- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
902

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gorgoneion - Gorgoner - Gorgonidæ - Gorgonzola - Gori - Gorilla - Gorillagarn - Gorinchem - Gorkha'erne - Gorki - Gorkij, Maksim - Gorkum - Gorlice - Gorm den Gamle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Genstande fra den gr. Oldtid fra c. 700 f. Kr.
at regne, hvorimod det mangler i den
forhistoriske Tids Kunst. Folketroen tillagde det Evne
til at bringe Død og til at afværge Trolddom o.
a. Ondt. Som
dødbringende Skræmmebillede
anbragtes det alm paa
Skjolde for at indjage
Fjenden Rædsel;
ligeledes findes det
hyppig paa Bunden af
Vinskaale for at værne
Brugeren mod at blive
forgjort ved Hjælp af
Drikken. Om
Tydningen af G. og
Oprindelsen til den Kraft,
Folketroen tillagde det,
se Gorgo. I den
ældre græske Kunst er
G. altid fremstillet set lige forfra, for at den
fortrukne Maske ret kan virke. Stærkest er det
rædselsvækkende fremhævet i
den arkaiske
Tids G.: et
bredt Ansigt
med bred,
aaben Mund,
Hugtænder, udrakt
Tunge, med
opspærrede Øjne
og omgivet af
Slanger. I
sidste Halvdel af
5. Aarh. f. Kr.
mildnes Typen.
G. fremstilles
derefter som et
roligt skønt Kvindearasigt med et noget
forstenet, senere ogsaa smertefortrukket
Udtryk. Det mest kendte Eksempel paa denne
yngre Type er den saakaldte Medusa
Rondanini
i Glyptoteket i München.
C. B.

Fig. 1. Gorgoneion<b(ældre Type)<b(Terrakottarelief fra Athen).
Fig. 1. Gorgoneion

(ældre Type)

(Terrakottarelief fra Athen).


Fig. 2. Det »Rondanini’ske<bMedusahoved« (Gorgoneion [yngre<bType] af Marmor i Glyptoteket<bi München).
Fig. 2. Det »Rondanini’ske

Medusahoved« (Gorgoneion [yngre

Type] af Marmor i Glyptoteket

i München).


Gorgoner, se Gorgo.

Gorgonidæ, se Hornkoraller.

Gorgonzola [-’tsola], Flække i Norditalien,
Prov. Milano, 23 km NØ. f. Milano ved Kanalen
Martasana, som forbinder Adda med Lambro.
(1911) 5200 Indb. G. er særlig kendt for sin
ypperlige Ost (»Stracchino«).
C. A.

Gori [ga’ri], By i Transkaukasien, Guv. Tiflis,
NV. f. Tiflis ved venstre Bred af Floden Kura
og ved Poti—Tiflis-Banen. 5000 Indb. Den var
engang Residensen for Fyrsten af Karthli, fra
hvilken Tid den har et stort, forfaldent Kastel.
M. V.

Gorilla, se Menneskeaber.

Gorillagarn, se Garn.

Gorinchem [gå’renkəm] ell. Gorkum, By
og Fæstning i den nederlandske Prov.
Sydholland, 22 km Ø. f. Dordrecht ved Linges
Udmunding i Merwede, ved Kanalen fra
Amsterdam til Merwede og ved Jernbanelinien
Dordrecht—Arnhem, har Garnison, gl.
Fæstningsporte og mærkelige Teglstensbygninger, Arsenal
og et Gymnasium. (1909) 12139 Indb. Der findes
Skibsbyggeri, Fabrikation af Tovværk, Sukker,
Tobak og Handel med Landbrugsprodukter; G.
har en udmærket Havn og er Sæde for et
Handelskammer. G. blev indtaget 1787 af
Preusserne, 1795 af Franskmændene og 1814 efter et
tappert Forsvar af de Allierede.
G. Ht.

Gorkha’erne (ell. Gúrkha’erne), den
herskende og mest krigerske Folkestamme i
Kongeriget Nepal. De er af ind. Oprindelse (efter
deres Sigende Rājput’er) og hylder den
brahmanske Religion, medens de opr. Indb. er
beslægtede med Tibetanerne og Buddhister. G.
skal være udvandrede fra Hindustan til Nepal
som Følge af Muhammedanernes Erobring;
talrigst er de i Hovedstaden Khatmandu. De fik
først Magten i Landet 1767—68, da de erobrede
Dalen ved Khatmandu, hvorpaa de
efterhaanden udvidede deres Magt over hele Landet.
Med deres milit. og feudale Organisation blev
de snart en Skræk for deres Naboer, indtil
Englænderne (1814—15) satte en Grænse for
deres Overfald. 1858 hjalp de Englænderne at
gøre Ende paa Opstanden i Oudh. G.’s Sprog
er en Hindī-Dialekt, Parbatiyā, som er
blevet Hof-, Embeds- og Omgangssprog i hele
Nepal. (Grammatik af Ayton; A.
Turnbull
, Nepati Grammar and Engl.-Nepali and
Nepali-Engl. Dictionary
, Darjeeling 1888). Jfr
Buddhisme, S. 207. »De smaa G.« i den
britisk-ostindiske Hær har altid udmærket sig
ved særlig Tapperhed og Paalidelighed.
(S. S.). D. A.

Gorki [’gårki], Gory-G., By i det vestlige
Rusland, Guv. Mohilev, ligger ved Dnjeprs
Biflod Pronja, 32 km S. f. Jernbanen
Moskva—Warszawa, c. 7000 Indb.
G. Ht.

Gorkij [’gårki], Maksim, russ. Forfatter,
Pseudonym for Peschkov, A. M.

Gorkum [’gårkəm], se Gorinchem.

Gorlice [går’litsæ], By i Polen, det tidl. østerr.
Kronland Galizien, paa de nordl. Skraaninger af
Karpaterne ved Ropa, ligger ved den fra Grybow
til Jaslo gaaende gl. Handelsvej mellem Ungarn
og Polen og ved Jernbanelinien Zagorzany—G.
(1910) 6942 Indb., hvoraf Halvdelen Jøder. Der
findes betydelige Petroleumsraffinaderier og en
stor Svovlsyrefabrik og i Omegnen rige
Petroleumskilder. I Slaget ved G. og Tarnow 2.—4.
Maj 1915 gennembrød tyske og østerr. Tropper
under Mackensen den russ. Front, hvorefter
Russerne maatte rømme største Delen af
Galizien.
G. Ht.

Gorm den Gamle, dansk Konge, d. c. 936,
var af Skjoldungeætten; men hans Fader
Hardeknud skal være kommet fra Norge, og de synes
at have kæmpet sig frem for at fravriste en
sv. Erobreræt det danske Land. Til sidst (c.
935) fældede G. sin Modstander Gnupa, som
sad inde med Grænseegnene mod S. Den isl.
Overlevering misforstod G.’s Sejre og lod ham
samle Danmarks Rige paa samme Maade, som
Harald Haarfager samlede Norge. Sandheden
er, at Danmark i Aarh. havde været et samlet
Rige, og kun tilfældig Tronstrid gjorde Skaar i
Enheden. G. havde heller ikke hele Danmark;
først Harald Blaatand satte Kronen paa
Værket. G. var, som Tilnavnet viser, ved sin Død
en gl Mand. I dansk Overlevering mindedes
han som »den løge« (ɔ: den dovne) og traadte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 31 10:59:24 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0933.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free