden
i et fr. Arrond. af Senegambien, der omfatter
Øen G., Dakar, Rio Pongo og Rufisque.
C. A.
Goremykin [garje’mikin], Ivan
Langinovitsj, f. 1840, russ. Statsmand, tilhørte fra
sin Ungdom Bureaukratiet, var
Indenrigsminister 1895—99 og afløste Witte som
Ministerpræsident Maj 1906. Tidspunktet var
skæbnesvangert. 1905 havde Tsaren gennem
Oktobermanifestet bundet sig til en fri Forfatning,
Witte’s Ministerium (Novbr 1905—Maj 1906) bragte
Valglovsbestemmelserne og forberedte
Grundlovsudkastet, nu »oktroyerede« G. Ruslands ny
Grundlove og indkaldte Duma og Rigsraad til
Maj 1906. Ruslands ny Forfatning var
sammenlignet med lgn. Forfatningsbegyndelser i andre
Lande ret vidtgaaende i sine Indrømmelser,
men alt afhang jo af den Aand, hvori den blev
bragt til Anvendelse. G. selv var reaktionær,
hans betydeligste Ministerkolleger,
Udenrigsminister Isvolskij og Indenrigsminister
Stolypin, indbyrdes uenige, og da Dumaen traadte
sammen, var Oppositionen langt stærkere, end
man havde tænkt sig. Isvolskij ønskede
Imødekommenhed over for Dumaen bl. a. af Hensyn
til Udlandet, Stolypin delte G.’s Misfornøjelse
med Witte’s Valglov med dens mislykkede
Spekulation i Bøndernes »Loyalitet«, men optog
dog altid Debatten med Oppositionen; G. viste
Dumaen det mindst mulige Hensyn. Det var
særlig Landbospørgsmaalet, som var
Stridsemne, Dumaen udtalte to Gange sin Mistillid til
Regeringen. Uroligheder og Pogromer bragte
Landet i Gæring, og uventet gav Tsaren sit
Minde til, at Dumaen blev opløst (Juli), men
samtidig afløstes G. som Ministerpræsident af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
