- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
915

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goter - Goters - Gotfred af Bouillon - Gotfred (ell. Govaert) af Ghemen - Gotfred II den Skæggede og Gotfred III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gotogermaner. (Litt.: Zeuss, »Die
Deutschen« [München 1837];
Wietersheim-Dahn, »Gesch. d. Völkerwanderung« [Leipzig
1880—81]; Dahn, »Die Könige der Germanen«,
II & V [1861, 1870]; Rappaport, »Die
Einfälle der Goten« [Leipzig 1899]; L. Schmidt,
»Gesch. der deutschen Stamme«, I [Berlin 1910];
M. Schönfeld, »Goti«, i Pauly’s
»Realencyklopädie d. klass. Altertumswissenschaft«).
G. S-e.

Goters. I den danske Konges Titel betegnes
han endnu som »de Venders og Goters« ɔ:
Konge. Det sidste Led i denne Betegnelse
stammer fra Valdemar Atterdag, der til sin Titel
føjede »G.’s Konge« (rex Gothorum), efter at
han 1361 havde erobret Gotland. Forinden
havde Titlen alene været »Daners og Venders
Konge« (Danorum Sclavorumque rex).
P. J. J.

Gotfred af Bouillon [-bu’jå], Hertug af
Nedrelothringen, d. 18. Juli 1100, en Søn af
Eustache af Boulogne og nedenn. G. III’s
Søster Ida. Han adopteredes af Onklen, arvede
efter dennes Død hans Allodium og forlenedes
med Markgrevskabet Antwerpen. Om hans Liv
før det 1. Korstog ved vi saa godt som intet.
G. var den eneste betydelige af de tyske
Fyrster, der deltog i det 1. Korstog. Med sine
Brødre drog han gennem Ungarn til
Konstantinopel, hvor han maatte sværge Kejser Alexius
Troskabsed for de Stæder, han muligvis kunde
erobre. Apr. 1097 satte han over til Lilleasien,
merl spillede efter alle de samtidige Kilder kun
en underordnet Rolle; først de senere
Krønikeskrivere og navnlig Vilhelm af Tyrus lader G.
optræde som Hovedlederen under Korstoget og
udsmykker hans Færd med mystiske
Fortællinger om Kampe med Udyr og overmægtige
Fjender. Under Antiochias Belejring besøgte G. sin
Broder Balduin i Edessa og sluttede sig først
senere til Hovedhæren, der drog mod
Jerusalem. Kort efter gav Normannen Tancred sig
i hans Tjeneste, hvad der forøgede G.’s
Indflydelse betydelig. Først ved Angrebet paa
Jerusalem fik han Lejlighed til at udmærke sig;
han paabegyndte den egl. Storm (14. Juli 1099)
og var med sine Mænd bl. de første, der den
flg. Dag trængte ind i Byen. Konge i det
nyoprettede Rige blev han imidlertid først, da
Raimond af Toulouse havde vægret sig ved at
modtage denne Værdighed. Kongenavnet antog
han ikke, han kaldte sig Hertug og »den
hellige Gravs Beskytter«, og hans Magt stod i det
hele paa svage Fødder. Vel slog han de ydre
Fjender, Ægypterne, tilbage ved Ascalon (Aug.
1099), men indadtil var han i højeste Grad
afhængig af Gejstligheden og i Virkeligheden kun
Patriarkens Vasal. (Litt.: Froböse, »G. v.
Bouillon« [Berlin 1870]; Röhricht, »Gesch.
d. ersten Kreuzzugs« [Innsbruck 1901]).
M. M.

Gotfred (ell. Govaert) af Ghemen [-’ge’mən],
dansk Bogtrykker i Slutn. af 15. og Beg. af 16.
Aarh. G. af G. er den første Bogtrykker, der
for Alvor etablerede sig i Danmark, fremdeles
den første, der har trykt Bøger i Kbhvn, og
den første, hos hvem, danske Bøger udkom i
Trykken. Familien stammede vistnok fra Byen
Ghemen i Westfalen. H. O. Lange har fremsat
den Formodning, at G. har været i Danmark
som Medhjælper hos Johann Snell, og efter
dennes Død c. 1484 er vendt tilbage til Holland,
hvor han først virkede i Gouda (sin første Bog
trykte han antagelig her 1486 under Navnet
Gotfred de Os), senere i Leiden.
Forretningen gik dog ikke godt, han maatte afhænde
en Del af sit Materiel (som senere benyttedes
af Wynkyn de Worde), og drog til Kbhvn; han
var næppe indkaldt af Univ., men dettes
Rektor, Peder Albertsøn, tog sig en Tid af hans
Trykkeri. Som den første af ham i Danmark
trykte og forhandlede Bog betragter man en
Donat (Begynderbog i Latin) uden Aar
(rimeligvis fra 1489); derpaa følger to lat.
Grammatikker (1493), 1495 den første paa Dansk trykte
Bog, nemlig »De danske Kongers Rimkrønike«,
der siden kom i 3 ny Opl., og fra 1501 en hel
Rk. Skr. I alt har G. udg. c. 25 Tryk, især
danske Andagtsbøger, underholdende
Folkelæsning og Lovbøger. Chr. Bruun har gjort Rede
for dem i sin Afh. om G., senere har H. O.
Lange yderligere paavist et Broderskabsbrev
og en Tidebog som Tryk af G. 1510 holder han
op med sin Virksomhed og er rimeligvis død
lidt efter. I sine holl. Tryk som i de tidligste
kbhvn’ske, der nu er store bibliografiske
Sjældenheder, viser G. sig som en ret dygtig
Bogtrykker, men hans senere Arbejder er
betydelig svagere. Han benytter kun et Par Skrifter,
begge Fraktur af holl. Karakter.
Firehundredeaarsjubilæet for hans Komme til Danmark
fejredes 1890 ved en Bogudstilling i Kbhvn,
arrangeret af Foreningen for Boghaandværk. —
(Litt.: Chr. Bruun, »G. af G., den første
Bogtrykker i Kbhvn« i »Forening for
Boghaandværks Aarsskrift« [Kbhvn 1890]; H. O.
Lange
, Analecta bibliographica [Kbhvn 1906]).
(E. G.). C. S. P.

Gotfred, 1) G. II den Skæggede, ældste
Søn af Hertug Gozelo af Lothringen, efterfulgte
1044 Faderen i Øvrelothringen, medens
Nedrelothringen tilfaldt Broderen Gozelo den Yngre,
med hvem han førte en haardnakket Strid om
Landet. Da Gozelo fandt Understøttelse hos
Kejser Henrik III, bredte Kampen sig langt ud
over Lothringens Grænser, og ogsaa fremmede
Fyrster som Kong Henrik af Frankrig deltog
i den. Gentagne Gange fratog Kejseren ham
Hertugdømmet, indtil han endelig maatte
underkaste sig og i nogen Tid blev holdt fangen.
Vel løslodes han atter 1051, men sit
Hertugdømme fik han ikke tilbage. I Italien søgte han
Erstatning for sit Tab og ægtede Beatrix,
Markgreven af Tuscien’s mægtige Enke (1054).
Henrik III fordrev ham fra Landet; men da
Kejseren døde 1056, søgte Formynderne for den
umyndige Henrik IV at vinde G., der fik sit
Hertugdømme tilbage, og hvis Magt fra nu af
stadig steg. Han forlenedes med
Hertugdømmet Spoleto og var en kraftig Støtte for sin
Broder Pave Stefan X og det cluniacensiske
Parti. 1064 vendte han tilbage til Tyskland,
hvor han fik stor Indflydelse paa
Rigsregeringen, især efter at han 1065 havde samlet hele
Lothringen paa sin Haand. Hans Ægteskab med
Beatrix var barnløst, men i Tide havde han
sørget for, at hans Søn G. blev formælet med
Mathilde, Beatrix’ Datter af første Ægteskab og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0946.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free