Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gortyna - Gortyns Stadsret - Goryn - Gorze - Gos - Gosain - Gosau - Gosch, Christian Karl August - Gosche, Richard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var Fundet af en Stadslov fra 5. Aarh. f. Kr.
(1884), indhugget paa Marmorkvadere i 12
Kolumner med 55 Linier hver. Baade som dorisk
Sprogmonument og efter sit Indhold er
Indskriften af stor Værdi (se i øvrigt Gortyns
Stadsret). De store Blokke, hvorpaa
Indskriften fandtes, var ikke paa deres opr. Plads,
men indbyggede i en senere Bygning. Loven
har fremkaldt en hel Litt.
H. A. K.
Gortyns Stadsret. I Ruinerne af Gortyna
paa Kreta fandt Italieneren F. Halbherr 1884
indskrevet paa Soklen af en Ringmur en
omfattende, i olddorisk Dialekt affattet Indskrift,
der ved Tydningen viste sig at indeholde
Fragmenter af Byens Stadsret. Indskriften, der
rimeligvis stammer fra Midten ell. Slutn. af 5.
Aarh. f. Kr. og saaledes vistnok er samtidig
med de 12 Tavlers Love, er af den største
retshistoriske Bet. ved de autentiske Oplysninger,
den giver om oldkretisk og derved — gennem
Analogislutninger — til Dels om fælles oldgr.
Ret. Retsreglerne, der bl. a. omfatter
Personaleksekution, Voldtægt, Ægteskabsbrud,
Skilsmisse, Slægtskabsfølge, Arvefølge, »Arvedøtre«
og Adoption, beror vel utvivlsomt for en Del
paa en senere kretisk Særudvikling. Men paa
en Række væsentlige Punkter frembyder de
sikkert Analogier med Retsordningen i andre
gr. Stater. (Litt.: R. Dareste, La loi de
Gortyne, texte, traduction et commentaire.
Bulletin de Correspondance hellénique IX [1885],
301 ff.; F. Bücheler und E. Zitelmann,
»Das Recht von Gortyn, Rheinisches Museum«,
XL [1885]; H. J. Roby, The twelve Tables of
Gortyn Law), Quarterly Review [1886], S. 135
ff.; M. Cl. Gertz, »Nord. Tidsskr. f. Filosofi«,
ny Rk., IX [1889—90]; Recueil des inscriptions
juridiques grecques par R. Dareste & c., I
[1891—94]; S. 532 ff.).
C. W. W.
Goryn [’gårin], Flod i Vestrusland, udspringer
ved den galiziske Grænse, falder efter et 780 i
km langt Løb i to Arme i Pripet og er sejlbar
indtil 570 km fra sin Munding.
G. Ht.
Gorze [gårz], lille By i Alsaze-Lorraine ved en
lille Bæk med en endnu benyttet Del af en rom.
Vandledning og Ruiner af et romersk Citadel.
(1910) 1208 Indb. I Nærheden ligger Slottet
St-Cathérine. Omegnen er kendt ved de mellem
Frankrig og Tyskland leverede Slag ved
Vionville og Gravelotte 16.—18. Aug. 1870.
G. Ht.
Gos, se Guz.
Gosain (af Skrt gosvāmin, »Ejer af Køer«)
bruges i Indien om Personer, der — i
Modsætning til Lægfolk i Alm. — lægger særlig Vægt
paa et religiøst Liv og undertrykker deres
Lidenskaber, Asketer og Tiggermunke (jfr yogin,
sannyāsin, daṇḍin) ell. Gejstlige. Særlig
betegner det: 1) som Sektsnavn en egen Klasse
af çivaïtiske Yogin’er ell. Fakirer. — 2)
Medlemmer af visse Broderskaber ogsaa hos
Vishṇuitterne (f. Eks. Daçanāmi-Daṇḍin’erne). — 3)
Efterkommere af Caitanya’s Disciple og 4) af
Vallabhācārya-Sektens Stifter; de to sidste
Klasser (3—4) udgør deres Sekters Gejstlighed
og Sjælesørgere (jfr Guru), anses for
Inkarnationer af Guddommen og nyder som saadan
arvelig Ære fra Lægfolkets Side uden Hensyn
til deres personlige Fortjeneste ell. Fejl; de
er næsten altid gifte Folk, Vallabhācārya’ernes
mest rige Bankierer ell. Købmænd, som rejser
fra Helligdom til Helligdom og benytter
Lejligheden til at drive Forretninger; som
Sjælesørgere kræver de ubetinget Hengivelse af deres
Skriftebørn Livet igennem; hos
Vallabhācārya’erne gennemføres Fordringen om at ofre tan,
man, dhan (»Legeme, Sjæl og Gods«) til
Sjælesørgeren saa yderligt, at endogsaa det
første Punkt tages aldeles bogstavelig overfor
Sektens kvindelige Medlemmer. Mange G. er
Brahmaner, men behøver ikke at være det.
(S. S.). D. A.
Gosau [’go.zau], Fjelddal og Kommune i Prov.
Øvre-Østerrig. Den hyppig besøgte Fjelddal
ligger paa Nordvestsiden af det 2992 m høje
Dachstein og gennemstrømmes af Gosaubach, som
danner 2 smukke Søer, den bageste og den
større forreste Gosau-Sø. Kort før Bækkens
Udmunding i Hallstätter-Sø bliver det fra
Hallstätter Saltværk udvundne Saltlud ført i en
lang Rørledning over Dalen i en Højde af 41
m. Landsbyen G., der strækker sig over en
Længde af 14 km, har c. 1300 Indb. V. f. G.
ligger det smukke Udsigtspunkt Zwieselalpe
(1584 m).
G. Ht.
Gosch [gåsj], Christian Karl
August, dansk zool. Litteraturhistoriker og
politisk Skribent, f. i Kbhvn 16. Novbr 1832, d. i
London 1913, blev Student 1851. Han studerede
Zoologi og tog Magisterkonferens 1855 med
Entomologi som Hovedfag. 1859 rejste han til
England, hvor han siden opholdt sig, fra
1862 som Attaché ved det danske Gesandtskab
i London. I Beg. af 1860’erne udfoldede han en
omfattende journalistisk Virksomhed og udgav
The nationality of Slesvig (1861), Denmark and
Germany since 1815 (1862) og Explanation of
the Danish question (anonym, 1864). Private
Forhold hindrede ham i at fortsætte
Studiet af Zoologien, men ikke af denne
Videnskabs Historie, og 1870—75 udgav han sit store
Værk »Udsigt over Danmarks zool. Litt.« (4
Bd). Dette giver, sammen med den 1898—1905
udkomne store Biografi: »Jørgen Christian
Schiødte« (3 Bd), et udmærket Billede af den
danske zool. Videnskab gennem Tiderne og af
de enkelte Forskeres Bet. og Livsforhold.
Ganske vist har det ikke kunnet undgaas, at
Skildringen af den »Steenstrup-Schiødte’ske
Periode« er stærkt præget af Forf.’s personlige
Stemning; han var selv Elev af Schiødte og
vedligeholdt stedse et varmt Venskab med
denne; af den Grund fortjener disse Værker dog
langtfra, som det stundom sker, at overses, saa
meget desto mere, som den skarpe Kritik i
Reglen er berettiget. Et ligeledes læseværdigt
Arbejde er den 1881 udgivne Kritik af Panum’s
Afh. om det med. Fakultets Historie.
(J. C.). R. H. S.
Gosche [’gå∫ə], Richard, tysk
Litteraturhistoriker og Orientalist, f. i Neundorf ved
Crossen a. Oder 4. Juni 1824, d. i Halle 29.
Oktbr 1889. Efter sprog- og
litteraturvidenskabelige Studier blev G. 1844 Custos ved det
kgl. Bibliotek i Berlin, 1853 Docent i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
