Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gorst, John Eldon - Gorter, Herman - Gorton - Gortschakov, Alexander Ivanovitsch og Andreas Ivanovitsch og Michael og Peter Dimitrovitsch - Gortschakov, Alexander Michailovitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efter sin Afgang som Minister Juli 1902
støttede han kraftig Balfour’s Forslag til en
Folkeskolelov af s. A., men tabte som Tilhænger af
Frihandelen sit Sæde i Underhuset ved Valgene
Jan. 1906 og var ikke heldigere 1910. Han blev
adlet 1885.
2) John Eldon, Sir, den foreg.’s Søn, f.
25. Jan. 1861 paa Ny Zeeland, d. 12. Juli 1911,
fik ligesom Faderen sin Uddannelse i
Cambridge og indtraadte 1885 i den diplomatiske
Tjeneste. N. A. ansattes han i Kairo, hvor han
forblev i 18 Aar. 1890 blev han Kontrollør for
den direkte Skatteopkrævning i Ægypten og
1892 Understatssekretær for dets Finanser; blev
1894 Raadgiver for den ægypt.
Indenrigsminister og havde væsentlig Del i Politiets
Omdannelse, og var endelig 1898—1904 Regeringens
finansielle Raadgiver. 1904 blev han
Hjælpesekretær i det eng. Udenrigsministerium og
Apr. 1907 Lord Cromer’s Efterfølger som
Sendemand i Ægypten, ɔ: Tilsynsmand med Landets
hele Styrelse, hvad han forblev indtil sin Død.
Han gennemførte 1910 en Udvidelse af
Provinsraadenes Myndighed, men var ellers uvillig til
at fremme politisk Selvstyre for Ægypten.
E. E.
Gorter [’gårtər], Herman, holl. Forfatter,
væsentligt Lyriker, f. 1864 i Wormeveer,
studerede klassisk Filologi og var en Tid Lærer,
men har fra 1898 opgivet sin Lærerstilling for
at være Redaktør af »De Jonge Gids«, der er
socialistisk. 1889 udgav han det
impressionistiske Digt »Mei«, der vakte store
Forventninger. Overhovedet har han haft stor Bet. for
Fornyelsen af det poetiske Sprog. Dette gælder
ikke mindst hans Bog »Versen« (1892). (Litt.:
O. Hauser, »Die niederländische Lyrik
1875—1900«).
A. I.
Gorton [’gå.ətən], Fabrikby i Vestengland,
Lancashire, tæt Ø. f. Manchester, med
Bomuldsspinderi, kem. Fabrikker, Jernværker og
Maskinfabrikker. (1911) 40578 Indb. Ved
Udvidelser af Manchesters Omraade 1901 og 1909 er
G. blevet indlemmet i Manchester.
G. Ht.
Gortschakov [gart∫a’kåf], 1) Alexander
Ivanovitsch, Fyrste, russ. General, f. 1764,
d. 1825 i Petrograd. Under sin Onkel, Suvorov,
deltog han i Kampene i Tyrkiet og Polen,
udmærkede sig særlig ved Stormen paa Prag og
naaede 1798 Generalløjtnantsgraden. 1799 var
han med i Slaget ved Zürich, blev derefter
Militærguvernør i Wiborg og fik 1807
Kommandoen over et Korps under Benningsen, med
hvilket han slog Marskal Lannes ved Heilsberg
og dannede Hærens højre Fløj i Slaget ved
Friedland. 1812 blev han Direktør for
Krigsministeriet og efter Krigens Slutn. General i
Infanteriet samt 1814 Medlem af Rigsraadet.
2) Andreas Ivanovitsch, Fyrste,
russisk General, f. 1768, d. 11. Febr 1855 i Moskva.
1797 ansattes han som Fløjadjutant hos Kejser
Poul og udnævntes det paafølgende Aar til
Generalmajor. Han tjente 1799 under Suvorov i
Italien og Schweiz og deltog i Kampene ved
Tortona, Trebbia, Novi og Skt Gotthard. 1812
førte han en Grenaderdivision ved Smolensk
samt tog Del i Kampene ved Kloster, Kolot og
Borodino, hvor han saaredes. Under Felttoget
1813—14 udmærkede han sig i Slagene ved
Grossgörschen, Bautzen, Dresden, Leipzig,
Strassburg, Bar sur Aube og Paris. 1819 blev
han General af Infanteriet og udtraadte af
Tjenesten 1828.
3) Michael, Fyrste, Søn af ovenn. A. I. G.,
f. 1795, d. 30. Maj 1861 i Varszava. Han kom
allerede 1807 ind i Gardeartilleriet, men
forsattes 1809 til det grusiniske Korps og deltog
med dette i Kampen mod Persien. Efter at
have udmærket sig særlig under Felttogene
1812—14 udnævntes han til Oberst i
Generalstaben og Aaret efter til Generalstabschef ved
3. Infanterikorps, hvilken Stilling han beklædte
i det tyrk. Felttog 1828—29. Under Kampen i
Polen 1831 var han Generalstabschef ved 1.
Infanterikorps i Slagene ved Grochov og
Ostrolenka samt under Stormen paa Varszava, i
hvilken sidste By han 1846 blev
Generalguvernør. 1849 udmærkede han sig særlig i
det ungarske Felttog. Ved Krim-Krigens
Udbrud førte han Kommandoen over de russiske
Tropper i Valakiet, hvor han skuffede de
Forventninger, man havde til ham. I Marts gik
han over Donau, belejrede forgæves Silistria,
førte derefter i nogen Tid Kommandoen i
Besarabien, hvorefter han Foraaret 1855 fik
Overkommandoen paa Krim og over samtlige i
Sydrusland værende Tropper. 18. Juni afsloges vel
de Allieredes Storm paa Sevastopol, men G.
viste ikke nogen energisk Offensiv, og hans
eneste Udfald, der rettedes mod Belejrernes
højre Flanke, lykkedes ikke, men førte til
Nederlaget ved Tschernaja. G. viste derimod en
ualmindelig Energi i Forsvaret og holdt efter
paa en dygtig Maade at have rømmet
Fæstningens Sydside Nordsiden indtil
Fredsslutningen. Efter Fredsslutningen blev G.
Paskevitsch’s Efterfølger som Statholder i Polen,
hvor han optraadte med megen Fasthed og
med stor Humanitet. Efter sit eget Ønske
begravedes han i Sevastopol.
4) Peter Dimitrovitsch, foreg.’s
Broder, Fyrste, russ. General, f. 1790, d. 18. Marts
1868 i Moskva. Han kæmpede mod Napoleon
i Tyskland og Frankrig og deltog i den
kaukasiske Krig under Jermolov. 1826 var han
Generalkvartermester i Wittgenstein’s Hær og
vandt 1829 som Fører for en Infanteridivision
Sejren ved Aidos over Tyrkerne. Efter Krigen
forfremmedes han til Generalløjtnant, blev 1839
Generalguvernør i Vestsibirien og 1843 General
i Infanteriet. 1851 tog han sin Afsked, men
indtraadte atter i Hæren under Krim-Krigen, i
hvilken han deltog i Kampene ved Alma og
Inkerman som Chef for 6. Armékorps. Efter
Kampen ved Inkerman tog G. sin Afsked.
B. P. B.
Gortschakov [gart∫a’kåf], Alexander
Michailovitsch, Fyrste, russ. Diplomat,
f. 16. Juli 1798, d. 11. Novbr 1883. Han var af
gl Adel og i sin Skoletid i Tsarskoje Selo
Kammerat og Ven af Digteren Alex. Puschkin.
Allerede 1820—22 gjorde han Tjeneste ved
Kongresserne i Laibach og Verona; var derefter
Legationssekretær i London 1824—29, Chargé
d’affaires i Firenze 1829—32, Legationsraad i
Wien 1832—41 og blev endelig 1841 Sendemand
i Stuttgart. Her førte han Underhandlingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
