- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
910

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gosselin, Pascal François Joseph - Gossensass - Gossler, Gustav von - Gossner, Johannes Evangelista

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Gosselin [gå’slæ], Pascal François
Joseph
, fr. geogr. Forf. (1751—1830), der
særlig har beskæftiget sig med Oldtidsgeografi.
For at opklare dunkle Steder i det gl. rom.
Vejnet, foretog han 1772—80 udstrakte Rejser i
Frankrig, Italien og Spanien. 1784 blev han
Deputeret ved Conseil royal de commerce, 1789
Medlem af Nationalforsamlingen, 1794 ansat i
Krigsministeriets topografiske Afdeling og
endelig 1799 Konservator ved Cabinet des antiquités,
hvilken Stilling han beholdt under
Kejserdømmet og Restaurationen. Bl. hans Værker kan
fremhæves Géographie des Grecs (1790),
Recherches sur la géographie des anciens
(1798—1813) og talrige Arbejder over
Oldtidsgeografien i Memoires de l’Académie des
Inscriptions
.
C. A.

Gossensass [’gåsənsas], Luftkursted i Tyrol,
Station paa Brenner-Banen, 6 Timer fra
München, 1060 m o. H., paa den sydlige Skraaning
af Brenner, mod Vest, Nord og Øst omgivet af
høje Bjerge. Stedet har udpræget Højdeklima,
med tør, ren Luft, ringe Nedbør, stærk
Insolation, søges af Patienter med Anæmi, Neurasteni,
Luftvejskatarrer. Kurtid hele Aaret.
E. F.

Gossler [’gåslər], Gustav von, preussisk
Statsmand (1838—1902), Slægtning af den
bekendte Kultusminister v. Mühler. Han
indtraadte tidlig i Statstjenesten og blev 1865
Landraad, ansattes 1874 i Indenrigsministeriet
og blev 1878 Medlem af Overforvaltningsretten.
1877 valgtes han til den tyske Rigsdag (indtil
1884) og var 1881 dens Formand. Imidlertid
var han 1879 blevet Understatssekretær i
Kultusministeriet og overtog Juni 1881 selve
Ministerposten. Som saadan havde han den
Opgave at afslutte »Kulturkampen« med en Rk.
Indrømmelser til det kat. Præsteskab; dog vilde
han hverken føje dets Krav m. H. t.
Skolevæsenet ell. gaa ind paa Udbetalingen af de
16 Mill. Mark, som under Kampen var
inddragne af de genstridige Præsters Lønninger,
men kun tilstaa Biskopperne de aarlige Renter
af Summen. Endvidere fik han 1887 fjernet
Undervisningen i Polsk fra Folkeskolerne i de
polske Egne. Da hans Forslag til en ny
Folkeskolelov mødte Modstand i Landdagen, afgik
han som Minister Marts 1891, men blev
derefter Overpræsident i Vestpreussen indtil sin
Død.
E. E.

Gossner [’gåsnər], Johannes
Evangelista
, tysk Præst og Missionsleder, f. 14.
Decbr 1773 i Landsbyen Hausen i Schwaben,
d. 30. Marts 1858 i Berlin. G.’s Forældre var
fromme kat. Bønderfolk. Tidligt var det hans
Ønske at blive Præst, og det lykkedes ham at
komme til at studere paa Univ. i Dillingen og
Ingolstadt. 1796 blev han præsteviet, og Aaret
efter Kapellan i Nærheden af sin Fødeby. Med
stor Iver optog han sin Præstegerning, og det
saa meget mere, som han blev grebet af den
evangeliske Bevægelse inden for kat. Kredse i
Sydtyskland, der udgik fra I. M. Sailer og
Martin Boos. Denne »evangeliske Katolicisme«,
der fremhævede, at Frelsen alene skyldes Guds
Naade i Kristus, blev angrebet af Jesuitterne
som et farligt Sværmeri, og 1802 maatte G.
tilbringe nogle Uger i Fængsel p. Gr. a. sin
Tilslutning til »Boos’ Sværmeri«. Men da
Bispedømmet Augsburg var tilfaldet Bayern (ved
»Sækularisationen« 1803), udnævnte Regeringen
G. til Sognepræst i Dirlewang, hvor han
virkede med stor Nidkærhed indtil 1811. Han kom
nu i Forbindelse med de vakte protestantiske
Kredse, der samledes i »Deutsche
Christenthumsgesellschaft«, især Spittler, som var
Selskabets Sekretær; ja, han tænkte endog paa
at træde over til den evangeliske Kirke; men
en af hans protestantiske Venner sagde til ham:
»Bliv, hvor du er; den lutherske Djævel er
lige saa sort som den kat.«. 1812 bosatte han
sig i München. Store Skarer flokkedes ogsaa
her om hans Prædikestol, og en snævrere Kreds
samledes i hans Hjem til gudelige
Forsamlinger, hvor der blev læst op af Biblen og af
Beretninger om Missionen, bedet og sunget
Salmer efter Brødremenighedens Sangbog.
Desuden udfoldede han en betydelig litterær
Virksomhed, idet han udgav en Overs. af det Ny
Test. (1815), der — med Understøttelse af det
britiske Bibelselskab — blev udbredt i mange
Tusinde Eksemplarer i kat. Kredse, endvidere
en opbyggelig, mystisk farvet Bibeludlægning
(»Geist des Lebens und der Lehre Jesu Christi«
[1818]) og forsk. Traktater. Men da den
politiske og kirkelige Reaktion begyndte at tage
Fart efter 1814, rejste der sig en voksende
Modstand mod G.’s Virksomhed. 1820 modtog
han en Kaldelse fra Kejser Alexander I til
Præst ved Malteserordenens Kirke i Petrograd.
Her var Oplysningstidens Aandsretning, som
havde hersket under Katharina II, ved at vige
for en romantisk, mystisk farvet Religiøsitet,
som havde grebet Kejseren og mange af de
højere Samfundsklasser, deriblandt
Kultusministeren, Fyrst Galizin. Jordbunden var derfor
vei forberedt for G.’s Virksomhed, og om hans
Prædikestol i Kirken og ved hans Bibeltimer
og Missionsmøder i Hjemmet samledes
Katolikker, ortodokse Russere og Protestanter og
følte sig som Brødre i Kristus. Men det
lykkedes den strengt reaktionære Retning at faa
Magt over den svage Kejser; Fyrst Galizin blev
afskediget som Kultusminister, og G. blev
landsforvist som Kætter (1824). Derpaa opholdt han
sig 2 Aar i Leipzig, væsentligt optaget af
litterære Arbejder. Bl. a. udgav han en Overs. af
Thomas a Kempis’ »Om Kristi Efterfølgelse«,
en Levnedsskildring af sin afdøde Ven, Martin
Boos (1826) samt den meget udbredte
Andagtsbog »Schatzkästchen« (ny Udgave 1917. Norsk
Overs. ved B. I. Flood, 5. Udg. 1870). Ogsaa i
Leipzig vakte de opbyggelige Forsamlinger, som
G. holdt i sit Hjem, politisk Mistænksomhed,
og 1826 fik han en Udvisningsordre. Allerede
for længe siden havde han i sit Indre brudt
med den rom. Kirke; nu traadte han ogsaa
formelt over til den evangeliske Kirke (1826), for
derved atter at kunne faa Lejlighed til
regelmæssigt at forkynde Ordet for en Menighed. Han tog
nu Ophold i Berlin, men maatte først
underkaste sig en teol. Eksamen, endskønt han var
54 Aar gl og en berømt Prædikant. Først 1829
opnaaede han præstelig Ansættelse, idet han
blev Jänicke’s (s. d.) Eftermand som Præst ved
Bethlehems-Kirken. Her virkede han i 17 Aar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:32:42 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0941.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free