- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
908

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goshen - Goshen - Goslar - Goslarit - Goslawski, Maurycy - Gospic - Gospodar - Gosport - Gossart, Jan - Gossau - Gosse, Edmund William

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Goshen [’gouən], »Gosen«, By i U. S. A.,
Stat Indiana, ligger 200 km NNØ. f.
Indianapolis ved Elkhart River. (1910) 8500 Indb. G.
har Metalindustri samt Savværker, Olie- og
Kornmøller.
H. P. S.

Goshen [’gouən], se Goosen.

Goslar [’gåslar]. By i preuss. Prov. Hannover
i Regeringsdistriktet Hildesheim, ligger 260 m
o. H. ved Gose, som løber til Oker, og ved den
nordlige Rand af Harzen ved Foden af
Rammelsberg, ved Jernbanelinierne
Vienenburg—Hildesheim og Seesen—G. (1910) 18909 Indb.,
hvoraf 1500 Katolikker. G. har et
middelalderligt Udseende ved sine gammeldags
Privathuse fra 13.—16. Aarh., Kirker og
Fæstningstaarne, deriblandt det saakaldte Zwinger med
7 m tykke Mure. Bl. Byens 5 Kirker (4
evangeliske og 1 kat.) kan nævnes den efter
Branden 1844 genopbyggede Markt-Kirke, der
indeholder Byens rige Arkiv og et Bibliotek med
nogle af Luther’s Manuskripter. Endvidere kan
nævnes det got. Raadhus, der er grundet 1136
af Kejser Lothar og indeholder en stor Mængde
Kunstværker fra gl Tid, samt Kaiserworth,
tidligere Klædekræmmernes Gildehus (nu Hotel)
med 8 Statuer af tyske Kejsere. Det saakaldte
Kaiserhaus, Tysklands ældste bevarede
verdslige Bygning, blev grundlagt af Henrik III c.
1050 og blev til Midten af 13. Aarh. benyttet af
Kejserne til Bolig; den preuss. Regering har
ladet det restaurere 1867—78. Kejsersalen i
øverste Etage er smykket med Freskomalerier
af de tyske Kongers Historie. I det tilstødende
Skt-Ulrich’s-Kapel findes Kejser Henrik III’s
Gravmæle. Af Domkirken, der blev grundlagt
af Henrik III og nedbrudt 1820, er kun et
Kapel tilbage. Der findes i G. en Synagoge, fl.
højere Skoler, et naturhist. Mus. og et Mus.
for Antikviteter samt et Mindesmærke for Kejser
Vilhelm I. Den vigtigste Næringsvej er
Bjergværksdriften paa Svovl, Kobber og Sølv, som
især drives i Rammelsberg. Bet. har ogsaa
Ølbryggeriet og Handelen med Frugt. I Nærheden
findes Nervehelbredelsesanstalten Marienbad. G.
skal være anlagt 922 af Henrik I, dens
Fremgang skyldes de i Rammelsberg opdagede
Mineralskatte. De sachsiske og frankiske Kejsere
opholdt sig ofte i G. og holdt her Rigsdage;
Henrik III og den i G. fødte Henrik IV nærede
en særlig Forkærlighed for G. 1206 blev G.
erobret og plyndret af det welfiske Parti, men
naaede senere som Medlem af Hanseforbundet
og Rigsstad atter Blomstring. Efter at
Reformationen havde vundet Indgang 1525, blev G.
p. Gr. a. Ødelæggelsen af Georg-Klostret
tvunget 1552 af Henrik den Yngre af Braunschweig
til et Forlig, hvorved den mistede sine
Bjergværker og Skove. I Trediveaarskrigen blev den
1632 besat og brandskattet af Svenskerne. Efter
at være gaaet meget tilbage ved Ildebranden
1728 og 1780 tilfaldt den 1802 Preussen, 1807
Kongeriget Westfalen, 1816 Hannover og 1866
Preussen.
G. Ht.

Goslarit, et i lange, naaleformede, rombiske
Krystaller ell. i kompakt Form forekommende
Mineral. Farven er klar hvid, rødlig gullig ell.
blaalig, og Sammensætningen er Zinkvitriolens
(ZnSO4.7H2O.). G. dannes ved Zinkblendens
Dekomposition i mange Gruber, saaledes ved
Rammelsberg nær Goslar i Harz, ved Falun i
Sverige.
(N. V. U.). O. B. B.

Goslawski [gå’swafski], Maurycy, polsk
Digter, f. 1802 ell. 1805 i Podolien, d. 17. Aug.
1839 i Stanislawów i Galizien. Ligesom hele det
Slægtled, til hvilket han hørte, nødtes han af
politiske Forhold til at føre et uroligt,
eventyrligt Liv; han fulgte Diebitsch’s Armé til
Tyrkiet, tog 1830—31 Del i Opstanden mod
Russerne, flygtede saa til Paris, men begav sig
1833 tilbage til Galizien for der at fremkalde
en ny Opstand i russ. Polen. Forsøget
mislykkedes, han blev taget til Fange og døde i
Fængsel. G. er en fremragende Repræsentant
for den polske romantiske Skole. Hans
beskrivende Digt »Podole« (»Podolien«), i hvilket han
i nøje Tilslutning til den russ. Folkepoesi
skildrer sin Fødeegn, dets Befolkning og dennes
Skikke, er et ypperligt Stykke Lokalpoesi, »En
polsk Ulans Digte« (Paris 1833) viser ham som
en glødende Patriot. Hans Skr er udgivne som
26. Bd af Biblioteka pisarzy polskich (Leipzig
1864).
(St. R.). H. C-e.

Gospic [’gåspits]. Hovedstad i det
kroatisk-slavoniske Komitat Lika-Krbava, i det sydvestl.
Kroatien. 112 km S. f. Karlstadt, ved Floden
Lika, c. 10000 kroatiske Indb., Bryggeri og
Handel med Huder og Skind.
G. Ht.

Gospodar [gaspa’dar] er et slavisk Ord med
Bet. »Herre«, »Hersker«. G. blev forhen brugt
som Titel for Fyrsterne i Moldau og Valakiet.
(A. M. B.). H. C-e.

Gosport [’gåspåət], se Portsmouth.

Gossart [’gåsa.rt], Jan, Maler, se Mabuse.

Gossau [’gåsa^u], By i det schweiziske Kanton
Skt Gallen, Hovedstad i Distriktet G., 10 km V.
f. Skt Gallen, 636 m o. H., Knudepunkt paa
Jernbanelinien Skt Gallen— Wintherthur, har en
betydelig Industri, især Fabrikation af
Broderier, og Handel med Smør og Ost. (1910) 8455
mest tysktalende og kat. Indb.
G. Ht.

Gosse [gås], Edmund William, eng.
Digter og Kritiker, f. 21. Septbr 1849 i London,
fik sin Opdragelse i Devonshire og blev 1869
ansat ved Biblioteket i British Mus., men
flyttedes 1875 herfra til Handelsministeriet som
Translatør. 1872 og 1874 foretog han Rejser i
Skandinavien, hvor han blev fortrolig med
skandinavisk Litt. og lærte en Del af de
Ledende inden for litterære Kredse personligt at
kende. Sammen med Will. Archer har han
senere været en af de ivrigste og kyndigste
Talsmænd for skandinavisk Aandsliv i England.
Resultatet heraf foreligger i Studies in the
Literature of Northern Europe
(1875), Henrik
Ibsen
(1908) og Two visits to Denmark (1912)
(overs. til Dansk). 1884 blev han Docent i eng.
Litt. i Cambridge og 1904 Bibliotekar i
Overhuset. Hans Debut i Litt. skete 1873 med
Digtsamlingen On Viol and Flute, der fulgtes 1879
af New Poems, Firdausi in Exile (1886), In
Russet and Silver
(1894), The Autumn Garden
(1908) og Collected Poems (1911). Hans Lyrik,
der er lidt i Slægt med Matthew Arnold’s, er
i Formen sikker og melodiøs, men kølig og
uden Lidenskab, med fin og skarp Sans for og
Evne til at gengive det eng. Landskab. For den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0939.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free